Om skribenterne
Søren Jeppesen er lektor på Copenhagen Business School CBS og talsperson for Foreningen af Udviklingsforskere (FAU) (sj.ikl@cbs.dk).
Torsten Rødel Berg
Foto: Aarhus Universitet.
Det har jo ikke været nogen overraskelse, at regeringen ville lægge op til store besparelser på u-landsområdet, og at nedskæringerne ville ramme hårdt og bredt, men da der har været relativt lukkede skodder om hvor og hvordan, så har finanslovsoplægget alligevel været lidt af en mavepuster til rigtigt mange på u-landsområdet.
Det gælder også udviklingsforskningen, selv om den ikke har været i centrum for reaktionerne indtil nu. Men nedskæringer er der lagt op – og diverse andre forandringer er der bestemt også lagt op.
Forslaget er udtryk for en ned- og undervurdering af forskningens betydning for resten af samfundet eller sagt på en anden måde, hvordan solid grundforskningsmæssige og praktisk viden er et central fundament for gode politiske, erhvervsmæssige, sociale, kulturelle og personlige beslutninger.
Og i en tid, hvor verden – inklusiv os i lille Danmark – står med nogle markante udfordringer, som politikerne ser ud til at savne svar på (flygtningesituationen er et af en række eksempler), burde der jo afsættes flere penge til at få analyseret de komplekse forhold, som ligger bag samt få vurderet, hvilket muligheder der findes for at komme videre på en bæredygtig måde.
Markant reduktion af forskningsmidlerne
Da finansloven ang. udviklingsforsknings- og informationsmidlerne er lidt mindre område af den samlede bevilling (lidt over 370 millioner ud af samlet knapt 15 milliarder), har bevågenheden ikke været så stor. Ikke desto mindre er der tale om en markant reduktion af budgetlinje 06.35 ’Forsknings- og oplysningsvirksomhed’ som området hedder på finansloven.
Forslaget er at reducere beløbet fra 371 mill. kr. i 2015 til 179 mill. kr. i 2016 – altså mere end en halvering!!
Desuden er i finansloven ’kun’ givet forslag for 2016, idet 2017-2020 ikke er udmøntet og blot står som ’reserve’.
Dette er ifølge Udenrigsministeriet (UM) fordi der er lagt op til at det såkaldte Taksøe-Jensen udvalg til maj 2017 skal komme med et oplæg om en ny strategi for dansk udenrigspolitik (se mere herom nedenfor), og der skal på den baggrund formuleres en ny strategi for dansk udviklingsbistand. Og først herefter kan midlerne så allokeres….
Ja, jo, men en anden vurdering kunne være, at man ønsker at se hvilke reaktioner, der kommer på foreslåede nedskæringer og tager bestik heraf for 2017 og fremefter.
Hvad skal der skæres?
Finanslovsforslaget lægger op til at de samlede midler reduceres fra 371 millioner til 179 mill. kr. i 2016. Tallet stiger igen (’reserven’) for 2017 til 303 mill. kr. men derefter foreslås igen en kraftig reduktion således at beløbet for 2018 og 2019 er 183 mill. kr.
Altså også på sigt mere end en halvering af de eksisterende midler. Så ja, viden har vi altså ikke specielt brug for på dette område, efter regeringens mening.
Konkret foreslås Det rådgivende forskningsfaglige udvalg, FFU, som er udpeget af udenrigsministeren og indstiller ansøgninger til Udenrigsministeriets forskningsmidler, beskåret med 35 millioner kr. (fra 135 mill. til 100 mill. Kr.), mens international udviklingsforskning (2 x 10 mill. kr.) skæres til 2 x 6 mill. kr.).
Andre større nedskæringer er især, at regeringen helt vil lukke CKU (Center for Kultur og Udvikling), som fik 85 mill. kr. i 2015, mens ’oplysningsvirksomhed’ reduceres fra 70 mill. kr. til 40 mill. kr.
Diverse ’mindre poster’ reduceres samlet fra 71 mill. til 23 mill. kr. – der skal altså stort set hverken iværksættes mindre analysearbejder i DK, laves særligt mange seminarer eller foretages evalueringer i fremtiden…!?!
Godkendte ansøgninger skal vurderes igen
Konkret ift. FFU medfører det, at de 13 ansøgninger (ud af 26), der blev godkendt inden sommerferien, nu skal skæres ned til formodentlig 10. Dvs. 3 skal pilles ud af bunken – og ansøgere kan først forvente svar, når Finansloven er vedtaget og på plads, altså slut november.
Man tænker, om det handler om at chikanere de involverede forskere mest muligt? Måske er håbet at nogle vælger at indsende deres ansøgninger andet steds? Behandlingen er under alle omstændigheder helt urimelig, og med uacceptabel lang behandlingstid.
Dertil kommer at der med henvisning til ovenstående arbejde i Taksøe-Jensen-udvalget nu er meldt med ud at FFU-ansøgningsrunden for 2017 er aflyst.
Først var den indledende ansøgningsfrist d. 4.9.2015, dernæst blev den flyttet til d. 4.11. for nu at blive aflyst helt. Det medfører så at der er 100 millioner (eller 135 millioner, hvis vi bruger 2015 tal) som ikke er udmøntet i 2017 – altså penge til nogle af de andre underområder, oplæg til yderligere besparelser eller måske en ny form for bevilling for udviklingsforskningsmidler? Hvem ved?
De videre konsekvenser
Aflysningen af dette års FFU-ansøgningsrunde tager i høj grad også luften ud af BSU (Building Stronger Universities) programmet, der som bekendt har haft en turbulent tilværelse.
Det 2-årige syd-drevne BSU II (2015-2016) anerkender til en vis grad, at det rationale, der driver forskeres deltagelse, især er muligheden for at få platforme til udvikling af fælles forskningsprogrammer med syd, og i mindre grad 'konsulentagtig' kapacitetsopbygning gennem træning og undervisning.
Kapacitetsopbygning og forskningselementet skal gå hånd i hånd, også for at det første får indhold. Det nævnes således i programdokumentet, at:
'BSU II's support to institutional capacity development will be designed to supplement other forms of Danish support for development research, notably the grants provided to strategic research cooperation between researchers based in Danish institutions and in South-partner institutions, aimed to contribute directly to the production of new knowledge and PhDs, as well as under FFU' (p. 11).'
De platforme som de individuelle BSU-samarbejdsprojekter har skabt til formulering af fælles forskningsprojekter, har således fokuseret på temaer, der afspejler interesser og kompetencer, ligesom de mindre pilotprojekter, mobilitet og strategimøder, her i BSU II’s første år i høj grad er gået hånd i hånd med udvikling af forskningsfokus og FFU projekter. Dette arbejde har nu stort set været forgæves.
Der har fra danske universiteters side været brugt betydelige ressourcer på BSU-programmet fra formulering til implementering.
F.eks. har man på Aahus Universitets Institut for Agroøkologi (AGRO) hjemtaget den danske del af to af de 7 BSU II projekter på vegne af danske samarbejdskonsortier.
Man har på instituttet formået – på trods af den store 'once bitten' skepsis som aflysningen af BSU I fremkaldte – at få mobiliseret forskere og fået ledelsesstøtte til projekterne. Dette ikke mindst fordi 'forskningsguleroden' var nogenlunde tydelig, og fordi det skønnedes at de 'betydelige investereringer' man havde foretaget i BSU I ikke skulle gå helt til spilde.
Med aflysningen af FFU-ansøgningsrunden forventes det at blive umanerligt svært at mobilisere fortsat interesse for implementering af de sidste 1.5 år af BSU II.
Alle forstår, at de FFU-ansøgninger, som har baggrund i en BSU-platform, konkurrerer på lige vilkår med andre, men at man ændrer reglerne midt i spillet og aflyser en ansøgningsrunde, fremmer kun den udbredte mistillid til UM, som i stigende grad har præget forskningsmiljøerne de senere år.
Desuden vil forskerengagement i udviklingen af det BSU III, som UM arbejder hen imod gennem evaluerings- og forberedelsesaktiviteter, blive særdeles vanskeligt at mobilisere. Og det er ganske uheldigt eftersom det ikke udelukkes at netop styrkelse af kapaciteten i forskningslandskaberne i syd, kan blive et område som Taksøe-Jensen-udvalget vil anbefale. Ikke mindst fordi det repræsenterer den styrkelse af myndighedssamarbejdet, som den kommende strategi forventes at få fokus på.
Bananrepublikeffekten
Endelig er der 'bananrepublikeffekten'. Demokrati afhænger som bekendt bl.a. af at man kan have stabile forventninger.
Først aflysningen af BSU I, så udsættelse af FFU ansøgningsfristen og nu aflysning af FFU ansøgningsrunden må lede til stor undren blandt vore partnere i syd.
Og her skal vi ikke glemme, at man i syd ligesom her har forbrugt betydelige ressourcer mod en forventet lang tidshorisont, og at der ligesom her er både personlig og institutionel prestige på spil.
Som nævnt er en hel del emner ’sparket til hjørne’ (læs: til Taksøe-Jensen-udvalget), hvor der er en vis u-landsrepræsentation, men langt mere beskeden end repræsentationen af f.eks. erhvervsinteresser.
En mindre trøst er det, at der trods alt er en vis om end bredere forskningsrepræsentation via medlemmer fra en del af universiteterne (se udvalgets sammensætning: https://globalnyt.dk/content/tre-u-landskendte-med-i-taksoee-jensens-gruppe ).
Striben af nedskæringer er lang, og det er udtryk for en efterhånden mangeårig tendens, som efter vores bedste overbevisning udtrykker en manglende forståelse for behovet for viden som grundlag for at kunne foretage nødvendige, grundige og kritiske analyser der kan føre til bæredygtige løsninger. Det ser ud til fra politisk hold at være en stigende tro på lette og overfladiske løsninger.
Vi kan kun beklage, at regeringen mangler øje for forskningens, herunder udviklingsforskningens, betydning for at få dybere indsigt i og et bedre grundlag for at forstå de store som små udfordringer vi netop presserende står med i dag.
Vi skal derfor opfordre alle aktive og bekymrede på udviklingsforskningsområdet til at gøre deres indflydelse gældende, hvor man kan.
