Mette Frederiksen anfører overfor DR online fredag, at regeringens u-landsbesparelser ikke er Socialdemokraternes politik, men undlader at svare på spørgsmålet: “Hvor meget kan I leve med, at u-landsbistanden bliver beskåret?”
“Det regnestykke kan man ikke stille op, for vores holdning er, at i 2016 med massive flygtningestrømme og miserable forhold i dele af nærområder, bør pengene bruges på en intensiveret indsats i nærområderne”(syd og øst for Middelhavet), lyder det.
“Jeg tror, man skal indstille sig på, at når der er et borgerligt flertal i Danmark, så kan vi ikke få gennemført socialdemokratisk politik i alle forhandlinger. Det er et vilkår, og det har jeg det ikke særlig besværligt med”.
“Vi ved godt, at vi møder en regering, der ønsker at skære mange penge på bistanden. Vi ved godt, at Dansk Folkeparti vil det samme. Vi ønsker det ikke, men forhandlingerne må jo vise, om vi kan nå hinanden og hvordan”, siger partiformanden.
Men klare ord fra Søren Pape
Den konservative partileder, Søren Pape Poulsen, har ikke samme besvær med at besvare spørgsmålet om en undergrænse for bistanden.
“Vi stiller ikke ultimative krav. Jeg kan bare sige, at vi ikke går ind for 0,7 procent i u-landsbistand og går til forhandlingsbordet med det grundlag. Præcis hvor vi ender, må forhandlingerne vise. Men 0,7 procent anser jeg for at være urealistisk (hvis partiet skal deltage i et forlig)”, sagde han til Politiken forleden.
Læs mere om Søren Pape og bistanden her
Uden de konservatives seks mandater har blå blok ikke flertal. Og såfremt både K og S på forhånd siger de vil stå fast på mindst 0,8 procent af vor nationalhusholdning (BNI) i bistand – og dermed redde over en milliard bistandskroner i forhold til Vs ønsker -, ville det være betydeligt vanskeligere at komme udenom.
For så kan regeringen ikke længere vælge og vrage mellem hvem der byder højst ved bistandens slagtebænk så at sige.
Ikke under 0,8 pct. i 30 år
Regeringen har i sit finanslovsforslag for 2016 lagt op til at sænke bistandsniveauet til 0,7 procent af vor bruttonationalindkomst (BNI) fra nu 0,87 pct.
Det svarer til at skære i alt 2,9 milliarder kr. af udviklingsbistanden i 2016 – eller omkring 10 milliarder samlet set i de næste fire år, fordi besparelserne ruller videre på et permanent lavere niveau.
Forskellen mellem at yde 0,7 og 0,8 procent løber op i over en millliard kroner i ekstra bistand om året, da det beløb, bistandsprocenten – eller promillen – beregnes af (hovedstolen), er så enormt.
Danmark har ikke ydet en bistand på mindre end 0,8 procent af BNI i omkring 30 år, heller ikke under VK-regeringen fra 2001 til 2011.
Alt dét, der IKKE står der
Allligevel er fredagens socialdemokratiske finanslovsudspil renset for enhver omtale af en undergrænse – smertegrænse om man vil – for omfanget af den fremtidige bistand.
Udspillet “Bredt samarbejde for et stærkere Danmark” koncentrerer sig om bedre kernevelfærd (værdig ældrepleje, gratis sundhed til alle, løft af børnehaver og vuggestuer samt mere politi) og så nye arbejdspladser i erhverslivet.
Det er de centrale prioriteringer, står der. Hvorfor u-landshjælpens omfang logisk set ikke er det.
Om udviklngsbistanden står der ikke ret meget andet end, at den skal lægges om til fordel for de såkaldte nærområder syd og øst for Middelhavet (vel især Syrien og nabolande):
“Danmark skal i højere grad bruge u-landsbistanden til at forebygge, at så mange mennesker drives på flugt. Det kræver, at vi omprioriterer….”
“Finansloven 2016 bør sikre en bred aftale om udviklingsbistandens anvendelse for at sikre stabilitet omkring en markant opgradering af indsatsen i nærområderne, samt en ambitiøs dansk indsats for at aktivere og målrette EU-midler til indsatsen i nærområderne.”
Partiet har tidligere haft en politik om, at bistanden skulle være 1 procent af BNI. Men Mette Frederiksen synes altså klar til at lægge stemmer til en langt lavere og betydeligt omdisponeret bistand sammenlignet med under SR-regeringen.
For nu behøver man ikke længere tage hensyn til en radikal regeringspartner, som lufter diametralt modsatte tanker.
Både under valgkampen og omkring finansloven har de radikale ønsket en større bistand, ikke en mindre. Kampen stod også i regeringstiden.
Se også Globalnyts analyse før valget i juni her.
Mette F. også tavs om sparekniv allerede i 2015
Der er heller ikke kommet et ord fra Mette Frederiksen om Venstres nye voldsomme besparelser på u-landshjælpen allerede her i år, selv om der kun er få måneder tilbage af 2015 – se om dem i denne artikel.
Sparehugget for 2015 løber op i 2,85 mia. og skubber over to år (2015 og 2016) besparelserne op i nærheden af seks milliarder.
Rammer S-mærkesager
Det går bl.a. ud over socialdemokratiske aftryk som dav. handels- og udviklingsminister Mogens Jensens (S) nye program for at udsende danskere til u-landene, “Volontør i Verden”. Det program er sparet væk rub og stub.
Programmet skulle være indledt her i efteråret, og ikke mindst partiets u-landsordfører, tidl. minister Mette Gjerskov, har drevet på for at få det igang efter stor bekymring om den folkelige tilslutning til u-landsmidlerne.
Alle 20 mio. kr. til programmet er fjernet af Venstre-regeringen her i 2015; det samme gælder flere millioner til den øvrige indsats for at oplyse om u-landene og bistanden herhjemme.
Også når det gælder midlerne til fagbevægelsens arbejde i verdens fattige lande via f.eks. fagbevægelsens Ulandssekretariat og Fælles Fagligt Forbund (3F) har Venstre været ude med sleven, læs mere om det her.
Der kunne nævnes talrige andre steder, hvor det gør ondt på socialdemokratiske ønsker og prioriteringer i dansk udviklingspolitik.
Ingen løfter om fremtiden
På Socialdemokraternes kongres i Aalborg i september langede Mette Frederiksen overfor partifællerne ud efter regeringen for at ville skære i midlerne til u-landene.
Vel at mærke ledsaget af et signal fra partitoppen om, at det store oppositionsparti ikke vil love at sætte midlerne op igen, næste gang det får regeringsmagten.
Som politisk ordfører Nicolai Wammen sagde til pressen:
“Vi kender jo ikke den forfatning, Danmark vil være i, den dag Løkke overdrager det. Derfor må vi til den tid tage stilling til, hvad der er mulighed for at rette op på”.
“Det gælder helt generelt i forhold til alle de besparelser, som regeringen vil gennemføre i de kommende år”.
Mere herom og om “Afrikas Dronning” her
Hvordan går det mon nu – kan NGOerne påvirke udfaldet?
Men hvordan kommer det mon til at gå med finansloven for 2016?
Ifølge politisk kommentator, Hans Engell, peger alt i retning af en blå aftale.
“Hovedproblemet er først og fremmest De Konservative, som ikke vil gå med til så store nedskæringer på u-landsområdet, og som samtidig vil bruge et stort beløb på at lempe grundskylden”, siger Engell til Ekstra Bladet fredag og tilføjer:
“Søren Pape (K) er wildcard i de forhandlinger, der skal i gang. For hvis ikke De Konservative er med, er der ikke noget blåt flertal, og så er (finansminister) Claus Hjort nødt til at kigge på De Radikale og Socialdemokraterne”.
De Konservatives tidligere formand Lars Barfoed, som i dag er lobbyist i bureauet Communiqué, vurderer, at NGOerne i det danske u-landsmiljø stadig har mulighed for at påvirke indholdet af den endelige finanslov.
”Det er bestemt ikke klappet af. Det er klart, at indholdet er afstemt internt i Venstre, men bestemt ikke i forhold til regeringens parlamentariske grundlag,” sagde han for nylig til netsitet altinget.
Måske en fordel med et blåt forlig, hvis…
Med de seneste signaler fra Socialdemokraterne er der til gengæld iagttagere – også i Danida – som nærmest ser en fordel i et blåt forlig, såfremt de konservative ellers står fast på 0,8 pct. af BNI i bistand.
“Sossernes valne holdning og ændrede prioriteringer er ikke til bistandens fordel”, som en diplomat kort udtrykker det.
Vi lader Mette Frederiksen få det sidste ord:
“Man kan vælge at lave en ansvarlig finanslov med os. Her skal man leve op til to ting. Man skal styrke kernevelfærden ikke mindst ude i landets kommuner, og man skal sikre, at der etableres og udvikles private arbejdspladser”.
Af andre sager nævner den 37-årige nyslåede partiformand, at hun gerne ser håndværkerfradraget afskaffet, og at regeringen lægger op til et for stort indhug i udviklingsbistanden.
“Vi vil gerne lave en finanslov, vi rækker hånden frem til både Løkke og Hjort, og vi kommer ikke med ultimative krav andet end en prioritering af velfærden”, hed det ifølge flere aviser.
Skulle det komme så vidt, har Socaldemokraterne og Venstre ikke flertal alene. Heller ikke hvis vi lægger de konservative oven i.
Og i så fald vil Lars Løkke stå med et stort, vredladent og skuffet parlamentarisk støtteparti – Dansk Folkeparti.
