Der har været travlt i FN’s Klimasekretariat de seneste uger. Det samme kan man sige om Twitter-kontoen for lederen af sekretariatet, Christiana Figueres.
Hun har for vane at at takke personligt for alle landenes bidrag til en international klimaaftale med et tweet ledsaget af den enkelte nations flag.
De seneste mange dage har den costaricanske klimachef måtte takke igen og igen.
Det ene land efter det andet har således valgt at offentliggøre klimaplaner op til fristen 1. oktober. Det er blot to måneder før det afgørende klimatopmøde i december, hvor en ny klimaaftale efter planen skal vedtages.
”Gennem de seneste par måneder er antallet af lande, der har indberettet deres klimahandlingsplaner vokset fra en stabil strøm til en fejende stormflod”; siger Christiana Figueres i en pressemeddelelse.
“Bredden og dybden af reaktionerne er uden fortilfælde, og viser den stigende anerkendelse af den unikke mulighed for at opnå en bæredygtig udvikling med modstandsdygtighed og et lavt niveau af klimskadelige udledninger nationalt”, tilføjer hun.
Bottom-up frem for top-down
Klimatiltagene, der kaldes Intended Nationally Determined Contributions, skal danne baggrund for en ny klimaaftale. Denne gang har man valgt en såkaldt bottom-up proces, hvor landene selv bestemmer deres bidrag i modsætning til sidst man ventede en klimaaftale i København i 2009.
Dengang forsøgte man centralt at fordele byrderne.
Den frivillige tilgang har imidlertid ikke fået alle til at indlevere deres planer endnu.
Heriblandt er vigtige olieproducerende lande som Saudi Arabien, Iran og De Forenede Arabiske Emirater. Et par latinamerikanske lande som Venezuela og Bolivia har ligeledes ikke ladet høre fra sig endnu.
Derimod er Brasilien og Indien, hvis udspil har været ventet med spænding, nu kommet på banen.
Brasilien: Vi er mere ambitiøse end mange udviklede lande
Brasilien lover at reducere udslip af drivhusgasser med 37% i 2025 og 43% i 2030 i forhold til niveauet i 2005.
Desuden vil det sydamerikanske land forsyne sig selv med 45% vedvarende energi i 2030, men det er ikke noget landet skal kæmpe for at opnå, da andelen af vedvarende energi i 2013 var 46%, skriver World Resources Institute.
Et andet løfte i Brasiliens INDC er at genskabe 12 millioner hektar skov i det store Amazon-land og komme illegal afskovning til livs i 2030.
“Brasiliens bestræbelser er af en art, rækkevidde og størrelse som mindst er på samme niveau som de udviklede lande, som er mest ansvarlige for klimaforandringer”, lyder det i udspillet.
World Resources Institute roser brasilianerne for at love en reducering af udslip i absolutte termer, da Brasilien har opgivet et basisår og vil skære i forhold til dette. Det er det første udviklingsland, der har lovet en absolut beskæring, og ikke en reduktion i forhold til andel af BNP eller en naturlig udvikling (normalt indskrevet som business as usual).
Indiens udspil rummer netop et løfte om at reducere udslip i forhold til BNP. Den folkerige asiatiske stat ønsker at skære intensiteten af udslip i BNP med 33-35% i 2030 i forhold til 2005.
De to lande bruger 2005 som basisår, selvom den normale basis i FN er 1990. Det er dog snarere undtagelsen end reglen, at landene følger denne tradition. Det er stort set kun EU, Norge og Schweiz, der har holdt sig på dette spor.
I 2005 blev der udledt betydeligt mere CO2 end i 1990, så reduktionerne ser mere prangende ud, når de bliver sammenlignet med dette år.
Løfterne er ikke tilstrækkelige
En undersøgelse af organisationen Climate Action Tracker viser, at planerne ikke er tilstrækkelige til at holde klimaforandringerne på et niveau, hvor man mener, at de kan håndteres.
I forhandlingerne er målet at holde temperaturstigningen under 2 eller 1,5 grader i dette århundrede i forhold til niveauet før industrialiseringen.
Der snakkes stort set udelukkende om 2 graders-målet, men klimaskrøbelige lande som de små ønationer i Stillehavet holder stædigt fast på, at målet om 1,5 grader skal stå i aftaleteksterne.
De udmeldte initiativer er imidlertid ikke ambitiøse nok til at nå nogle af disse mål.
Climate Action Tracker vurderer, at de samlede løfter lægger op til en temperaturstigning på 2,7 grader.
Se undersøgelsen her: http://climateactiontracker.org/news/224/INDCs-lower-projected-warming-to-2.7C-significant-progress-but-still-above-2C-.html
Et amerikansk institut vurderer endog, at udspillene vil bane vej mod en klode, der i gennemsnit er 3,5 grader varmere.
Læs vurderingen her: https://www.climateinteractive.org/wp-content/uploads/2013/12/INDC-Scoreboard-28Sept-2015.pdf
1. november kommer en officiel vurdering fra FN’s Klimasekretariat af landenes INDC’s.
Da de samlede bestræbelser efter alt at dømme ikke vil være tilstrækkelige tales der i forhandlingerne om at inddrage en proces, der kan sørge for, at løfte ambitionerne gradvist i tiden efter aftalen er på plads.
Fattige lande vil bidrage – hvis de får penge
Det nye ved den internationale aftale, der efter alt at dømme kommer i Paris er, at en del fattige lande denne gang vil bidrage. Med Kyoto-aftalen var det udelukkende de rige lande, der var bundet.
I praksis er de klimaskadelige udledninger i rige landet faldet, men den tendens modsvares af et stigende niveau i udviklingslande. Undersøgelser viser, at en del af denne stigning skyldes eksport til rige lande.
Dette problem kan en aftale, der rummer alle nationer, imødekomme. Og mange mindre velstillede lande har været hurtige til at offentliggøre deres tiltag. Men flere af de fattigste lande stiller som betingelse, at de får støtte til indsatsen.
Derfor risikerer hele aftalen at falde til jorden, hvis der ikke kommer gennembrud i forhandlingerne om klimafinansiering.
De rige lande lovede, da Lars Løkke Rasmussen stod i spidsen for klimaforhandlingerne i 2009, at der vil blive mobiliseret 100 milliarder dollars årligt fra 2020 til fattige landes klimatiltag.
Der er indtil videre ingen køreplan for, hvordan de penge skal leveres, men det skulle gerne falde på plads i løbet af de næste to måneder.
Den 12. og 13. oktober er der et såkaldt INDC-forum i Rabat, Marokko, hvor kernepersoner vil debattere landebidragene.
Det kan måske give inspiration til den sidste forhandlingsrunde mellem parterne, som foregår fra 19. oktober i Bonn.
Læs om INDC-forum i Marokko her: http://www.indcforum.org/
Læs landenes reduktionsmål her: http://unfccc.int/focus/indc_portal/items/8766.php
