Christina Ihler Madsen
Christina Ihler Madsen (f. 1985) er kandidatstuderende på Internationale Udviklingsstudier og Socialvidenskab ved Roskilde Universitet.
Hendes primære interesseområder er bæredygtig udvikling og omstilling, globale ulighedsskabende mekanismer, konsekvenser af klimaforandringerne samt klimaforhandlingerne.
Hun har tidligere arbejdet med klima fortalervirksomhed hos Folkekirkens Nødhjælp og har erfaring som frivillig i flere organisationer.
Følg Christina på twitter: @CIMadsen
Lars Løkke Rasmussen (V) var knapt nok landet på dansk jord, efter han med et hammerslag havde æren af at vedtage FN’s ambitiøse verdensmål, før Venstre i deres finanslovsforslag lægger op til massive besparelser på udviklingsbistanden.
I New York var alverdens ledere samlet i fredags for, at vedtage FN’s nye verdensmål. De ambitiøse mål inkluderer bl.a. udryddelse af fattigdom inden 2030, udryddelse af sult, sikre bedre helbred og uddannelse for alle, fremme bæredygtighed på en lang række områder, skride til umiddelbar handling for at bekæmpe klimaforandringerne og dets konsekvenser.
For bordenden sad FN’s generalsekretær Ban Ki-moon og ikke mindre end to vigtige danske topfolk, nemlig FN formand Mogens Lykketoft og den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen som ledte mødet og havde æren af at slå med hammeren, hvorved de 17 verdensmål endeligt blev vedtaget.
”Danmark er klar til at gøre sin del”
Ifølge Politiken, sagde Løkke følgende fra FN’s talerstol: ”I dag tilslutter vi ikke alene vores lande nogle nye langsigtede visioner. Vi tilslutter os også nye konkrete, realistiske mål med en fast deadline. Vores lederskab og retning er påkrævet. Vi må sikre os, at vi lever op til vores faste, fælles tilsagn. Danmark er klar til at gøre sin del.”
Herhjemme fremlagde Løkkes Venstre i tirsdags deres finanslovsforslag, men på trods af at verdensmålene burde være i frisk erindring, var de absolut ikke reflekteret, tvært imod, var finanslovsforslaget en regulær mavepuster for udviklings- og klimaindsatsen.
Udviklingsbistanden sættes ned fra 0,87 procent af BNI til FN’s anbefalet minimumsgrænse på 0,7 procent af BNI, en besparelse på 2,3 mia. kroner. Men reelt bliver bistanden en hel del lavere.
Omkostningerne for flygtningemodtagelsen i Danmark tages nemlig også fra udviklingsbistanden. En omkostning som med den øgede flygtningetilstrømning forventes at ligge på omkring 3 mia. kroner i 2016.
Samtidig ligges der også op til at klimafinansieringen vil blive beskåret med 37 procent, de resterende 300 mio. kroner vil også blive taget fra udviklingsbistanden. Samlet set ender udviklingsbistanden dermed fra 17,3 mia. kroner til ca. 11,7 mia. kroner.
Nye og additionelle midler
Da Løkke var formand ved klimatopmødet i København i 2009, havde piben dog en anden lyd.
Her var løftet massiv klimafinansiering til udviklingslandene. Pengene skulle være ’nye og additionelle’ dvs. at pengene ikke måtte tages fra bistanden. Denne forpligtelse er bærende i klimaforhandlingerne.
U-landene har ikke samme ansvar for den globale opvarmning, de har heller ikke fået samme økonomiske afkast af udledningen som de rige nationer, men er langt mere udsat for konsekvenserne. De har ikke ressourcerne til at tilpasse sig eller adgang til teknologiske løsninger, som kan give dem samme mulighed for udvikling. Hvis u-landene skal gå med i den globale aftale, skal de have tillid til at i-landenes løfter om massiv klimafinansiering, bliver til noget.
Løkke er ikke til at genkende
Ifølge Information sagde Løkke dengang: ”Hvis ulande på den lange bane skal have succes med at bekæmpe klimaforandringer, bliver vi nødt til at give væsentligt opskalerede, nye og additionelle finansielle midler til både afbødning og forebyggelse.” ”Det er vigtigt for mig personligt at understrege, at finansiering af en ny klimaaftale ikke må underminere vores indsats over for at nedbringe fattigdom og nå udviklingsmålene.”
Det er ikke til at genkende denne Løkke i venstres finanslovsforslag. Ikke alene går Løkke imod sine egne internationale løfter, det er også verdens fattigste som må bøde for vores forpligtigelser på klimafinansiering og asylmodtagelse.
Forfærdelig timing
Timingen er samtidig intet mindre end forfærdelig, kun få måneder fra klimatopmødet i Paris. Det er bemærkelsesværdigt at Danmark tidligere har haft en samlende kraft i klimaforhandlingerne. Både ved at være et godt eksempel og ved at have god dialog med udviklingslande. Dette sættes nu over styr. Hvis det ønskede resultatet af klimatopmødet i Paris, er en ambitiøs universel klimaaftale, så er finansieringsløftebrud, reduceret klima målsætninger og nedskæringer i bistanden ikke et godt udgangspunkt.
Hvorfor skulle udviklingslandene stole på os? Løkke stod i front for disse internationale aftaler, når han løber fra løfterne, hvorfor skulle andre rige lande så ikke fristes til at gøre det samme?
Løkkes, og dermed Danmarks, troværdighed vil lide, når han så åbenlyst aftaler ét internationalt og gør det modsatte hjemme på borgen.
Venstre har dog ikke mulighed for at gennemføre forslaget alene og vil derfor gå til deres parlamentariske grundlag i første omgang.
Hvis de konservative holder på deres valgstandpunkter om klimaindsatsen og bevaret udviklingsbistand i finanslovsforhandlingerne- så er de konservative bedre til at redde Løkkes internationale troværdighed, end han selv er.
Kilder:
http://www.fm.dk/publikationer/2015/forslag-til-finanslov-2016-sep
http://www.information.dk/547160
http://www.information.dk/546761
http://globalnyt.dk/content/greenpeace-loekke-loeber-baglaens-paa-de-fattiges-regning
