Vi har mange kendte FN-danskere – trods alt

Hvis det lykkes Helle Thorning-Schmidt (S) at blive flygtningehøjkommissær, bliver hun den anden dansker i historien med den titel. Tidligere statsminister Poul Hartling (V) havde jobbet 1978-85.

Men får hun jobbet, bliver hun samtidig den fjerde i rækken af danskere, der inden for kort tid har fået en toppost i FN.

Christian Friis Bach blev i juli 2014 udnævnt til eksekutivsekretær for FN’s økonomiske kommission for Europa, UNECE. Den tidligere radikale udviklingsminister (2011-2013) og daværende medlem af Folketinget startede i jobbet i august samme år.

UNECE er FN’s økonomiske kommission for Europa og arbejder primært med økonomisk integration og samarbejde i Europa. Organisationen blev oprettet i 1947 og består af 56 medlemsstater fra både Europa, Nordamerika og Asien.

Den havde navnkundige svenske Gunnar Myrdal som sin første chef (1947-1957) og har hovedkontor i Genève i Schweiz.

Se meget mere om Friis Bachs job i Geneve på

http://u-landsnyt.dk/nyhed/09-07-14/christian-friis-bach-forlader-dansk-politik-og-dra

En (anden) kendt socialdemokrat

Mogens Lykketoft tiltræder 15. september i år som formand for FN’s generalforsamling i New York. Den tidligere formand for Folketinget og Socialdemokraterne skal sidde i formandsstolen i 12 måneder og tager i den periode orlov fra Folketinget.

FN’s Generalforsamling er sammen med Sikkerhedsrådet og Menneskerettighedsrådet de vigtigste organer i FN. Alle FN’s 193 medlemslande og mange observatører, bl.a. EU, har sæde i planarforsamlingen, hvor verdens stats- og regeringschefer mødes hvert år i september.

Generalforsamlingen vedtager en stribe resolutioner inden for bl.a. menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og folkeret. Den kan videre drøfte internationale kriser, særligt hvis situationen i Sikkerhedsrådet er fastlåst.

Fra Danida-chef til tophverv i FN

Danidas tidl. chef gennem seks år, ambassadør Ib Petersen, blev fra begyndelsen af 2015 formand for bestyrelsen i UN Women, som er FN’s kvindeorganisation.

Se mere på

http://u-landsnyt.dk/nyhed/09-01-15/danmark-i-spidsen-fns-kvindeorganisation

Ib Petersen har været Danmarks FN-ambassadør i New York siden august 2013 og stået i spidsen for forberedelserne af de ambitiøse globale fattigdomsmål – dagsorden 2030 -, som FNs mange medlemslande skal vedtage på efterårets generalforsamling.

Se mere om hans rolle som forhandlingsleder på

http://u-landsnyt.dk/nyhed/03-03-14/dansker-skal-lede-forhandlinger-om-de-nye-udviklin

UN Women virker for ligestilling og forbedring af kvinders vilkår. Det gør den ved at sætte globale standarder og hjælpe nationale regeringer i at gennemføre dem. Derudover er det FN’s koordinerende organ for ligestillingsindsatser.

Danmark støtter i 2015 organisationen med 60 mio. kr.

Dansk kvinde og virksomhedernes etik

Lise Kingo blev i i juni i år udnævnt som ny direktør for FN’s Global Compact organisation af FN’s generalsekretær Ban Ki-moon. FN’s Global Compact er verdens største initiativ for udbredelse af virksomheders samfundsansvar.

Se meget mere om Lise Kingo og jobbet i FN på

http://globalnyt.dk/content/kendt-dansk-erhvervskvinde-til-tops-i-fn

Initiativet bygger på ti grundlæggende principper om fremme af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og korruptionsbekæmpelse.

Virksomheder kan bidrage til løsningen af økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer og bidrage til FN’s målsætninger ved at efterleve de ti principper.

En vigtig opgave for Lise Kingo og FN’s Global Compact den kommende tid bliver at engagere virksomheder verden over i de globale udviklings- og bæredygtighedsmål (SDG), som ventes vedtaget i FN’s Generalforsamling i september under dansk formandskab af Mogens Lykketoft.

FN’s Global Compact omfatter flere end 8.000 virksomheder og 4.000 andre organisationer fordelt på 170 lande. I Danmark har 270 virksomheder tilsluttet sig initiativet.

FNs myndige kvinde i Sydsudan

Listen omfatter også den tidl. Danida-chef, ambassadør Ellen Margrethe Løj, der nu leder FNs mission i hungerlandet Sydsudan

Den erfarne diplomat, der var Danidas første kvindelige chef fra 1996 til 2001, blev i august i fjor FN’s særlige udsending i Afrikas yngste nation. Dermed fik hun ansvaret for FN’s virke i Sydsudan. Hun har haft et tilsvarende job i Liberia.

Jobbet indebærer, at hun også står i spidsen for FNs fredsbevarende mission i den konfliktramte nation, der løsrev sig fra Sudan for fire år siden.

FN’s mission i Sydsudan, United Nations Mission in the Republic of South Sudan (UNMISS) omfatter op til 12.500 militært personale, 1.323 civilt politi-personel samt civile eksperter.

Kritik af norsk forgænger

Ellen Margrethe Løj afløste Norges fhv. udviklingsminister, Hilde Frafjord Johnson, som forlod stillingen efter udbredt kritik hos parterne i landets interne konflikt.

Den henter baggrund i en magtkamp mellem præsident Salva Kiir og hans afsatte vicepræsident, Riek Machar.

Det har i over to år skabt blodige etniske uroligheder og overgreb i Sydsudan mellem Salva Kiirs Dinka-stamme og Riek Machars Nuer-stamme. Tusindvis af civile er blevet dræbt og hundredtusinder drevet på flugt.

Nu er en skrøbelig våbenhvile iværksat efter at FNs Sikkerhedsråd satte parterne stolen for døren og truede med sanktoner.

Med ansvaret for FN’s mission i Sydsudan står Ellen Margrethe Løj i spidsen for det internationale samfunds arbejde med at håndtere krisen og fremme fred og sikkerhed.

Det sker med fokus på beskyttelse af civile, overvågning af menneskerettigheder og undersøgelse af menneskeretskrænkelser, støtte til overvågning af våbenhvile, samt sørge for humanitær bistand.

Nåede højdepunkt i FN

FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, var fortrøstningsfuld over at lade Ellen Margrethe Løj tage over og stå i spidsen for opgaven.

“Løj har stor erfaring med fredsbevarende missioner og internationale forhold, da hun tidligere har været særlig udsending for FNs generalsekretær i Liberia fra 2008 til 2012”, anførte han.

Den myndige falstring er da også kendt for at kunne sætte sig igennem og slå i bordet – se telegrammet

http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/26-01-12/top-dansker-takker-af-i-liberia-med-reprimande-pro

Ellen Margrethe Løj var ambassadør i Tjekkiet for en kort bemærkning og har tillige været vor ambassadør i Israel.

I 2005-06 oplevede hun som FN-ambassadør i New York at sidde med i Sikkerhedsrådet, da vi var medlem af den eksklusive stormagts-dominerede forsamling – et højdepunkt for enhver dansk diplomat. En overgang var hun endda Rådets forkvinde.

Hun har dertil spillet en fremtrædende rolle i NGOen PLAN International.

Mahler – en legende

Den herhjemme “mest ukendte nulevende verdensberømte dansker”, læge og fhv. generaldirektør i FNs sundhedsorganisation (WHO) Halfdan Mahler, fyldte 90 i april 2013.

Efter lægeeksamen arbejdede han med bekæmpelse af tuberkulose, først i den dansk organiserede kampagne i Europa, og fra 1951 med WHO i Sydamerika og Indien og senere ved WHO’s hovedsæde i Genève i Schweiz.

Mahler var generaldirektør for Verdenssundhedsorganisationen i 1973-88 og herefter til 1995 generalsekretær for International Planned Parenthood Federation.

“Sundhed for alle”

Halfdan Mahlers største fortjeneste var hans indsats for at dreje WHO’s aktiviteter hen mod at styrke sygdomsforebyggelsen og sundhedsvæsenets indsats nær den enkelte borger, dvs. den primære sundhedstjeneste.

Det skete bl.a. ved lancering i 1977 af det ambitiøse slogan “Sundhed for alle i år 2000” og med vedtagelsen af WHO’s og UNICEF’s Alma Ata-deklaration i 1978.

Vigtige tekniske programmer til forbedring af sundhedstilstanden, især i u-landene, f.eks. børnevaccinationer og sikring af de mest nødvendige lægemidler, blev påbegyndt i Halfdan Mahlers tid som generaldirektør.

Disse initiativer og Mahlers vindende personlighed gav WHO stor gennemslagskraft i de 15 år, han var generaldirektør. Mahler er æresdoktor ved mange universiteter, bl.a. i København og Århus.

Sætter sin lid til verdens kvinder

I sin høje alderdom er det kvinders rolle verden over, der optager Mahler.

“Vi må sætte vores lid til kvinderne kloden over, hvis vi for alvor skal få gjort noget ved den grundlæggende fattigdom og sygdomsbekæmpelse, vi har talt så meget om og fået gjort alt for lidt ved”, sagde den nu 92-årige til Berlingske på sin seneste runde dag.

Han fik med parolen “Sundhed for alle – alle for sundhed” skabt respekt på alle kontinenter om sit og organisationens virke i kampen mod malaria, kopper, tuberkulose og ande plager. Helst byggende på initiativer nedefra og bedst med kvinden som basis.

Men kampen var svær, syntes han. Når han f.eks. anbefalede amning som det bedste for børn, gjorde producenter af modermælkserstatning deres værste for at overtrumfe ham. Pessimismen sneg sig ind.

“Jeg vil ikke dø som pessimist, men som forsigtig optimist. Jeg tror på, at kvinder kan redde verden fra fattigdommen. De kæmper for familien, manden for sig selv. Se hvordan afrikanske kvinder med et minilån kan sætte gang i indtjening og afdrag, mens manden blot trisser omkring”, gjorde Mahler gældende i Berlingske.

Med i udsøgt (dansk) selskab

Halfdan Mahler er samtidig én af blot tre danskere, der er nået helt til tops i FN-familien.

De to andre er Poul Hartling som FNs Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) fra 1978 til 85 og professor og forsker Aksel Wiin-Nielsen (1924-2010), der var chef for den internationale meteorologi-organisation (WMO) i Geneve i Schweiz i fire år fra 1980 til 83.

Tre senere forsøg (mindst) slog fejl.

Det var da dav. udviklingsminister Poul Nielson (S) tabte kampen om at blive chef for FNs Udviklingsprogram (UNDP) til en brite i 1999 og den fremstående Danida-diplomat, ambassadør Ole Lønsmann Poulsen, led nederlag til en amerikaner om at blive leder af FNs Fødevareprogram (WFP).

Ikke fordi han ikke var en brandgod kandidat, men fordi amerikanerne ville have en af deres egne i stolen – som de plejede.

Og i 2005 tabte den danske FN-diplomat, Søren Jessen-Petersen, kampen om at blive ny højkommissær for flygtninge.

Ret enestående FN-karriere

Så er der Senior advisor og cand.polit., Erling Dessau, der bor i Anan i Frankrig.

Han fyldte 80 i juni i fjor og nåede en lang karriere i FN-systemet, før han gik på pension.

Grosserersønnen fra København kom til FNs Udviklingsprogram (UNDP) som vicedirektør i 1971, i årene 1975-79 var han vice-landechef for UNDP i Tyrkiet, hvorpå han indledte en sand rundtur som landechef for UNDP og lokal koordinator for de Forenede Nationers arbejde:

Det blev til Indien 1979-81, Burma 1981-86, Bangladesh 1986-90, igen Indien 1990-94, Somalia 1994-96 og Afghanistan 1996-98.

Alt i alt en ret enestående dansk bedrift i toppen af FN-systemets koordinerende udviklingsorganisation (UNDP).

Og sammenlagt en gedigen FN-karriere for en dansker, som tit og ofte har stået i internationale brændpunkter – bl.a. i det kaotiske og uregerlige Somalia.

Bagefter var manden, der startede som afdelingschef i Datacentralen i Viggo Kampmanns dage, rådgiver for UNESCOs generaldirektør i Paris 1998-2004. Ligesom Erling Dessau var særlig rådgiver til rektor for FNs Fredsuniversitet i Costa Rica i Mellemamerika 2000-2006.

Fra 2005 og frem til i dag har Dessau været tilknyttet King´s College i London som særlig rådgiver på det store Human Futures Programme (HFP) – se http://www.humanitarianfutures.org

HFP sætter spot på den fremtidige strategi og planlægning hos de humanitære organisationer – både statslige, private NGOer og andre – så de kan være forberedt på fremtidens mange sandsynlige katastrofer, både natur- og menneskeskabte.

En succes i Sierra Leone

En af de danske FN-veteraner, der stadig er “going strong”, er Jens Anders Toyberg-Frandzen.

Ban Ki-moon udnævnte i fjor den 64-årige cand.oecon. til midlertidig assisterende generalsekretær i FN’s politiske departement i New York.

Toyberg-Frandzen udsatte dermed sin pension og blev fra 1. november 2014 rykket til FN’s politiske departement i New York.

Det er blevet en markant afslutning på karrieren for den rutinerede FN-kending, som gjorde sig bemærket i marts i fjor, da han overfor Sikkerhedsrådet redegjorde for situationen i Sierra Leone.

Her var han som generalsekretærens udøvende repræsentant garant for en af FN’s synlige succeser under den fattige vestafrikanske nations overgang fra et borgerkrigsplaget land til et forholdsvist fredeligt demokratisk udviklingsland.

I sit FN-virke har Jens Toyberg-Frandzen tidligere haft poster i FN’s Udviklingsprogram (UNDP) i New York, Bhutan, Nepal og Tyrkiet.

Han er en af de danskere, der er nået længst i FN-systemet.

Åbenhjertig teolog

En anden, der nåede langt, er tidl. generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Balslev-Olesen.

Han vendte 1. november sidste år “hjem” til Zimbabwe, hvor han i 1980’erne havde base og arbejdede som udsendt i det sydlige Afrika.

Han leder her den store humanitære organisations kontor og kan bl.a. se tilbage til et stort FN-job.

Eter ti år som generalsekretær for Nødhjælpen kom Balslev-Olesen nemlig i 2002 til FNs børnefond (UNICEF), hvor han var landeansvarlig for programmerne i Eritrea og Somalia med base i Kenyas hovedstad, Nairobi.

Den danske cand.theol. fortalte åbenmundet og ærlig om fortrædelighederne og de mange vejspærringer i Somalia, hvor UNICEF måtte betale “bompenge” for at få vigtige forsyninger igennem.

Derefter valgte han fra 2009 at nedsætte sig som selvstændig i Danmark som partner og konsulent i Nordic Consulting Group.

Men nu er det altså Afrika igen.

Ikke hamle op med Norge og Sverige 

BEMÆRK: Dette er langt fra alle danskere, der er nået langt i FN – kun et udpluk.

Men vi skal ikke blive alt for høje i hatten. Gennem tiden har både Norge og Sverige overtrumfet os i FN.

Nordmanden Tryge Lie (1896-1968) var generalsekretær for FN fra 1946 til 1953 og han efterfulgtes af svenskeren Dag Hammarskjöld, som var generalsekretær frem til sin voldsomme død ved en mystisk flystyrt i det dav. Nord-rhodesia i 1961.

Danmark har aldrig haft en generalsekretær for FN og får det formentlig ikke nogensinde.

Derudover har både nordmænd og svenskere beklædt store centrale poster i FN-familien i årtier.