Det er en prominent dansk figur indenfor bæredygtig omstilling, der nu skal stå i spidsen for FN's Global Compact-organisation, hvor flere end 12.000 virksomheder og organisationer fra 170 lande arbejder for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og korruptionsbekæmpelse.
Fra sine mere end 25 år i den danske medicinalgigant er bæredygtighed et område, som den 53-årige tidl. koncerndirektør kender indgående. Her var hun i mange år ansvarlig for netop bæredygtighed og samfundsansvar. Det arbejde kan hun nu trække op på et internationalt niveau.
Global Compact er verdens største initiativ for udbredelse af virksomheders samfundsansvar og tæller flere end 8.000 virksomheder og 4.000 andre organisationer. I Danmark har 270 virksomheder tilsluttet sig initiativet.
En af hovedopgaverne for Lise Kingo bliver at engagere virksomheder og organisationer verden over i arbejdet for at nå de globale udviklings- og bæredygtighedsmål (SDG), som FN's Generalforsamling ventes at vedtage i september under det danske formandskab med Mogens Lykketoft (S) i spidsen.
Lise Kingo er oprindeligt cand.mag. i oldtidskundskab og religion, en uddannelse hun senere supplerede med en HD i afsætningsøkonomi og en master-grad i ansvarlighed og virksomhedsstrategi.
Udover sin nye stilling som FN-direktør er hun formand for Rådet for Samfundsansvar og adjungeret professor i bæredygtighed og innovation på Vrije Universiteit i Holland.
Hvad er Global Compact?
FN's Global Compact blev stiftet i 1999 og var operationsklar året efter. Det er et sæt retningslinjer for virksomheders brug af samfundsansvar. Virksomheder behøver ikke at følge retningslinjerne, men de kan dog vælge at formelt tilslutte sig dem.
Hvis en virksomhed har tilsluttet sig Global Compact skal den årligt rapportere, hvordan de ti principper er gennemført. I Danmark er det lovpligtigt for virksomheden at informere om brugen af CSR. Dette gøres sædvanligvis i årsrapporten, men kan også laves i en særskilt rapport.
De ti principper
Global Compacts ti principper er delt op i fire hovedgrupper: Menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.
Menneskeretsprincippet stammer fra FN's menneskerettighedserklæring fra 1948. Arbejdstagerrettighederne har baggrund i ILOs Erklæring om Grundlæggende Arbejdstagerrettigheder fra 1998.
Miljødelen har baggrund i Agenda 21 fra Rio-konferencen i 1992 og anti-korruptionsprincippet i FNs Konvention mod Korruption fra 1996.
- Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder og sikre, at den ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne.
- Virksomheden bør opretholde foreningsfrihed og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling, støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde, støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde, og afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold.
- Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer, tage initiativ til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed og opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier.
- Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.
Se mere på https://www.unglobalcompact.org
Barsk affære i efteråret
Ledelse på højt niveau er ind imellem en barsk affære. Det måtte Novo Nordisks koncerndirektør og Chief of Staff, Lise Kingo, sande i november i fjor i forbindelse med ændringer i koncernledelsen.
Lise Kingo trak det korteste strå, da direktionens to nyeste medlemmer skulle have nye udviklingsområder, og selv om hun fik tilbudt at fortsætte sit arbejde med CSR og Novo Nordisks tredobbelte bundlinje i en stilling uden for direktionen takkede hun nej.
Hun havde arbejdet 12 år på chefgangen i Novo Nordisk, og fik selv valget mellem at sige op og få et stort millionbeløb i "gyldent håndtryk" eller blive i firmaet i en anden stilling.
I FN tager hun over fra tyskeren Georg Kell, der går på pension efter over 25 år i FN-systemet – siden 2000 som chef for Global Compact.
At gøre verden til et bedre sted
Lise Kingo ankommer med stærke og klare meninger:
”Vi kommer hverken længst som enkeltindivider eller som virksomheder, hvis vi har fokus på en narcissistisk ego-optimering. Vi skal se på, hvordan vi i fællesskab kan gøre verden til et bedre sted”, som hun sagde i et større interview for nogle år siden.”
”Som virksomhed lever man i høj grad af sin troværdighed. Man skal kunne formulere, at man ønsker at drive en ansvarlig forretning. Men man skal sandelig også kunne dokumentere det over for omverdenen”, sagde hun og henviste til de mange sager om eksempelvis børnearbejde i u-landene og miljøforurening, som har kostet dyrt på flere virksomheders PR-konto.”
”Formålet er dobbelt: Verden skal gøres til et bedre sted, og virksomheden skal tjene penge.”
”Når Novo åbner en børneklinik, som skal behandle børn med diabetes, i Bangladesh eller Vietnam sammen med patientforeninger, sundhedsmyndigheder og lokale partnere, kan det i første omgang se ud til, at det er ren velgørenhed: Novo leverer gratis insulin til de diabetesramte børn, uddanner deres forældre uden regning og uddanner i øvrigt læger og sygeplejersker i den fattige del af verden og sælger insulin til 20 procent af verdensmarkedsprisen.”
”Men det er ikke kun velgørenhed. Kalkulen er, at Bangladesh og Vietnam er vækstmarkeder, hvor den voksende middelklasse på længere sigt vil blive i stand til at købe insulinen til markedspris.”
Og så har alle vundet, lyder hendes ræsonnement.
At skelne mellem godt og ondt
Lise Kingo har læst Johannes Sløks ”Det religiøse instinkt”, og hun er af den opfattelse, at hun i lighed med resten af menneskeheden er udstyret med dette instinkt.
”Vi har som mennesker brug for at kunne skelne godt og ondt. Det er universelt til alle tider. Vi har brug for idealer som Jesus, der taler til os om barmhjertighed og medfølelse. Jeg tror på Jesus, som en fantastisk formidler af budskaber og historier, vi aldrig må glemme".
Det ville selvfølgelig være dejligt, hvis der sad nogen i Himlen og holdt øje med os, og jeg sender selv en bøn opad i en presset situation. Men det betyder faktisk ikke så meget for mig, om der virkelig er en guddom. Mit verdensbillede er grundlæggende humanistisk”, gjorde Lise Kingo gældende i interviewet med Det Danske Bibelselskabs blad.
En hilsen fra Mellemfolkeligt Samvirke
Politisk rådgiver hos Mellemfolkeligt Samvirke, Troels Børrild, byder Lise Kingo velkommen til det nye job med to klare ønsker. Han skriver:
Udnævnelsen af Lise Kingo er en stor cadeau til den tidligere direktør, der i årevis har været en dansk og global frontfigur i arbejdet for ’better business’ – forretning der fokuserer på ansvarlighed som fundament og bidrag til bæredygtig udvikling og løsning af globale udfordringer som forretningsstrategi.
Og det er også en stor cadeau til dansk erhvervsliv, der i årevis har sat virksomheders samfundsansvar højt på dagsordenen og med 270 Global Compact-’medlemmer’ er blandt de lande, der er bedst repræsenteret globalt.
Mellemfolkeligt Samvirke har to ønsker til Lise Kingos ’to-do liste’, når hun tager fat på arbejdet med at forny Global Compact og sikre initiativets relevans og troværdighed i de kommende år.
1. Ansvarlig skat
Ansvarlig skat skal på Global Compacts dagsorden. Der behøver ikke opfindes et 11. princip, da virksomheders skattepraksis helt logisk (og ifølge bl.a. FN rapporter) har såvel positive som negative menneskeretseffekter og derfor er omfattet af princip 1 og 2 om at støtte og fremme internationalt erklærede menneskerettigheder samt at undgå negative effekter på samme.
Ansvarlig skat er en kerneforventning blandt kunder, borgere, myndigheder, medier og NGO'er – og mindst lige så vigtig som at sikre ordentlige forhold på leverandørfabrikker, undgå børnearbejde osv.
Lise har længe erkendt, at ansvarlig skat er et emne, der ikke går væk, og at virksomheder fortjener bedre vejledning om, hvad ansvarlig skat betyder i praksis.
Den linje har Lise holdt i Rådet for Samfundsansvar på trods af stort modpres fra flere danske erhvervsorganisationer. Hun er derfor godt klædt på til opgaven – også i FN regi.
2. Menneskeretseffekter
Når vi nu er ved menneskerettighederne, så er det ligeledes tid til for alvor at sætte tryk på arbejdet med at leve op til FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv, som ganske få virksomheder – herunder de færreste Global Compact medlemmer – har fået greb om den dag i dag.
Og dét på trods af, at de blev enstemmigt vedtaget i FN for nu fire år siden og indarbejdet i OECDs retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd samme år. Det ved de fleste virksomheds- og NGO-folk godt, og det bekræftes af nye undersøgelser fra f.eks. Deloitte og The Economist Intelligence Unit.
Den manglende efterlevelse betyder, at NGO'er eller kunder ville kunne rejse sager ved de nationale mæglings- og klageinstitutioner overfor nærmest hvilket som helt selskab hjemmehørende i et OECD land i morgen, hvis de skulle have den tilbøjelighed (som MS gjorde det overfor Arla sidste år).
Mellemfolkeligt Samvirkes andet ønske til Lises ’to-do liste’ er derfor, at fremme virksomhedernes evne til at vise, at de kender deres menneskeretseffekter og redegør troværdigt og nuanceret for, hvordan de arbejder med at adressere disse.
Spørgsmålet er i den forbindelse også, hvor længe man som virksomhed skal kunne pryde sig med Global Compacts logo uden at udvise systematisk åbenhed og fremdrift omkring bredden af en virksomheds menneskeretseffekter.
Vi tror ikke Global Compact kunne have fundet en meget bedre kaptajn. Tillykke og god vind, Lise, slutter hilsnen fra MS.
