Fødselaren, der til september kan fejre ti år i direktørstolen hos DIIS, blev færdig som kultursociolog fra Københavns Universitet i 1984 og tog året efter en grad som phil.pol. i Frankrig.
Efter sine studier arbejdede hun for FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) i det sydlige Afrika, hvorpå hun var ansat i Direktoratet for Udvikling under Europa-Kommissionen i Bruxelles i årene 1988-91.
I 1991 kom hun til udenrigsministeriet, først som bistandsadministrator med titel af fuldmægtig og derfra udsendt til den danske EU-repræsentation i Bruxelles i tre år (1993-96).
I 1998 blev hun chef for Danidas kontor for Øst- Vest- og Centralafrika og ledede 2004-05 kontoret for FN og Verdensbanken, hvor hun var inddraget i det omfattende arbejde, der fulgte med det danske medlemskab af FNs Sikkerhedsråd i de år.
Indimellem var hun et halvt år daglig tovholder for ministeriets interne moderniseringsproces og var tippet til at blive ny bilateral chef for Danida, men måtte overraskende se sig passeret af den dav. chef for Udviklingspolitisk kontor (det tidl. S.1), Ib Petersen.
Sammensmeltede forskningskulturer
I 2005 kaldte i stedet direktørposten i det kun tre år gamle Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der var blevet dannet ved at sammenlægge Dansk Udenrigspolitisk Institut, Center for Freds- og Konfliktforskning, Center for Udviklingsforskning samt Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier.
Instituttet var et borgerligt politisk påbud efter magtskiftet i 2001 og betød opløsning af det mangeårige Center for Udviklingsforskning, som bl.a. havde nu afdøde Knud Erik Svendsen som en navnkundig direktør.
Siden har Nanna Hvidt bl.a. integreret forskningsmiljøerne fra de fire fusionerede institutioner, således at DIIS i dag fremstår som et veldrevet og internationalt anerkendt forskningsinstitut og tænketank.
Det var i hvert fald institutbestyrelsens vurdering, da den genansatte hende i en ny tre-årig kontrakt fra 1. september 2013 til 31. august 2016.
Det internationalt anerkendte institut, der forsker i og formidler om globale forhold med betydning for Danmarks rolle i verden, råder i dag over ca. 80 forskere på fem overordnede forskningsområder – i alt 104 årsværk for hele staben og en samlet lønsum på knapt 50 mio. kr.
Åbenhed – også når det gør ondt
Med forlængelsen af jobbet som institutleder bliver hun nok aldrig den åbne og vellidte chef for Danida, som adskillige vel gerne havde set.
En chefperson, som allerede havde vist, hun ikke havde problemer med åbenhed, også når det gjorde ondt.
Det kom bl.a. til udtryk, da hun som forkvinde for Danidas Afrika-kontor lod et kontroversielt særnummer af Danidas tidsskrift “Udvikling” med åbenhjertige artikler om den stærkt problemfyldte danske bistand til Kenya gå igennem uden en kræve /ønske en eneste ændring overfor redaktionen. Ikke så meget som et komma.
En anden topdiplomat havde ved en tilsvarende lejlighed brugt uger på at gå omkring den varme grød – et åbenmundet særnummer om Tanzania -, før han lod sig overbevise om nummerets kvaliteter og lod slettepennen falde. Anderledes med Nanna Hvidt.
I dag er “Udvikling”s redaktion fri for den slags kattepiner ved ganske enkelt ikke at skrive om dansk bistand af betydning.
Men det er en anden historie.
Den nye DIIS-residens
Fra sommeren 2013 har Nanna Hvidt og hendes stab resideret ved Nordhavn S-station på Østerbro efter at være flyttet fra Strandgade på Christianshavn, hvor man havde til huse i ti år. Så kom hun samtidig nærmere bopælen i Classensgade på Østerbro.
Her bor DIIS i en moderne ejendom med udsigt til den nye FN By. Ejendommen ligger på hjørnet af Østbanegade og Gammel Kalkbrænderivej – på landsiden umiddelbart overfor Nordhavn S-station.
I stueetagen er indrettet foredragssal i et auditorium, ligesom instituttets omfattende bibliotek står her. Det fulgte nemlig med fra Christianshavn, hvorfra størstedelen af samlingen blev flyttet.
Resten tilhører Institut for Menneskerettigheder (IMR), som DIIS delte ejendom med. IMR blev på pladsen i Strandgade 56 samlet i én bygning. Tidligere delte DIIS og IMR, hvad der svarer til tre-en-halv bygning.
Kommunikationsfolkene hos DIIS er anbragt på “mezzaninen” ved Nordhavn, og forskerne sidder så længere oppe på etagerne.
Mogens Lykketoft og jobbet i New York
Nanna Hvidt er formentlg en af dem, der bedst kan vurdere, hvad det betyder, at Mogens Lykketoft (S) overtager posten som formand for FN’s Generalforsamling fra 15. september 2015 og et år frem.
“Formanden er den, der overordnet styrer de store forhandlinger over generalforsamlingen. Det betyder, at det er ham, der planlægger møder og er FN-sekretariatets repræsentant over for de delegerede”, sagde hun til dansk presse i marts 2013, da kandidaturet kom op.
“Der er mange lange, store og vigtige møder, hvor der skal træffes vigtige beslutninger. Formændene er fantastisk betydningsfulde i forhold til at løse konflikter. Og det er nok deres primære rolle; at få det til at bevæge sig fremad hele tiden”, lød det.
Han skal balancere på en knivsæg og holde alle lande tilfredse:
“Formanden betyder fantastisk meget. Dels for hvilken stemning, der er på møderne. Dels hvordan man planlægger at tage punkterne på møderne, og hvem der skal tale i hvilken rækkefølge, hvordan man strukturerer møderne, og hvad man gør, når nogen taler langt ud over deres tid”, sagde Nanna Hvidt og fortsatte:
“Det er sikkert noget, som folk, der ikke kender til FN-systemet, kan synes, virker underligt. Men når man sætter så mange lande sammen, er der så meget, der hele tiden kan gå galt, hvis nogen pludselig gør noget, der sårer, eller hvis nogen får læst noget forkert. Det er sådan noget, en formand skal sikre”.
2015-mål gør formandsperiode ekstra vigtig
Betydningen af at være formand for generalforsamlingen i netop i 2015-2016 er ekstra vigtig, slår DIIS-direktøren fast.
Det er nemlig dér, 2015-målene om både fattigdom og skolegang til verdens børn skal omstøbes til en ny “dagsorden 2030”.
“Det er et vigtig år på grund af 2015-målene, som generalforsamlingen skal bære igennem. Det er de udviklingsmål, som verdens statschefer opstillede i 2000 for, hvilke mål verden har for 2015”, slutter Nanna Hvidt.
Kort CV for Nanna Hvidt
- Direktør, DIIS 2005-
- Kontorchef, Udenrigsministeriet, Afdeling for FN og Verdensbanken, 2004-2005
- Kontorchef, Udenrigsministeriet, Afdeling for Øst-, Vest- og Centralafrika, 1998-2004
- Souschef, Udenrigsministeriet, Afdelingen for udviklingspolitik, 1996-1998
- Ambassaderåd, Danmarks Faste Repræsentation ved den Europæiske Union, 1993-1996
- Fuldmægtig, Udenrigsministeriet, 1991-1993
- Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for udvikling, 1988-1991
- FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), Sydlige Afrika, Zimbabwe, 1985-1987
Udvalgte tillidshverv og bestyrelsesposter
- Medlem af bestyrelsen for GEUS, 2013-
- Medlem af styringsrådet for Christian Michelsen Instituttet (CMI), Norge, 2013-
- Medlem af Udviklingspolitisk Råd, 2013-
- Medlem af Det Rådgivende Panel for UNDP’s Human Development Report, 2012-2014
- Medlem af bestyrelsen for Sektorforskningens Direktørkollegium (SEDIRK), 2007-
