Nyt landeprogram for Uganda 2018-22
Globalnyts skribent Marie Visti Hansen er, i anledningen af Danmarks kommende landeprogram for Uganda, rejst til Kampala for at tage temperaturen på landets økonomiske vækst og privatsektorudvikling, og se nærmere på hvordan Danida vil arbejde for at løfte landestrategiens første målsætning:
At bidrage til fattigdomsbekæmpelse gennem inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling
Rejsen er gennemført med støtte fra Timbuktufonden.
Marie Visti Hansen har beskæftiget sig indgående med Afrika (herunder Uganda), dansk og international bistand i mangfoldige år og har bl.a. deltaget i udformningen af dansk bistandspolitik via tillidshverv i Danida-regi. Hun har også siddet i den dav. U-landsstyrelse.
Globalnyts skribent Marie Visti har talt med André Dellevoet, Group Chief Executive Officer i Agrobusiness Initiative-Trust og Moses Sabiti, Country Director i TradeMark East Africa, som er med til at implementere de danske prioriteter.
Agricultural Business Initiative
Agricultural Business Initiative, aBi blev etableret i 2010 i et samarbejde mellem den danske og den ugandiske regering. Initiativet udgør en institutionel ramme, som kanaliserer finansiering og teknisk rådgivning til Ugandas mange småbønder.
aBi består af to sektioner. aBi Finance som udsteder lånegarantier, kreditter til banker og andre investorer i landbrugssektoren, og aBi Trust som leverer direkte rådgivning og finansiel støtte til småbønder gennem en lang række landbrugsorganisationer og andre lokale partnere.
Samarbejdspartnerne
André Dellevoet forklarer at aBi Trust fokuserer på at øge udbyttet og effektiviteten af otte centrale værdikæder: majs, bønner, solsikke, peanuts, sesam, kaffe og mejeriprodukter. aBi samarbejder med over 300 lokale landbrugsorganisationer, og Dellevoet understreger at arbejdet ikke er let, for problemerne i landbruget er komplekse, og de lokale organisationer har ofte meget begrænset kapacitet.
Dellevoet nævner, at mange af de helt små landbrug kunne producere et langt større overskud, hvis de udnyttede hele det markareal, de faktisk råder over. Men ofte er de ikke i stand til at dyrke hele arealet grundet mangel på arbejdskraft og moderne dyrkningsteknologier. Landmændene, som er vant til subsistenslandbrug, har heller ikke nødvendigvis forståelse for, hvordan man driver et kommercielt landbrug, noget som jf. Dellevoet kræver en helt anden tankegang.
Udvikling af landbruget er en kompleks affære
Dellevoet tilføjer at en basal ting som sundhedstilstanden har enorm betydning. Markarbejde er hårdt og hvis man ikke er rask er det næsten umuligt at overkomme.
En evalueringsrapport ”Gender for Growth Evaluation Study” fra 2015 fastslår at også den manglende ligestilling mellem kvinder og mænd har store omkostninger for produktiviteten i landbruget.
Et gennemsnits landbrug på omkring to acre land kræver to fuldtidsarbejdende voksne. Men det er kvinderne som udfører langt den overvejende del af det fysisk hårde markarbejde, mens mændene ofte har den holdning, at de kun skal arbejde halvtids i landbruget eventuelt kombineret med anden deltidsbeskæftigelse. Rapporten understreger, at der er meget at hente i form af øget produktivitet, hvis man kan ændre ved de traditionelle kønsroller.
Værdikæder og Value added processing
Værdikæden udgøres af alle de trin der er, fra en afgrøde sås til det færdige produkt konsumeres, og aBi arbejder blandt andet med at sikre landmændene adgang til såsæd af højere kvalitet.
Men også produktstandarder har stor betydning. Standarderne er klassifikationer, som muliggør at køber og sælger kan kommunikere præcist om afgrøderne blandt andet mht. prisfastsættelse. Men derudover opererer forskellige markeder med forskellige minimumstandarder. EU har nogle af verdens skrappeste standarder, særligt indenfor forarbejdede landbrugsafgrøder, da det er i forarbejdningen, at produkterne kan forurenes, så de udgør en potentiel helbredsrisiko for forbrugeren.
De skrappe standarder udgør en af de største hurdler for, at udviklingslandene kan eksportere forarbejdede landbrugsvarer til EU. Og også i Uganda er der et enormt behov for virksomheder med teknologier, som kan håndtere forarbejdningen på en måde, som både er rentabel og som lever op til gældende standarder.
Dellevoet nævner, at det ofte er vanskeligt at få skabt de nødvendige links mellem landbrug og forarbejdningsindustri. Dels er forarbejdningsindustrien af meget beskeden størrelse i Uganda, og dels repræsenterer simple manøvrer, som f.eks. at få råvarerne bragt frem til industrien, store udfordringer for landmændene, grundet den dårlige infrastruktur.
Derfor sælges overskudsafgrøderne ofte til mellemmænd som opererer i nærområderne. Men mellemmændene lever af marginalen, mellem prisen på afgrøderne, og det de kan få når de videresælger dem, og derfor har de kun incitament til at betale landmændene den lavest mulige pris.
TradeMark East Africa Uganda
En anden væsentlig partner for Danida i Uganda er TradeMark East Africa Uganda, TMEA. Danida støttede indtil 2016 organisationens regionale program, men har siden 2016 fokuseret på TMEAs landeprogrammerne i Kenya og Uganda.
Moses Sabiiti som er direktør i TMEA Uganda forklarer, at for at den international handlen skal forløbe glat og uden unødige forsinkelser, så skal et væld af forskellige interessenter arbejde effektivt sammen. TMEA satser på en bred indsats med udgangspunkt i: Forbedret fysisk markedsadgang – gennem en mindskelse af omkostningerne handel og en effektivisering af transporten; forbedring af rammevilkårene for handel – gennem forbedring af national og regional koordinering af de regler og procedurer som regulerer handlen og forbedret konkurrenceevne.
Danida støtter især de TMEAU aktiviteter, som skal reducere transaktionstiden og omkostningerne ved international handel, og de aktiviteter som skal øge volumenet og værdien af Ugandas eksport.
Politichikane
Havnen i Mombasa udgør et knudepunkt for den internationale handel i regionen, og TMEA har med dansk støtte arbejdet på at effektivisere havnens mange funktioner. Ifølge TMEA er det lykkedes at nedbringe ekspeditionstiden på at få en container gennem havnen fra 15 til fire dage, et forhold som også er en fordel for dansk udenrigshandel, da Maersk vurderes at stå for omkring 40% af havnens omsætning.
Men varernes frigivelse i havnene repræsenterer ofte kun første fase på en lang rejse. Sabiiti forklarer at en lastbil som lastes i havnen i Mombasa med kurs mod eksempelvis Uganda, tidligere ofte blev standset af lokalt politi som kunne forsinke transporten i dagevis med krav om diverse uautoriserede ”afgifter”. Jf. Sabiiti er det lykkedes at mindske denne gene betragteligt gennem et effektivt indberetningssystem, hvor chaufførerne indberetter generne til en særlig afdeling i politi og toldvæsen som efterfølgende følger op lokalt.
One Stop Border Posts
Et andet initiativ er de såkaldte One stop Border Posts, som repræsenterer en væsentlig forenkling og effektivisering af toldprocedurerne ved Ugandas grænser til Kenya, Tanzania, Rwanda og Sydsudan Tidligere blev den meget omfattende kontrol som involverer mange forskellige myndigheder og instanser gentaget på begge sider af grænsen.
I 2012 kunne hele proceduren tage op til 14 timer men med etableringen af One Stop Border Posts var sagsbehandlingstiden ved Busia på grænsen til Kenya nede på tre timer, en effektivisering som ifølge Sabiiti repræsenterer en betragtelig besparelse for virksomhederne.
National Electronic Single Window
Etableringen af The National Electronic Single Window blev påbegyndt i slutningen af 2016 med dansk støtte og initiativet er netop gået ind i sin anden fase med fortsat Danida støtte.
Initiativet samler alle godkendelser i forbindelse med import og eksport i en enkelt elektronisk indgang som i Uganda findes på Uganda Revenue Authorities hjemmeside, og samtidig går man fra fysisk papirbehandling til elektronisk.
TMEAU oplyser, at man nu er oppe på 23 tilsluttede myndigheder og instanser, hvilket er noget af en bedrift i forhold til de ofte uoverskuelige og ugennemsigtige forretningsgange. TMEAU forventer at initiativet når det er færdigimplementeret vil nedbringe tidsforbruget og omkostningerne i forbindelse med udfærdigelse af dokumentation og tilladelser med minimum 30%. Men initiativet har også forkortet tidsforbruget i forbindelse med den fysiske inspektion af importvarer som er faldet fra hele 19 til godt 5 dage.
En lidt bedre rating
Der er stadig langt igen, men en forbedret score på fem point i ”Trade across borders” kategorien som følge af de dansk støttede initiativer var i 2016 med til at hæve Uganda en enkelt plads i Verdensbankens ”Doing business index”, er en lille opmuntring, på en lang vej mod en optimering af landbrugets værdikæder og en forbedret markedsadgang for de ugandiske produkter.
