Silje Heldt Zaltzman er rådgiver i IWGIA.
På Biodiversitetstopmødet COP16 under FN’s Biodiversitetskonvention i Colombia mødes verdens lande for at tage vigtige beslutninger og arbejde videre med implementeringen af den globale rammeaftale for biodiversitet, der blev vedtaget ved COP15 i Montreal i 2022.
Og der er meget på spil. Både for naturen, men også for de oprindelige folk, der bor i den.
Aftalen, den såkaldte Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework (kaldet KMGBF) skal med sine 23 målsætninger bane vejen for vende det globale tab af biodiversitet inden 2030.
KMGBF har særlig betydning for oprindelige folk, da den anerkender deres vigtige rolle i beskyttelsen af Jordens biodiversitet, og at deres rettigheder skal være i centrum af indsatserne mod det fortsatte globale tab af biodiversitet.
Oprindelige folk beskytter biodiversitet
Når man taler om biodiversitet og klima er støtte til oprindelige folk og deres rettigheder helt afgørende. Selvom de kun udgør omkring seks procent af den globale befolkning, forvalter oprindelige folk mere end 28 procent af landjordens areal.
En væsentlig del er områder med den laveste industripåvirkning og mest intakte og biodiverse økosystemer på landjorden. Områderne er essentielle for den globale biodiversitet og økosystemfunktioner som kulstofoptag og lagring, der er afgørende for at modvirke klimaforandringerne.
Det er på grund af de oprindelige folks bæredygtige levevis samt deres aktive forsvar mod udvindingsindustrien, at økosystemer er langt mindre ødelagte på deres territorier end andre steder – og ofte i bedre tilstand end selv formelt beskyttede områder.
Oprindelige folks identiteter, kulturer og spirituelle praksisser er dybt forbundet til deres land og naturressourcer, og hele deres livsgrundlag og eksistens som folk afhænger heraf.
Deres levemåder er baseret på viden og forvaltningsmetoder, ofte nedarvet gennem mange generationer, der sikrer stabile og modstandsdygtige økosystemer.
Dette gør dem til nøgleaktører i at modvirke det accelererende globale tab af biodiversitet og uerstattelige vitale økosystemer. Her er det essentielt, at de oprindelige folk har reel kontrol over deres land, territorier og ressourcer.
Det er helt afgørende at have oprindelige folks rettigheder som et tværgående og målrettet fokus i udviklingen af politikker og tiltag inden for biodiversitet, klima og udvikling.
Studier har vist, at afskovning, for eksempel i Brasiliens Amazonas, markant reduceres, når oprindelige folks territorielle rettigheder anerkendes og respekteres.
Det er derfor helt afgørende at have oprindelige folks rettigheder som et tværgående og målrettet fokus i udviklingen af politikker og tiltag inden for biodiversitet, klima og udvikling.
Rettigheder krænkes fortsat i beskyttelsestiltag
Mange beskyttede områder er i dag baseret på et naturbeskyttelsesparadigme, ofte kaldet ’fortress conservation’, der ekskluderer oprindelige folk fra deres traditionelle land. Rationalet bag denne praksis er tanken om, at økosystemer skal isoleres fra mennesker.
Tankegangen er et levn fra kolonitiden, der i dag fører til voldsomme menneskerettighedskrænkelser som tvangsforflytninger, vold og nægtelse af oprindelige folks ret til frit, forudgående og informeret samtykke.
Det understreger en nylig historisk afgørelse fra den Afrikanske Menneskerettighedskommission (African Commission on Human and Peoples’ Rights – ACHPR) i en sag, der omhandler det skovlevende batwa-folks territorielle rettigheder.
I 1970’erne blev de på voldelig vis tvangsforflyttet fra deres land ved opførelsen af Kahuzi-Biega Nationalparken i det østlige DR Congo og nægtet adgang til skoven og naturressourcerne, de altid har levet i sameksistens med.
I dag lever de som nogle af de fattigste og mest marginaliserede mennesker i DR Congo og er systematisk udsat for overgreb.
ACHPR understreger i sin afgørelse, at skoven er essentiel for batwa-folkets overlevelse og kulturelle identitet, da den i umindelige tider har udgjort deres hjem og livsgrundlag.
Tankegangen er et levn fra kolonitiden, der i dag fører til voldsomme menneskerettighedskrænkelser
Nationalparken, der er på UNESCOs liste over Verdensarv, befinder sig i Congo-Bassinets regnskov og er et af de mest biodiverse økosystemer i DR Congo og er levested for blandt andet den kritisk truede østlige lavlandsgorilla.
Det usædvanlige ved afgørelsen er, at den udpeger batwa-folket som de bedste forvaltere af skoven og afviser ’fortress conservation’ som gyldig beskyttelsesmetode.
Derudover konkluderer ACHPR, at oprettelsen af nationalparken slet ikke forbedrede tilstanden af biodiversiteten i skoven. Tværtimod har fordrivelsen af batwa-folket haft negativ indvirkning, da deres udvisning har overladt skoven til udnyttelse i form af blandt andet ulovlig skovhugst, krybskytteri og ressourceudvinding.
Håbet er, at sagen kan danne præcedens for andre afgørelser, for desværre findes der mange lignende sager.
I Tanzania for eksempel, er tusinder af medlemmer fra maasai-folket blevet voldeligt tvangsforflyttet i Ngorongoro distriktet af myndighederne for at give plads til vildtreservater og nationalparker, og de lever fortsat med en konstant frygt for overgreb og vold.
Samme historie gælder for det kenyanske ogiek-folk i Mau Skoven. Også benet-folket fra Uganda blev i 1983 fordrevet fra deres land for at give plads til Mount Elgon Nationalparken og udsættes stadig for overgreb som forfølgelser, drab og voldtægter af park rangers, hvis de går ind i parken.
Oprindelige folks rettigheder skal respekteres
Eksemplerne ovenfor er en realitet for utallige oprindelige folk verden over. Derfor var det en historisk sejr, da vigtigheden af oprindelige folk som forvaltere og partnere i beskyttelsen af biodiversitet blev anerkendt i FN’s KMGBF i 2022.
Det betyder at naturbeskyttelse og andre tiltag, der implementerer aftalen på oprindelige folks jord, skal anerkende og respektere deres rettigheder og sikre deres frie, forudgående og informerede samtykke.
Samtlige 196 Parter til Biodiversitetskonventionen har underskrevet og dermed forpligtet sig til at efterleve aftalen. Derfor er det ikke kun i strid med internationale aftaler som FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder (UNDRIP) og ILO’s Konvention nummer 169, men også KMGBF, når der fortsat sker overgreb på oprindelige folks rettigheder i naturbeskyttelsens navn.
Læs også: Mens Mexico får ny præsident, beretter tre aktivister om deres kamp for anerkendelse
En af målsætningerne i KMGBF forpligter verdens lande til at beskytte af 30 procent af landjorden inden 2030. I dag udgør beskyttede områder på landjorden kun omkring 15 procent, og når dette areal næsten skal fordobles over de næste få år, er det nødvendigt at beskytte markant flere naturområder med vigtige økosystemer og biodiversitet.
Derfor er det ikke realistisk at indfri 30 procents-målet uden at inddrage oprindelige folks territorier, hvilket øger deres sårbarhed over for massive ’land-grabs’, særligt i mange af de lande, hvor rettigheder i forvejen ikke anerkendes og respekteres, eksempelvis i store dele af Afrika.
Landene skal overholde forpligtelserne, de har indgået, og standse krænkelse af oprindelige folks rettigheder
Forhandlingerne på COP16 er afgørende med hensyn til at fremme gennemførelsen af de løfter, der blev afgivet i 2022. Landene skal overholde forpligtelserne, de har indgået, og standse krænkelse af oprindelige folks rettigheder.
I FN-regi har Danmark længe været foregangsland for oprindelige folks rettigheder og kan støtte oprindelige folk til COP16 ved at positionere sig som stærk modstander af den fortsatte overtrædelse af deres rettigheder og samtidigt støtte oprindelige folks egne naturbeskyttelsesinitiativer og fortalervirksomhed.
Dette vil være vigtige skridt, Danmark kan tage for både at leve op til forpligtelserne i KMGBF og samtidig levere værdifulde bidrag til oprindelige folks rettigheder og beskyttelsen af livets mangfoldighed på Jorden.
Debatindlæg er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.
På Globalnyt er alle velkomne i vores debatsektion. Er debatindlægget klar, eller har du et udkast eller blot en idé, så send os meget gerne en mail til kontakt@globalnyt.dk.
