Ugandas præsident Yoweri Museveni er ikke Afrikas længst siddende præsident, men det er lige før. Med 29 år på posten kommer han ind på en femteplads.
Hovedemnet for Ugandas kommende valg i begyndelsen af 2016, er da også om præsident Yoweri Museveni vil få yderligere fire år på posten.
Det emne har været øverst på dagsordenen ved alle valg siden 2001. Og hver gang stemmerne er blevet talt op til Yoweri Musevenis fordel er det efterfølgende blevet diskuteret om valget har været frit og fair.
Fair valg eller ej
Internationale valgobservatører har vurderet at Ugandas sidste tre valg i hovedsagen er foregået regelmenteret. Ikke desto mindre er det netop spørgsmålet om frie and fair valg, som indtil videre samler Ugandas politiske opposition imod præsident Museveni.
De mener nemlig ikke, at man kan tale om frie og fair valg hverken ved de tidligere valg – eller ved det som kommer.
Oppositionens hovedanke er, at Ugandas valgkommission ikke er uvildig fordi den udpeges af præsidenten. Det lægger op til snyd, siger de. Både under selve valget, hvor manglende og upartisk observation, ”ballot-stuffing” og overlagt fejloptælling i optællingsprocessen på valgstederne finder sted. Men også i løbet af valgkampen.
To slags snyd
Valgkampen til 2016 skydes i gang i oktober. Herefter vil kandidaterne og deres partipolitiske bagland rejse landet tyndt i tre måneder for at møde almindelige mennesker og så vidt muligt få taletid i medierne.
Det er her oppositionen forventer at det største valgbedrageri kommer til at foregå ved dette valg. Den forudser to former for snyd.
Den ene form er bestikkelse. Uganda er gennemsyret af korruption.
På Transparency Internationals indeks er Uganda faldet fra en 105 plads i 2006 til en 142 plads i 2014.
Til dagligt er det landets elite som nyder godt af korruptionen. Men i løbet af valgkampen vil almindelige mennesker også mærke dens sødme i form af smågaver og pengebeløb.
Ugandiske journalister, som fulgte præsidentens valgkamp rundt i landet i 2011 fortalte dengang at de aldrig tidligere havde set så store pengesummer blive delt ud.
Det politiske ugemagasin The Independent viste endog et forsidefoto af præsidenten, som overrakte en brun kuvert. Efter valget var overstået – og præsidenten havde vundet – røg Uganda ud i en længere periode med inflation, som politiske kommentatorer uden at lægge fingrene imellem tilskrev valgsnydet. Det er et lignende scenario man forventer denne gang.
Vold og intimidering
Den anden form for snyd, som oppositionen imødeser med bange anelser er vold og intimidering af politiske opponenter og almindelige mennesker, som støtter op omkring dem.
Ved de sidste valg og i perioderne imellem har der været flere voldelige tilfælde. Værst er det gået ud over oppositionspolitikeren Kizza Besigye.
I 2004 stiftede han partiet FDC og han har reelt været præsident Musevenis eneste udfordrer nogensinde.
Under valget i 2006 blev Kizza Besigye anklaget for landsforræderi og voldtægt. Det betød at han i lange perioder af valgkampen tilbragte enten i en retssal eller i en fængselscelle, alt imens præsident Museveni og hans parti NRM førte valgkamp for fuld udblæsning.
Under protestkampagnen Walk2Work, der fulgte efter valget i 2011 var Besigye også en frontfigur. Efter at have fået sprøjtet peberspray direkte ind i øjnene og brutalt blive smidt op på ladet af en polititruck, blev han så hårdt såret at han måtte flyves på hospitalet i Nairobi.
Ved samme lejlighed blev ni andre dræbt og flere hundrede sårede.
Frustrerede unge
Men alt det, taler folk om, kan vise sig at være vand i forhold til hvor galt det kan gå denne gang.
To ting er nemlig vokset gevaldigt siden Museveni regeringen kom til for knap 30 år siden.
Det ene er befolkningstallet og dermed antallet af unge. De unge udgør to tredjedele af landet knap 35 millioner mennesker, ifølge Uganda Bureau of Statistics.
Alle ved at de unge er hårdt spændt. 64 procent af landet arbejdsløse er unge under 30 år. Og år for år kommer der flere af dem. Arbejdsstyrken forøges årligt med 4,7 procent fordi de årgange, som sluses ud af universiteter og andre læreanstalter er enorme.
Det værste er at arbejdsløshedsstatistikkerne slet ikke fortæller hele historien om de unges situation.
For de fleste 18-30 årige er slet ikke registreret i dem. De fleste unge i Uganda får ikke en uddannelse udover grundskolen. De søger officielt aldrig løn-arbejde, men ernærer sig enten gennem gammeldags smålandbrug, ofte i familieregi, eller i den uformelle sektor i byerne.
De rå tal er, at kun 5 procent af de unge på landet er i løn-betalende job og at 95 procent af de unge i byerne tjener til dagen og vejen i den uformelle sektor, ifølge Brookings Institution. Der er med andre ord grobund for en del frustration blandt landets unge.
Stærkt sikkerhedsapparat
Den anden ting som er vokset gevaldigt er landets sikkerhedssystem. Både hæren på 45.000 mand, som Museveni er øverste chef for, og politiet på 40.000 betjente har det sidste tiår fået et gevaldigt løft i antal og i form af tilførte ressourcer, træning og mandskab, hvis man skal tro instansernes officielle oplysninger.
Derudover taler almindelige mennesker om militarisering af styrkerne. Politiets øverste chef siden 2006 er Kale Kaihura, tidligere militærmand og svoren Museveni-allieret.
Ved forskellige lejligheder har Kaihura vist at han ikke er bleg for at sætte politiets kamptropper ind overfor folkemængder, blandt andet under Walk2work-protesterne i 2011.
Crime Preventers
Men det er først og fremmest en ny sikkerhedsinstans, som bekymrer folk i disse dage; de såkaldte Crime Preventers.
De refererer til politiet og er et led i en ny strategi, hvor borgerne og politiet samarbejder om at holde ro og orden.
Ifølge Ugandas politi er målsætningen med Crime Preventers at etablere et netværk af 20 mennesker fra hver af landets i alt 56.000 landsbyer, dvs. godt 1,1 millioner mennesker.
Mens mange er begejstrede for netværket og det tættere samarbejde mellem borgerne og politiet på lokalplan, frygter andre, at det vil blive brugt i politisk øjemed – især overfor landets mange de facto fattige og potentielt frustrerede unge.
Valgkamp tyvstartet
Selvom valgkampen ikke officielt er gået i gang så tyvstartede den i juli, da Kizza Besigye og partifællen Mugisha Muntu rejste rundt i landet i en dyst om at blive nomineret som partiet FDCs præsidentkandidat.
Særligt Besigye tiltrak de unge. Ifølge kommentatorerne på tv-stationer og aviser, overraskende mange og langt flere end de havde forventet.
De forklarede opbakningen til Besigye med, at de unge spejler sig i ham. På grund af regimets hårde behandling er han blevet en folkehelt. De unges støtte til Besigye nærer frygten for at sikkerhedsstyrkerne og de unge vil tørne sammen i voldelige optøjer.
Sprækker i baglandet
Dertil kommer at Museveni, som ellers er kendt for aldrig at ryste på hånden i det politiske spil, syntes mindre sikker efter det kom frem at Amama Mbabazi, forhenværende vicepræsident og generalsekretær for regeringspartiet NRM, udfordrer Museveni og stiller op som præsidentkandidat.
Ufreden mellem Mbabazi og Museveni blev offentligt kendt sidste år. Men det var først i juli i år at Mbabazi offentligt bekendtgjorde at han ville stille op til præsidentembedet. Det skete via en Youtube video, der blev sat i sving på de sociale medier på et tidspunkt, hvor præsidenten var på statsbesøg i Tanzania.
Musevenis reaktion på sin gamle vens beslutning kom via tv-kanalerne og Youtube. Prompte den efterfølgende dag, da han landede i Uganda. Men hvor Mbabazi, der også tidligere har bestridt posterne som forsvarsminister (2006-2009) og sikkerhedsminister (2009-2011), leverede sin video-besked efter et nøje tilrettelagt manuskript, så talte en tydeligt rystet Museveni ud fra hvad der lignede hastigt ned-krassede noter på en A4 blok alt i mens hans medhjælpere ubehjælpsomt stak ham andre papirer med noter og fotografier i hånden, som han også skulle forholde sig til.
Den uforberedte rådvildhed, som præsidenten lagde for dagen for åben skærm, og som efterfølgende susede rundt på de sociale medier, tipper de fleste skyldes reel nervøsitet over hvordan vennen gennem 30 år vil bruge sin viden fra magtens indercirkler.
Vil Mbabazi alliere sig med oppositionen i deres opråb om en fri og fair valgkamp og blotlægge hvad der kan være af snyd – hvis der altså er noget at komme efter? Vil han støtte de unges opbakning til Kizza Besigye og dermed puste til en ild, der kan fremprovokere hårdhændede reaktioner for Ugandas gigantiske sikkerhedssystem?
Ingen er sikre, heller ikke på reaktionen fra den gamle præsident. Men mange er oprigtigt bange for at dette valg kan ende blodigt.
Vibeke Quaade er kommunikationskonsulent, der gennem flere år har arbejdet i Østafrika. Hun er netop begyndt som kommunikationsrådgiver for Mellemfolkeligt Samvirke- ActionAid i Bangladesh
