Bobi Wine er kunstnernavn for en af Ugandas mest populære musikere. Kendt som Hans Excellence eller Mr. President er han en torn i øjet for det på mange måder kontroversielle styre, som stort set siden Idi Amins dage har været regeret af præsidenten Yoweri Museveni, der blev præsident i 1986. Denne har skabt et autoritært regime, som er anerkendt som et af verdens mest korrupte (land nummer 149 af 180 på Transparency Internationals rangordning, hvor 1 er det mindst korrupte).
Fredag var Bobi Wine forbi Valby, hvor det lokale samfund af folk fra Uganda holdt fest. Som det sig hør og bør til den slags sammenkomster, var der tale om en natteforestilling, hvor de fleste publikummer dryssede ind til festen omkring midnat, mens stjernen selv lod vente på sig. Det var klart, at Bobi Wine skulle optræde uden sit orkester, men blot synge til et backtrack. Noget han i øvrigt gjorde effektivt og med en stjernes tilgang. Han var ganske enkelt virkelig god.
Men lidt om fænomenet Bobi Wine:
Han er kendt som Ghetto-præsidenten. Det kommer af hans opvækst i slummen i den nordlige del af hovedstaden Kampala. Her voksede han op som troende katolik og blev oprindelig døbt Robert Kyagulanyi. Han er 37 år gammel og har en historie, som helt er atypisk for folk fra den del af hovedstaden, for han er uddannet indenfor musik, dans og drama på universitetet.
Tidligt ville han begynde at lave musik, og debuterede tilbage i 1999, da han var bare 17 år.
Med en stemme som smør og tekster, der ikke var bange for at beskrive livet i slummen, samt ikke mindst en tæft for at skrive politiske tekster, der på en prik beskrev folkets lidelser, blev han hurtigt populær hinsides Ugandas grænser. Landet ligger centralt i Afrika ved nordenden af den store Viktoriasø.
I takt med, at Bobi Wine blev populær, begyndte han også at blive forfulgt af styret, mens han blandt sine fans begyndte at blive sammenlignet med andre musikere fra det store kontinent, der ville synge magthaverne lige i mod, måske især den nigerianske opfinder af afro-beat, Fela Kuti (1938-97). Musikalsk har han altid blandet genrene, og han besidder en dejlig lys stemme, som kombineret med en tydelig tæft for iørefaldende sange har ført til stor popularitet og en lang stribe hits, som er kendt af alle i Uganda og omegn. Ud over at optræde som musiker har Bobi Wine også lavet en række film for den lokale filmindustri. Alligevel var det for alvor, da han kombinerede sin karriere som musiker med et aktivt engagement som politiker, at der for alvor er sket noget.
For ikke ulig føromtalte Fela Kuti med sin berømte Kalakuta-republik, har Bobi Wine sine egne supportere, som alle går med den røde uniform og ditto baret, hvorpå der står det slogan, som er lig med den kamp for at give Bobi Wine magten, nemlig People Power – Our Power! Noget der til koncerten i Valby da også blev messet så godt som hele tiden både til koncerten og af de forskellige dj’s, der spillede før stjernen selv gik på.
Tortur er dagens orden
Så sent som i sidste måned blev Bobi Wine sidst løsladt. Det er især over de seneste år, at han konstant har måttet se sig over skulderen, kulminerende med et mordforsøg på ham midt i Kampala, hvor han befandt sig i sin bil. Her slap Bobi Wine stort set uskadt.
Hans chauffør og nære ven blev dog dræbt under et besøg i den nordlige by, Arua. Kort efter blev Bobi Wine arresteret, og da han skulle fremstilles i retten, var han tydeligvis blevet udsat for tortur. Han er typisk blevet sigtet for alt fra våbenbesiddelse til forræderi. Efter et længere forløb, hvor blandt andre Amnesty International havde ført kampagne om Bobi Wine’s sag, blev han løsladt af humanitære grunde og fløj til USA, hvor han modtog behandling for skaderne, der ifølge lægerne var sket i fangenskab.
Bobi Wine er en græsrod uden lige, som har ført kampagner for en lang række sager, der har strakt sig fra da han var med til at udstyre slumområder med rindende vand og bedre sanitære forhold, til bekæmpelse af sygdommen malaria, som fortsat er en af de helt store dræbere i Afrika, fordi medicin er så dyrt, at det er langt hinsides indfødte afrikaneres pengepung.
Nu er ingen perfekt, og der har også været smuttere, som da han i 2014 kom i søgelyset i Vesten for at have sunget vers, der udtrykte negative holdninger til det homoseksuelle miljø. Og selv om Bobi Wine har trukket i land, har han ikke specifikt udtrykt et skifte i sine holdninger, der – fornemmer jeg – godt kan have rod i det nære forhold til kirken, som han har haft fra barnsben.
Stresset af arrestationer
Globalnyt fik inden koncerten fredag mulighed for at møde Bobi Wine til en snak. Det var en udkørt stjerne, som vandt med sin ydmyge fremtoning, mens han gjorde sig umage for at besvare alle spørgsmål.
Globalnyt: Bobi Wine, du bliver konstant forfulgt og sidste år blev din chauffør dræbt af en kugle, som vist var tiltænkt dig. Det må være hårdt konstant at være skydeskive?
”Det er meget hårdt hele tiden at skulle tænke på, at jeg kan blive arresteret. Det stresser én, og det er også meningen fra magthavernes side. Men jeg lever med arrestationerne og torturen, fordi jeg har et mål. Der er en mening med, at jeg gør, hvad jeg gør.”
”I Uganda befinder vi os i en tilstand af uforudsigelighed og det kommer ikke an på, om man har ret eller uret. Det afhænger af, hvad regimet finder på. Vi bliver regeret af et regime, som er fyldt med angst, som har en frygt for folket, og de vil gøre, hvad de kan, for at forhindre at folk samles eller kommunikerer med hinanden.”
Globalnyt: Præsident Museveni har siddet i over 40 år. Hvordan ser du på fremtiden?
”Vores intelligens og vores hjerner viser, at vi er generationen, som kommer til at løse vores egne problemer. På samme måde som folk i Europa gør det, og den samme måde hvorpå folk over hele verden gør det. Men selv om vi er en generation, som er så åbne og gæstfrie, så faldet turismen sammen hjemme. Alt det er fordi, vi har et regime, hvis hovedmål er at forsøge at bevare magten og ikke forbedre folkets liv. I stedet ser vi nepotisme og korruption. Så vi må få Museveni-regimet til at ophøre, så vi igen kan planlægge som nation.”
Globalnyt: Du bliver ofte sammenlignet med Fela Kuti. Er han et forbillede, og vil du kommentere på det?
”Ja, tak, jeg har så meget respekt for Fela Kuti og jeg ser så meget op til ham. Jeg ved, at folk som Fela Kuti og mig selv ikke er her ved et tilfælde, men fordi Den Almægtige planlagde det. Det må være sådan, som det er det med andre folk. For der er mange andre, der tænker som os. Den eneste forskel er, at de mangler modet og troen på dem selv.”
Globalnyt: Fortæl lidt om dine musikalske rødder og hvad der tænder dig musikalsk?
”Jeg blev opdraget i familien, og min familie havde et kor, hvor vi sang kristne sange. Men personligt henter jeg min inspiration fra folk som Bob Marley, Buji Banton og alle de andre krigere fra Jamaica og hele verden. Og så fra folk som Fela Kuti og andre store internationale afrikanske kunstnere.”
Globalnyt: Ja, en af dine sidste plader lyder som var du tilbage i kirken og synger gospelmusik?
”Jeg havde min baggrund der og plejede at synge i kirken. Og ofte i disse svære tider, vender vi mod kirken og ser på vores opgave og finder selvtillid fra de hellige skrifter. Så på samme måde hentede jeg inspiration i de hellige bøger, da jeg lavede den sidste plade.”
Globalnyt: Så du er politisk og troende?
”Ja, jeg er en politisk mand og tror på Gud, selv om jeg ikke vil identificere mig selv som værende religiøs.”
Globalnyt: Hjemme bliver du ofte arresteret. Det må være meget stressende?
”Det er meget stressende, og jeg valgte aldrig at leve på den måde. Jeg vil ikke leve på den måde. Men som det er, er der intet at gøre ved det. Men jeg vil gerne have muligheden for at møde politikere fra Vesten, for eksempel fra Danmark, så jeg kan præsentere Ugandas folks sag. Men det kommer. Jeg er konstant på og hviler aldrig.”
Følg pengene
Der er ved at være stress på. Udenfor rummet lægger den ihærdige dj, som har arbejdet i mange timer, op til at præsentere den spinkle mand i det simple jakkesæt, som sidder foran mig. Bobi Wine alias Robert Kyagulanyi lover mig at vende tilbage til Danmark med band, så snart det er muligt. Jeg fortæller ham om onsdagens folketingsvalg i Danmark og udfaldet, der ikke mindst er et gave til globalt tænkende mennesker som ham og jeg. Han ønsker tillykke. Ligesom han kan fortælle mig, at han efter koncerten i nat tager til Amsterdam, hvor hans kone venter. Han og Barbara Itungo har kæmpet sammen, siden de gik på universitetet. Man under dem et øjeblik væk fra hjemlandets konstante pres. Bobi Wine fortæller om mødet med Danmark og hvordan mødet med dissidenter overalt i verden er en vigtig del af hans politiske arbejde:
”Jeg vil gerne vende tilbage til Danmark. Så vil jeg gerne komme med et orkester. Jeg har ikke råd til at rejse med et band lige nu, for det er dyrt. Lige nu kommer jeg først og fremmest for at møde folk rundt i verden. Ikke mindst dissidenter fra Uganda. Jeg forsøger at være en inspiration for dem.”
Globalnyt: Har du et budskab til folk i Danmark?
”Ja, folk skulle vide, at så meget af den hjælp, de giver til Uganda, bliver brugt mod folket, og vi tror, at hvis de hjælper, skal de holde øjnene på folket i Uganda. I skal følge pengene, så de ikke falder i de forkerte hænder. Så jeg vil være glad, hvis vores venner i Danmark forstår det, og holder øje med at den tiltrængte hjælp når folket, og ikke bliver væk i korruption og andre steder.”
Klokken er over 02 og vi går mod scenen i det store festlokale på Gammel Køge Landevej, som er godt halvt fyldt op. Den konstante snak på bantu og engelsk bliver afløst af en elektrisk følelse, mens alle jubler over den lille mand og mantraet om People Power – Our Power bliver gentaget i et væk.
Ghettoens præsident er ankommet og mødes af en skov af mobiltelefoner.
Redigeret d. 17. juni kl. 13 med årstal for Musevenis tiltræde og fakta vedr. korruption.
