“Vi bliver ved med at kæmpe for Amazonas.”
Det siger Patricia Gualinga, politisk leder i Sarayaku, hvor Kichwa-folket bor, i den nordøstlige del af Ecuadors Amazonas.
For selvom det er lykkedes Kichwa-folket at holde udvindingsindustrien ude af deres område, er der endnu meget at kæmpe for. Ikke bare på Sarayakus vegne, men også for andre oprindelige folk i Amazonas – og hele verden faktisk.
Sarayaku er et fyrtårn for oprindelige folk i kampen mod udvindingsindustrien. I 2012 vandt folket en retssag ved Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol, der slog fast, at regeringen havde krænket deres rettigheder ved at give et argentinsk olieselskab tilladelse til at udvinde olie i Sarayaku.
“Men det er ikke en endelig sejr, for udvindingsaktiviteter – som olie, minedrift, og skovhugst – fortsætter. Vi er nødt til at bevare hele Amazonas, for det, der sker et sted i denne del af Amazonas, påvirker også andre.”
Amazonas er rig på naturressourcer – der bliver ikke bare udvundet olie i undergrunden, men også mineraler. Mange gange på bekostning af naturen og de oprindelige folk, der bor i områderne.
Derfor arbejder miljøforkæmpere for at indføre ecocide – ‘økomord’ på dansk – som en international forbrydelse.
For et par år siden gik 12 advokater verden over sammen for at formulere en juridisk definition på ecocide: ulovlige eller hensynsløse handlinger, som bliver begået, velvidende at de kan forrette alvorlig skade på miljøet.
Én af dem er Pablo Fajardo, der bor tæt på byen Lago Agrio i den nordøstlige del af Ecuadors Amazonas.
”Uden en juridisk definition kan ingen blive dømt for at skade naturen i stor skala. Og så fortsætter stater og virksomheder med at begå forbrydelser mod miljøet og menneskene i området,” siger han og fortsætter:
“Det er os mennesker, der truer planeten, og det er en stor forbrydelse i mine øjne. I dag er der mange flere, der dør på grund af klimaet end af krig. Og hvem har ansvaret for det? Ingen. Derfor er det helt afgørende – og det haster – at ecocide bliver tilføjet som den femte internationale forbrydelse ved ICC (Den Internationale Straffedomstol), så enhver, der forårsager alvorlig skade på naturen – om det er junglen, havet eller ørkenen – kan blive stillet til ansvar.”
Pablo Fajardo var én af de advokater, der lagde sag an mod Chevron, som for mange år siden dumpede olieaffald direkte ud i regnskoven. Olieaffald, der stadig ligger lige under overfladen, så en stor del af området er forurenet. Olieaffald, der ifølge eksperter, er et eksempel på ecocide – og som har givet området øgenavnet ‘Amazonas’ Tjernobyl’.
Ecuador blev internationalt anerkendt, da det sydamerikanske land tildelte naturen rettigheder i 2008 – som det første land nogensinde. Men landet er afhængig af naturressourcerne i undergrunden. Især olie, landets største eksportvare, der udgør 29 procent af Ecuadors BNP.
Mette Mølgaard fra ¿Qué pasa? – Podcasten om Latinamerika har sammen med freelancejournalist Mie Olsen rejst rundt i Ecuadors Amazonas. Sidste år vandt de Timbuktu Prisen for deres projekt om at ‘sætte ecocide på danskernes dagsorden’.
