“Olien kommer fra hjertet og lungerne af Amazonas i vores område. Virksomhederne er sendt hertil af regeringen, og de er ligeglade med os.”
Sådan siger Mauricio Jipa, der bor i det lille samfund Pompeya, om olieudvinding i hans område. Han forklarer, hvordan skovene gradvist har ændret sig med indførelsen af store veje, industrielle gasblus og olietankere, der i pendulfart sejler frem og tilbage på Napo-floden – mellem nationalparken og byen Coca.
“Desværre ved vi, at staten aldrig vil opgive olien,” tilføjer han frustreret.
Pompeya ligger i udkanten af Yasuni Nationalpark i det østlige Ecuador i Amazonas. Parken er UNESCO-listet som et af de mest biodiverse steder på planeten, og den er hjemsted for flere oprindelige folk – blandt andre Tagaeri og Taromenane, der lever i frivillig isolation.
Siden 2016 har parken været hotspot for olieselskaber.
Mest omstridt er den såkaldte ITT-blok – en forkortelse for Ishpingo-Tambococha-Tiputini – der ligger i den fjerntliggende nordøstlige del, som har de største oliereserver. Olieudvindingen nærmer sig en bufferzone, der er oprettet for at beskytte de oprindelige folk.
Oliebrøndene drives af det statsejede selskab PetroEcuador, men regeringen giver også borelicenser til udenlandske operatører som for eksempel det kinesiske CNPC Chuanqing Drilling Engineering Company Limited.
“Desværre ved vi, at staten aldrig vil opgive olien”
– Mauricio Jipa
Olie ødelægger området
Turistguide Jorge Luis Gabriel Borgos voksede op i byen Coca nær Yasuni Nationalpark. Han har set den gradvise forandring, som olieselskaberne over årene rykkede ind i de fredede områder.
“Da jeg var barn, kunne vi bade i floden og drikke af den. Den var ren. Jeg kunne også se masser af dyreliv ved flodbredden. Nu er det eneste, jeg ser, de store tankere, der transporterer olie,” fortæller han.
Han har selv oplevet, hvordan et kinesisk olieselskab henvendte sig til ham for at bede om hjælp til at overbevise de lokale oprindelige samfund om at tillade udvinding i deres område. Et job, der sikkert ville indbringe en masse penge, men som også ville tvinge ham til at “snyde” sine venner, indrømmer han.
“De spurgte mig, om jeg kendte folk fra lokalsamfundene og kunne overbevise dem om at sige god for olieselskaberne. De sagde til mig, at jeg skulle tilbyde dem alt det, de har brug for, uanset om det var nye kanoer eller motorer. Men jeg ved, hvordan olie ødelægger et område, og et par år senere ville mine venner have stået tilbage med ingenting. Så jeg afslog,” fortsætter han.
“Da jeg var barn, kunne vi bade i floden og drikke af den. Den var ren. Jeg kunne også se masser af dyreliv ved flodbredden. Nu er det eneste, jeg ser, de store tankere, der transporterer olie”
– Jorge Luis Gabriel Borgos
Ecuador har over én million oprindelige folk. Størstedelen af dem bor i Amazonas. De juridiske regler for adgang til deres områder er komplekse.
På papiret skal den ecuadorianske stat eller dens partnere bede om lokalt samtykke, før de tillader nogen form for olieudvinding. Men i virkeligheden udvides udvindingsområder uden hensyn til miljøet, siger Hector Vargas, der er lokal økoturist-guide i nationalparken.
Han hævder, at olieselskaberne har udvidet deres aktiviteter i de eftertragtede ITT-felter til det, der er kendt som blok 43, uden nogen officiel overvågning under Covid-19-pandemien. Han er overbevist om, at der ikke blev truffet særlige regulerende foranstaltninger, selv om området teknisk set er naturbeskyttet.
“De byggede nye oliebrønde og arbejdede sig indad fra Napo-floden uden nogen form for overvågning. Problemet her er, at regeringen skal regulere sig selv, fordi PetroEcuador er underlagt miljøministeriet,” mener han.
De officielle tilladelser til at bore i blok 43 er dog på plads. Og den potentielle fortjeneste for den ecuadorianske stat er enorm, da det skønnes, at der kan hentes omkring 1,7 milliarder tønder olie fra ITT-blokken.
Fordobling af olieproduktion
Olie er Ecuadors største eksportvare. Sidste år annoncerede den højreorienterede præsident Guillermo Lasso nye planer om at fordoble landets olieproduktion. Med de igangværende udvidelser af blok 43 forudser regeringen indtægter på 3,4 milliarder dollars alene i 2023.
Landets lange historie med olie er i centrum for en af verdens største forureningsskandaler – også kaldt “Amazonas’ Tjernobyl – som har ført til retssager, der har krydset flere kontinenter og årtier.
I området omkring den nordligt beliggende olieboom-by Lago Agrio er der stadig tydelig olieforurening lige under jord- og vandoverfladen.
Her dumpede Texaco (i dag Chevron) sit olieaffald, og miljøadvokater kæmper på vegne af lokale – mange af dem oprindelige folk – stadig for retfærdighed den dag i dag. For det var et eksempel på ecocide (økomord, red.), en betegnelse, der bliver brugt om ”ulovlige eller hensynsløse handlinger” begået velvidende, at de kan forårsage alvorlige skade på miljøet.
Foto: Mie Olsen og Mette Mølgaard
Mens Chevron-sagen har tiltrukket sig stor opmærksomhed verden over gennem de sidste 20 år, har mediernes fokus nu flyttet sig til olieudvinding i Yasuni Nationalpark.
En af årsagerne er, at landets valgretstribunal for nyligt har vurderet, at et mislykket forsøg fra 2014 på at afholde en folkeafstemning om olieboring i ITT-blokken var gyldigt – selvom regeringen dengang afviste over 100.000 underskrifter og kaldte dem ugyldige.
Dermed blev det afgørende spørgsmål om, hvorvidt olien i blok 43 skulle forblive i jorden, aldrig forelagt ecuadorianere.
Men nu ser det ud til, at de får deres folkeafstemning, om end det er flere år efter, at olieselskaberne flyttede ind i ITT-området.
Konsekvenser for biodiversitet
Det er svært at dokumentere skaderne på naturen, som olieboringerne i parken har forårsaget. Mange mener dog, at det kun er et spørgsmål om tid, før olieindustrien vil gøre uoprettelig skade på Yasunis mangfoldige økosystem.
Ifølge Kevin Koenig, direktør for klima, energi og udvindingsindustri i NGO’en Amazon Watch, er det dog kun et spørgsmål om hvornår – og ikke om – der vil ske olieudslip.
“Boreanlæg har flere ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten. Det forårsager skovrydning. Gasblus brænder i parken, hvilket tiltrækker (og dræber, red.) mange insekter og påvirker menneskers sundhed, samt vejbyggeri på steder, hvor der kun skulle være økologiske stier,” siger han.
Han tilføjer, at den ecuadorianske regering og PetroEcuador har en dårlig historik, når det gælder om at opnå det ellers obligatoriske lokale samtykke, før man bevæger sig ind i et nyt område.
“Vi har set en manglende evne fra miljøministeriets side til at holde selskaberne ansvarlige i de seneste år. De bliver ikke kontrolleret for forebyggende foranstaltninger, teknologiske standarder eller kontroller,” siger han og tilføjer:
“I Yasuni er der otte forskellige olieblokke, der overlapper parken, og der er ingen uafhængig overvågning af udvindingen.”
