QUITO, ECUADOR – Onsdag den 17. januar var nyheden til eftermiddagskaffen i Ecuador, at den offentlige anklager César Suárez var blevet dræbt. Mens han sad i sin bil på en gade i byen Guayaquil, blev han skudt flere gange i hovedet på klos hold. Suárez havde hele landets opmærksomhed, fordi han blevet pålagt at efterforske sidste uges attentat og kapring af tv-stationen TC Televisión, hvor maskerede og bevæbnede bandemedlemmer brød ind og overtog live-transmissionen. Billederne gik verden rundt sammen med nyheden om den berygtede bandeleder Fitos flugt fra fængslet.
”Jeg måtte aflyse alle mine aftaler, og folk løb desperate rundt på gaden i chok og forvirring,” husker den 37-årige fysioterapeut Carolina Lozana.
Det rolige hverdagsliv står dog i skarp kontrast til de seneste to uger, nogle af de mest dramatiske og voldelige i Ecuadors nyere historie. Bilbomber er gået af i byerne, politifolk har mistet livet og i fængslerne har der været optøjer, fangeflugter, og mindst 150 fængselsbetjente er taget som gidsler. Særligt kystbyen Guayaquil er hårdt ramt, med mord og stærkt bevæbnede bandemedlemmer på motorcykler rundt i centrum af byen.
Jeg er også bange for, når jeg skal i skole igen. For min skole ligger i centrum af Quito, og der er farligt
12-årige Mila Ramón
Sidste uge erklærede præsident Daniel Noboa undtagelsestilstand og indsatte militære tropper i byerne, da landet er i ”intern væbnet konflikt”. Han føjede også 22 kriminelle bander til terrorlisten, hvilket giver militæret ret til at dræbe personer, som mistænkes for at tilhøre en af grupperne, uden retsligt efterspil.
Carolina Lozana er glad for soldaterne i gadebilledet, fordi de skaber tryghed for befolkningen, mener hun. Mere end normalt, når det er politiet, der står for at håndhæve lov og orden:
”Politiet har vi ikke meget tiltro til. De har ry for at være korrupte. Det er bedre med militæret, men for år tilbage havde vi en sag, hvor militæret var indblandet i mord på uskyldige unge. Der er nogle gange, de kommer til at udøve magtmisbrug,” erkender den 37-årige fysioterapeut.
(Foto: Franklin Jacome/Agencia Press South/Getty Images)
Mens militæret patruljerer i gaderne, er meget af samfundet lukket ned. Der er beordret landsdækkende udgangsforbud mellem 23.00 og 05.00 indtil starten af marts, store grupper af både offentlige og private ansatte arbejder hjemmefra og undervisningen på landets skoler og universitetet foregår virtuelt for nu.
”Det har været anderledes den seneste tid, fordi jeg ikke har gået i skole. Jeg har bare været herhjemme, ikke taget nogen steder hen. Det er kedeligt,” fortæller 12-årige Mila Natasha Rosero Ramón, der bor i Vicentina-kvarteret i Quito.
Selvom det er ensformigt at være inden døre hele dagen, har Mila ikke travlt med at komme i skole. Hun frygter for sin sikkerhed, når hun skal transportere sig gennem hovedstaden. I sidste uge måtte politiet afspærre en del af kvarteret, fordi der var trusler om en bilbombe.
”Det skræmmer livet af mig. Jeg har set videoer med skyderier, røverier, kidnapninger og bilbomber. Jeg er også bange for, når jeg skal i skole igen. For min skole ligger i centrum af Quito, og der er farligt,” siger den 12-årige pige.
Hun håber, de snart fanger den berygtede narkoboss Fito, hvis flugt fra fængslet den 7. januar antændte krigen mellem banderne og myndighederne.
”Han er super-farlig. Bare de nu kan finde ham. Der er mange folk, som gør hvad han siger. Jeg ville ønske, der holdt op med at være alle de bander, som slår ihjel og kidnapper,” siger Mila.
Bandekriminalitet er et “produkt af dårlig økonomi og høj ulighed”
Indtil videre har myndighederne foretaget 55 operationer mod terrorgrupper, anholdt 158 personer for terrorisme og dræbt fem. Af de anholdte er 13 personer, der stod bag attentatet på TC Televisión. To af dem er under 18 og dermed mindreårige ifølge ecuadoriansk straffelov.
At to så unge menneske kan være så hærdede kriminelle, viser ifølge fysioterapeuten Carolina Lozana, at volden og narkokriminaliteten er en konsekvens af Ecuadors sociale og økonomiske problemer.
”For mig at se er det her et socialt problem. Prøv bare at se de unge mennesker, der kaprede tv-stationen? Det er jo unge, som ikke har haft andre muligheder, som staten har fejlet over for,” pointerer hun.
Samme kritik lyder fra Ramiro Ávila Santamaría. Han er professor i menneske- og miljørettigheder ved Universidad Andina Simón Bolívar og tidligere dommer ved forfatningsdomstolen.
”Det var uundgåeligt, at der ville blive indsat en offentlig politistyrke, som der er nu. Men det er problematisk, hvis det ikke går hånd i hånd med foranstaltninger som sociale og økonomiske reformer eller internationalt samarbejde. For så vil vi blot få nye undtagelsestilstande og nye udbrud af vold,” mener Ramiro Ávila Santamaría.
Han mener, det er vigtigt at tage hånd om de grundlæggende årsager til, hvorfor de her bander har vokset sig store og stærke i Ecuador:
”Det skyldes en dyb social ulighed som findes i Ecuador og i regionen,” siger den tidligere forfatningsdommer.
En fjerdedel af de omkring 17 millioner ecuadorianere lever i fattigdom. I landdistrikterne står det værre til, her lever op mod halvdelen af befolkningen i fattigdom. Samtidig lever én ud af ti i ekstrem fattigdom i det sydamerikanske land, der er kilet ind mellem de større naboer Colombia og Peru på kontinentets nordlige vestkyst. Samtidig er det almindeligt at se ekstremt dyre sportsbiler i gadebillet og store, skinnende guldkæder, når man går i byen.
”De ringe levevilkår for befolkningen på landet er i dag grobund for, at flere mennesker slutter sig til kriminelle organisationer. Banderne er en parallel struktur, der giver disse mennesker, hvad staten ikke kan sørge for. Så hvis vi vil løse det her problem, er vi nødt til at forbedre folks levevilkår,” mener Andrés de la Vega, der er tidligere viceminister for Ecuadors interne sikkerhed og nu ved at skrive Ph.d. om transnational organiseret kriminalitet ved det katolske universitet, PUCE, i Quito.
Narkobanderne lokker de unge med løfter om hurtige penge, dyre biler, tunge guldkæder og hårdt magt. Ecuadors havne, særligt den store eksporthavn i Guayaquil, er de seneste år blevet en af de vigtigste eksport-havne for kokain til Europa. En af de store spillere på kokain-markedet er banden los Choneros, som den undslupne Fito – med det fulde navn José Adolfo Marcías Villamar – er leder for. De arbejder tæt sammen med det berygtede Sinaloa-kartel i Mexico.
Narkobander kontrollerer landets fængsler
Fito var i gang med at afsone en dom på 34 år for mord, organiseret kriminalitet og narkohandel, indtil han flygtede den 7. januar. Han havde også udsendt dødstrusler mod præsidentkandidaten Fernando Villavicencio, som blev dræbt i august sidste år, og hvis mord endnu ikke er endeligt opklaret.
De seneste år har Ecuadors fængsler været præget af manglende statslig kontrol, og flere end 500 indsatte er blevet slået ihjel inden for murene i løbet af blot to år. I stedet for at være steder hvor staten har kontrol over de kriminelle, er det derimod blevet bandernes “helle”, hvorfra de har fortsat deres kriminelle aktiviteter. Det er også en del af forklaringen på, hvorfor Ecuadors farligste forbryder bare lige pludselig ikke længere er i sin celle.
Der er flere skræmmende eksempler på, hvor dybt ind i retsvæsenet de kriminelle organisationers netværk strækker sig. Så sendt som i december rullede sagen, der blev kendt som ’Metastasis’. I én stor operation foretog myndighederne 75 razziaer i hele landet og konfiskerede våben, sprængstof og penge. Blandt de 29 anholdte var der både lokale anklagere, dommere og politifolk.
En jernnæve vil kun fremprovokere en voldsspiral uden slutdato
Andrés de la Vega
Fitos flugt og ’Metastasis’-anholdelserne viser ifølge Ramiro Ávila Santamaría med al tydelighed, hvor fejlslagen de seneste mange års håndtering af narkokriminaliteten har været i Ecuador. Og den fortsætter med den nuværende undtagelsestilstand og hårde militære indsats mod de kriminelle, vurderer den tidligere forfatningsdommer:
”Den hårdhændede politik, der føres i Ecuador, er ikke ny. Den har også været brugt under andre kriser og social uro. Det er samme taktik, vi har set i kampen mod narkohandel i Colombia og Mexico. Og det forekommer mig, at den ikke er effektiv. Den hårde hånd kan måske reducere kriminaliteten et stykke tid og for eksempel nedbringe antallet af dødsfald om dagen på kort sigt,” siger Ramiro Ávila Santamaría.
Men han mener, regeringen i stedet bør revurdere hele sin tilgang til problemet og gøre op med hele forbudspolitikken mod stoffer som kokain.
”Anti-narkotikapolitikken, som USA har haft på dagsordenen siden 60’erne, er mislykket. Det er tydeligt, at det ikke virker at løse problemet med stofforbrug og -salg gennem straffesystemet. Alligevel satser Ecuador på samme fejlslagne foranstaltning. Det virkede ikke i Mexico med præsident Calderon, det virkede ikke med Uribe i Colombia og det kommer helt sikkert ikke til at virke i Ecuador med præsident Noboa,” siger han med eftertryk.
Ramiro Ávila Santamaría mener, at regeringen i Ecuador i stedet bør fokusere på, hvordan de kan legalisere de stoffer, som forårsager lovløshed og vold.
Eksperter: “Fejlslagen symptombehandling” lugter af populisme
Han bakkes op af Andrés de la Vega, der selv arbejdede med området i sin tid som viceforsvarsminister under den venstreorienterede præsident Rafael Correa.
”Det er vigtigt at ledsage statens magt med en integreret intervention for at opnå en fredelig social sameksistens. Hvis målet er at sætte flere mennesker i fængsel og beslaglægge flere stoffer, går vi galt i byen. Målet bør være at respektere menneskerettighederne, at folk ikke dør, og at folk føler sig sikre og rolige. En jernnæve vil kun fremprovokere en voldsspiral uden slutdato,” siger de La Vega til Globalnyt.
Han mener, at regeringens hårde modsvar vidner om en manglende forståelse for problemernes årsag. Desuden spekulerer han i, om den hårde ”symptombehandling” også skal fungere som en politisk charmeoffensiv for Daniel Noboas regering op til præsidentvalget næste år.
”Når man ikke forstår årsagerne, løser beslutningerne ikke problemet. Det her er snarere populisme. Vi har en regering, der snart går til valg igen, og de her beslutninger handler også om dét valg,” mener Andrés de la Vega.
Daniel Noboa tiltrådte som præsident i slutningen af november og skal kun sidde halvandet år, fordi hans forgænger Guillermo Lasso trådte af efter mistillidsvotum i kølvandet på en stor korruptionssag.
Vi har desværre vænnet os til volden
Carolina Lozana, fysioterapeut i Quito
Også Ramiro Ávila Santamaria mistænker Noboas hårde hånd for at være populistisk motiveret:
”Jeg tror, at befolkningen i Ecuador generelt støtter denne krigspolitik, som regeringen fremmer. Der er i øjeblikket en tendens fra folket til bare at sige ’skyd, dræb’. I Ecuador lige nu er frygten mere magtfuld end rationaliteten.”
Han kritiserer også regeringens overtrædelse af menneskerettigheder og retsprincipper i krigen mod narobanderne.
”Alle operationerne er blevet foretaget i marginaliserede kvarterer, og magtanvendelsen er helt klart selektiv og går ud over den allermest sårbare del af befolkningen,” siger Ramiro Ávila Santamaria.
Det mærker den 37-årige fysioterapeut Carolina Lozana dog ikke meget til i den nordlige forstad til Quito, hvor hendes praksis ligger. Selvom der er udgangsforbud og militær i gaderne, virker trafikken igen normal, og en lind strøm af kunder driver ind og ud af indkøbscentret ved siden af.
”Vi har desværre vænnet os til volden,” siger hun. I weekenden tog hun med sin far og sin kæreste ud for at vandre i Andesbjergene, for at ånde lidt frisk luft og komme væk fra den trykkede stemning i hovedstaden.
Globalnyt har været i kontakt med myndighederne i Ecuador for en kommentar, men de har ikke vendt tilbage med svar.
