I sidste uge advarede FNs højkommissariat for menneskerettigheder om, at menneskerettighedssituationen i ugen op til præsidentvalget i Uganda er i en sørgelig forfatning. Blandt andet efter at 54 personer har mistet livet i protester og optøjer over hele landet. Og det er ikke gået meget bedre i ugen frem mod selve valgdagen torsdag 14. januar. Det har ikke mindst LGBT+-ugandere kunnet mærke.
Nedsættende og diskriminatoriske bemærkninger om LGBT+-personer eller dem, der taler deres sag, er politisk lavthængende frugter, som den siddende præsident i Uganda, Yoweri Museveni, har plukket ivrigt af i valgkampen. Han har blandt andet beskyldt den stærkeste oppositionsfigur, Bobi Wine, for at være homoseksuel og sagt, at Bobi Wines kampagne er finansieret af homoseksuelle grupper. Og Museveni er ikke den eneste, der har skruet op for retorikken.
Stigningen i hadefulde kommentarer mærkes tydeligt i menneskerettighedsorganisationer, der taler LGTB+-personers sag, fortæller Adrian Jjuuko, der er direktør for Human Rights Awareness and Promotion Forum (HRAPF), som AIDS-Fondet har et tæt samarbejde med.
”Tiden omkring valg i Uganda er altid perioder med spændinger og usikkerhed for LGBT+-miljøet. Politikere bruger LGBT+-personer som syndebukke for snart sagt hvad som helst, der går dårligt, i den tro, at det giver billige politiske point – og det gør det. Dette valg er ingen undtagelse.”
Adrian Jjuuko fortæller, at den hadefulde retorik giver mange folk følelsen af, at der er frit lejde til at forfølge LGBT+-personer – og som et eksempel fortæller han, at HRAPF i øjeblikket behandler en sag, hvor en mand er blevet slået ihjel af sin egen far og sine brødre, fordi de havde mistanke om, at han var homoseksuel.
Og netop menneskerettighedsadvokaternes arbejde for LGTB+-personer, gør også dem til et mål.
”Vores kollega fra menneskerettighedsorganisationen Chapter Four, advokaten Nicholas Opiyo, blev arresteret før jul under grundløse anklager om hvidvaskning af penge – angiveligt fordi hans organisation har modtaget penge fra en udenlandsk donor. Han blev løsladt mod kaution tirsdag 12. januar. Nicholas er en meget åben fortaler for LGBT+-personers rettigheder,” fortæller Adrian. Han siger, at HRAPF, Chapter Four og andre, der arbejder med menneskerettigheder sidder på kanten af stolen og holder vejret. Både på egne vegne men særligt for deres klienter i LGBT+-miljøet.
Hos AIDS-Fondet følger vi situationen i Uganda med bekymring. Selvom situationen i Uganda er anspændt og usikker for mange forskellige mennesker, så er det trist, at stort set hele LGBT+-miljøet er som jaget vildt. Det burde være politikernes fornemste opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder for udsatte grupper – og i stedet ser vi, at de gør det modsatte.
LGBT+ personer nervøse for at stemme
LGBT+-personer tilhører en af de mest udsatte grupper i Uganda. I marts 2020 blev 20 LGBT+-personer anholdt og fængslet i knap to måneder under anklage for at sprede Covid-19. De 20 var hjemløse og boede på herberg. Angiveligt havde nogle naboer kontaktet politiet efter mistanke om ”homoseksuel adfærd” hos beboere på herberget – og det var den egentlige årsag til anholdelserne.
HRAPF var på sagen fra starten og kunne blandt andet fortælle, at politiet havde konfiskeret kondomer og HIV-medicin som bevismateriale. AIDS-Fondet fik den danske udviklingsminister og den danske ambassade i Uganda involveret og ved en fælles indsats lykkedes det at få de 20 løsladt efter 50 dage.
Men dermed var deres – og andre LGBT+-personers – problemer ikke overstået. Mange LGBT+-personer holder endnu lavere profil end normalt, og 7. januar delte organisationen SMUG (Sexual Minorities Uganda) en vejledning udarbejdet til særligt udsatte grupper i forbindelse med valget. Her advarede de blandt andet LGBT+-personer mod at bevæge sig udenfor uden at sætte sig grundigt ind i deres retlige stilling og rådede dem til have numre på kontaktpersoner og en klar nødplan i tilfælde af en anholdelse. Vejledningen opfordrede også til at forsøge at samle forråd af HIV-medicin til mange måneder, så man ikke tvinges til at stoppe igangværende behandling eller risikere anholdelse ved at gå ud.
Særligt hos en gruppe – MSM (Mænd der har sex med mænd) – kan det vise sig at være et meget væsentligt råd. Omkring 16 procent af MSM i Uganda lever nemlig med HIV, og får de ikke deres medicin, kan det have alvorlige konsekvenser – på lang sigt kan de blive syge, men selv på kort sigt er der risiko for at udvikle resistens over for medicinen.
Ud over de umiddelbare menneskelige og sundhedsmæssige konsekvenser, så rammes LGBT+-personer også på deres demokratiske ret til at vælge den person eller det parti, som de mener bedst repræsenterer dem. Hvis de altså ikke kommer ud at stemme – og det er der god grund til at frygte, at de ikke gør.
Et demokratisk problem
”Med alle de beskyldninger, som er blevet slynget ud i valgkampen, om at nogle politiske dagsordener eller kandidater er styret af homoseksuelle eller homoseksuelle organisationer, så er det sandsynligt, at LGBT+-personer frygter, at de vil være et mål ved valgstederne. Den mest nærliggende reaktion for at undgå vold eller forfølgelse vil derfor være at blive hjemme og undlade at stemme,” siger Adrian Jjuuko fra HRAPF.
Selvom det ræsonnement er fuldt ud forståeligt, så vil resultatet, hvis LGBT+-personer undlader at stemme, være et nederlag for demokrati og menneskerettigheder. Muligheden for at deltage i en demokratisk handling, er grundlæggende for muligheden for at påvirke samfundet omkring os og dermed de vilkår, vi lever under. Og at man forpasser den mulighed, fordi man er bange for at nærme sig et valgsted, eller simpelthen at forlade sit hjem, det er trist. Og det er et demokratisk nederlag.
Situationen i Uganda understreger, hvor vigtigt det er, at Danmark og det internationale samfund fortsætter med at støtte civilsamfundet og udsatte grupper i Uganda.
