Den kvindelige leder af waorani-folket, Nemonte Nenquimo, har endnu engang vundet en pris for sin ihærdige kamp for at beskytte Amazonas. Denne gang er det FN’s miljøprogram (UNEP), der kårer hende som “Champion of the Earth”.
“Det er en stor sejr for vores kamp for at beskytte Amazonas – og livet,” skriver Nemonte Nenquimo, der er fra Ecuador, på Facebook om at modtage FN’s største miljøpris.
“Takket være denne internationale anerkendelse fortsætter vi med at kæmpe. Vi kæmper for hele menneskeheden, for vi lever alle forbundet med Moder Jord. Vi må alle deltage i kampen for at beskytte skoven, vores Amazonas, for fremtidige generationer.”
I slutningen af november vandt Nemonte Nenquimo den “grønne Nobelpris”, miljøprisen Goldman, og tidligere på året kom hun på TIMEs liste over de 100 vigtigste personer i 2020, nomineret af skuespiller Leonardo DiCaprio, mens BBC kårede hende som en af 100 inspirerende kvinder i 2020.
“En kæmpe sejr”
Misha Wolsgaard-Iversen, Latinamerikaekspert i Oxfam IBIS, som støtter oprindelige folk i Amazonas, kalder Nemonte Nenquimo “ikonisk”. Ikke bare er hun en modig menneskerettighedsforkæmper, der repræsenterer tusindvis af andre oprindelige folk i Amazonas-regionen, hun er også en kvinde, der står i frontlinjen med sit folk i kampen om at forsvare Amazonas mod den ”grådige udnyttelse af naturressourcer, vi ser i hele Latinamerika.”
“Det er en kæmpe sejr, at hele verden hører om og anerkender Nenquimo og waorani-folkets kamp for retfærdighed. De har i årevis kæmpet mod olieselskabers hærgen langt inde i ecuadoriansk Amazonas og har forsøgt at råbe resten af verden op,” siger Misha Wolsgaard-Iversen.
“Med den internationale opmærksomhed er der omsider nogen, som lytter. Det er en form for ultimativ anerkendelse, hun og waorani-folket får for at beskytte deres territorier mod udvindingsindustrien. Det gavner alle oprindelige folks kamp for rettigheder over hele verden.”
Vandt historisk retssag
Sidste år vandt waorani-folket en historisk retssag mod den ecuadorianske regering om at beskytte 500.000 hektarer regnskov fra olieudvinding. Retten afgjorde, at regeringen ikke havde konsulteret de 4.000 waorani-folk tilbage i 2012, før den indledte en international udbudsrunde af olieudvinding i området.
Ifølge den danske chef for FN’s miljøprogram, Inger Andersen, var sejren et skelsættende øjeblik for oprindelige folk i hele Amazonas.
“Mindst en fjerdedel af verdens landareal ejes, forvaltes, bruges eller bebos af oprindelige folk, og deres indsats er afgørende for at stoppe ødelæggelsen af økosystemerne,” siger Inger Andersen i en pressemeddelelse og understreger, at det derfor er vigtigt at inddrage oprindelige folk i politiske beslutninger og at støtte miljøforkæmpere som Nemonte Nenquimo.
Der bor omkring en million oprindelige folk fra omkring 400 forskellige samfund i Amazonas, der strækker sig ud over ni sydamerikanske lande. Deres eksistens er truet, og det samme er deres rettigheder til jorden, de bor på, og deres selvbestemmelse er blevet udfordret af deres egne regeringer gennem generationer.
“Vores regnskov er ikke til salg”
Nemonte Nenquimo voksede op i Ecuadors Amazonas, i et område hvor hendes forfædre har boet i flere tusinde år. Amazonas er hendes hjem. Siden hun var lille, har hun jaget, fanget fisk og dyrket sin egen mad. Hun har badet i vandfaldene og er blevet behandlet med plantemedicin, hvis hun blev syg.
Waorani-folket lever som mange andre oprindelige folk i Amazonas af og i naturen. Naturen er ikke en ressource, så de borer ikke efter olie, leder efter guld i minerne eller fælder træerne i området. Alligevel er deres område i Amazonas – som så mange andre – truet.
Derfor skrev Nemonte Nenquimo i oktober et brev til præsidenterne i de lande, Amazonas ligger i, og til verdensledere i det globale Nord med titlen: “This is my message to the western world. Your civilisation is killing life on Earth”.
“Min drøm er, at præsidenter, som forsøger at bestemme over vores territorier i Amazonas, gør det uden at fordrive os; at de efterlader vores ressourcer i undergrunden og respekterer vores beslutning om at leve frit i vores skove og stopper med at tilgodese virksomhedernes interesser, for det bringer intet andet med sig end sult, død og brande.”
“Jorden forventer ikke, at I redder hende. Hun forventer, at I respekterer hende. Og vi, som oprindelige folk, forventer det samme,” skriver Nemonte Nenquimo i brevet, der blev bragt i The Guardian.
Medfører en risiko
Selvom den internationale anerkendelse er vigtig, medfører den også en risiko, påpeger Misha Wolsgaard-Iversen og refererer til miljøaktivisten Berta Cáceres fra Honduras, der vandt Goldman-prisen i 2015, og kort tid efter blev dræbt i sit hjem. Hun var i mange år blevet forfulgt og truet for sin kamp for at beskytte det oprindelige lenca-folk, der ville blive fordrevet af et stort dæmninsprojekt. Efter drabet på Berta Cáceres trak flere investorer sig fra projektet, der til sidst gik i stå.
“Der er en slagside ved berømmelsen. Det sætter Nemonte Nenquimo og hendes folk i endnu større risiko for forfølgelse og vold. Men de vil råbe verden op om de her uretfærdigheder, uanset prisen. Vi må som internationalt samfund være med til at sikre, at oprindelige folks rettigheder respekteres,” siger Misha Wolsgaard-Iversen.
Hun forklarer, at oprindelige folk bliver set som fjender af udvikling, mens regeringer og virksomheder presser på for at udnytte Amazonas’ rige naturressourcer: landbrugsjord til soja, palmeolie, olie, kvæg og mineraler.
“De vil beskytte Moder Jord, og de vil bare gerne have lov til at leve i fred,” siger Misha Wolsgaard-Iversen.
Ifølge en rapport fra organisationen Global Witness blev 212 miljøaktivister dræbt i 2019. Aldrig før har tallet været så højt. Omkring 40 procent af de dræbte var oprindelige folk, og to tredjedele fra Latinamerika. 33 af dem var fra Amazonas.
