Poul Nielson
Medlem af Socialdemokratiet
Landsformand for Frit Forum 1966-67
Medlem af Folketingen fra 1971
Cand.scient.pol., Århus Universitet, 1972.
Energiminister fra 1979 til 1982
Direktør for LD Energi A/S 1988-94.
Minister for Udviklingssamarbejde fra 1994 til 1999
EU kommissær for Udvikling og Humanitærhjælp fra 1999-2004
Poul Nielson har som eneudredningsmand lavet “Arbejdsliv i Norden” i opdrag af Nordisk Ministerråd
Efter mange besværligheder især med etableringen af transmissionsnettet i Kenya (det er ikke kun i Danmark, at det er vanskeligt at få prioriteret denne del af elforsyningen!) er vindmøllerne ved Turkana-søen i det nordlige Kenya nu begyndt at producere ind på nettet. Det er på mange måder et stort skridt, som virkelig er værd at fejre. Det bringer også minder frem om et tidligere forsøg på at introducere vindkraft ved Turkanasøen.
Det var en eksplicit del af Energiministeriets satsning på vindkraft, at en egentlig industriudvikling skulle prioriteres, og det lykkedes at skabe DWT (Danish Wind Technology), som fokuserede på udviklingen af store møller, og som senere blev fusioneret med VESTAS.
Fra Vølund, der havde besluttet sig for at gå ind i vindmøllebranchen, overtog DWT imidlertid også konceptet til en lille tobladet mølle, som skulle kunne bruges til nogenlunde de samme formål som den gamle vindrose (pumpning af vand og elproduktion i mindre skala uden sammenhæng med et større elnet), men med bedre ydelse.
Lille, men berømt vindmølle
I august 1981 var der en stor FN-konference om vedvarende energi i Nairobi, hvor Danmark naturligvis skulle være aktivt repræsenteret.
Som vartegn for den danske stand blev denne mølle stillet op, og den tiltrak sig da også god opmærksomhed. Det var ikke nogen uoverlagt beslutning at fragte møllen derned, men den blev nærmest herostratisk berømt, fordi stort set alt bagefter gik galt.
Det var ikke så meget det forhold, at vi selvfølgelig gerne ville vise møllen frem med vingerne kørende rundt, hvilket inde midt i Nairobi kun kunne lade sig gøre ved hjælp af en lille elmotor. Det var heller ikke dette, der blev søgt skandaliseret, men møllens videre skæbne.
Det blev tidligt besluttet, at vi skulle finde frem til en projektanvendelse for møllen, efter at den havde været udstillet, blandt andet fordi det ville koste mere at fragte den tilbage til Danmark end at forære den til et projekt, hvor den kunne gøre nytte.
Det lykkedes faktisk også at finde frem til et norsk fiskeriprojekt ved Turkana-søen, hvor møllen skulle producere el til en ismaskine, således at fiskene bedre kunne opbevares og også sælges længere væk end lige ved landingspladsen.
Vi havde tilsagn fra NORAD (det norske Danida) om et samarbejde om dette, men da det kom til stykket, ville de, der stod for projektet, ikke acceptere dette fremmedelement.
Endte muligvis under jorden
Møllen kom aldrig til Turkana, hvor man satsede traditionelt på en dieselmotor. Møllen lå ubrugt hen, og historien gik på, at ståltårnet endte sine dage kom kloakrør!
Det var naturligvis nogle underholdende og ikke overdrevent positive historier i aviserne om denne sag. Men der var faktisk også en meget grundig og sober artikel om den i Weekendavisen, skrevet af Øjvind Kyrø.
Det var en sag, der ærgrede os rigtigt meget, og det var over for de journalister, der gjorde sig lystige over problemerne, ikke nogen løsning at sige, at dette jo rent faktisk var en meget lille sag.
Til gengæld kunne jeg med en vis tilfredshed konstatere, at den kendsgerning, at vi ikke havde forsøgt at skjule problemerne, bidrog til, at sagen trods alt ikke blev endnu mere ubehagelig.
Dyrtidsfonden, som jeg var blevet ansat i som konsulent med fokus på investeringer i energisektoren, så fremtidsmulighederne i at gå ind i Vestas. Men vi stillede den betingelse, at der blev skabt en fusion mellem Vestas og DWT, således at Vestas’ vækst nedefra med mindre møller blev kombineret med DWT’s udvikling af store møller.
Det skabte grundlaget for det verdensfirma, vi kender i dag. Så der kom altså alligevel danske vindmøller i gang ved Turkana-søen!
Poul Nielson var energiminister fra 1979 til 1982
