648 klatrere nåede toppen af Mount Everest i 2017, det er omkring syv gange så mange end for to årtier siden. Årligt forsøger ca. 35.000 at nå toppen mens andre nøjes med at besøge Base Camp, den ene af to lejre, hvorfra ekspeditionerne mod toppen tager sin begyndelse.
Affald fra de mange besøgende er spredt ud fra Base Camp til toppen af det 8.848 meter høje bjerg. Blandt efterladenskaberne findes telte, klatreudstyr, iltflasker, tomme gasbeholdere, madindpakning, batterier, elektronisk udstyr, og andet gear, der skal forsyne klatrene i op til flere måneder – og når det ikke længere skal bruges, bliver det efterladt som affald.
I kampen for overlevelse er det ikke miljøet, man tænker på
Siden de første besteg bjerget i 1953, har 4.000 klatrere nået toppen af Mount Everest og de har i den grad efterladt sig beviser.
Tidligere var det for de få, men siden 90´erne, er bestigningen blevet mere udbredt. Det forventes, at flere og flere vil forsøge at nå toppen i sammenhæng med, at teknologien udvikles, klatreudstyr bliver bedre og det eksempelvis bliver nemmere at kunne forudse vejrforhold.
Udover den store mængde affald hviler mere end 200 lig på bjerget – og netop de uafhentede lig repræsenterer problematikken omkring affaldet.
“Green Boots” er et af de lig, der har hvilet på Mount Everest siden 1996 og som stadig minder andre om farerene ved bestigningen. Næsten alle klatrere må nemlig træde hen over ham på vej mod toppen af bjerget.
Ligene på Mount Everest ligger til mere eller mindre fri skue, men på grund af de umenneskelige og ikke mindst dødbringende forhold på bjerget bliver de ikke fjernet. Det er en yderst udmattende ekspedition i tynde luftlag og en næsten umulig opgave at bjærge ligene.
Det samme gælder på mange måder for affaldet. Der er ingen effektiv måde for klatrene at håndtere det på, enhver ekstra vægt er en enorm belastring og i sidste ende kan den ekstra vægt betyde forskellen på liv og død. Når klatrene når toppen af Mount Everest, er de kun halvvejs på deres ekspedition og mange vælger at smide deres forsyninger og kun medbringe det allermest nødvendige på turen ned fra bjerget.
Et bjerg af lort
De kolde temperaturer gør, at det tager lang tid for både affald og lig at nedbrydes og ifølge rejsebureauet Tibettravel betyder det, at der ikke er tale om umiddelbare miljømæssige følger.
Da Mount Everest også fungerer som den største kilde til vandforsyning i Asien, kan forureningen på bjerget få katastrofale konsekvenser.
Men de konsekvenser mærkes allerede, for med det stigende antal besøgende følger en stigende mængder efterladenskaber i form af afføring.
De smeltende gletchere leder afføring og affald ned af bjerget og forurener vandforsyningen i de landsbyer, der ligger ved bjergets fod. Og ifølge phys.org er følgerne af den globale opvarmning tydelige på Mount Everest, hvor gletchere smelter i en alarmerende fart.
Der er ifølge Vice Magazine tale om næsten 12 ton afføring om året – bare fra Base Camp, herfra bliver afføringen slæbt en time væk og smidt i et hul. Men hullerne er ved at være fyldte og er begyndt at forurene drikkevandet i området.
Samme procedure bliver brugt i forhold til affaldet fra de mange turister. Hundredevis af huller af varierende størrelser bliver fyldt med usorteret affald og brændt af, hvilket udleder giftige kemikalier til drikkevandet ifølge en artikel i Live Science fra juli måned.
Turisme versus miljø
For at imødekomme det voksende problem har Nepal indført et affalds-depositum, hvor hver gruppe betaler 4.000 USD i depositum. For at få depositummet tilbage skal hver klatrer returnere 8 kg affald.
I 2017 blev der afleveret næsten 25 ton affald og 15 ton afføring, men dette er ifølge Sagarmatha Pollution Control Committee kun en fraktion af det affald, der bliver efterladt.
Kun halvdelen af klatrene medbringer den krævede mængde affald og vil hellere afstå depositummet, hvilket for mange heller ikke er et særligt stort beløb i forhold til de 20-100.000 USD, der allerede er brugt på oplevelsen.
Ifølge en artikel fra The Daily Mail i år er systemet infiltreret af korruption og der findes flere tilfælde hvor offcielle parter ser den anden vej mod bestikkelse.
Udover det stigende antal besøgende udgør manglende information om affaldsbehandling, manglende opsyn ved de højtliggende camps samt generel mangel på håndhævning af reglerne en stor del af problemet.
De sidste to årtier har turistindustrien boomet på Mount Everest og ifølge The Economist er bjerget en stor indtægtskilde for Nepal, hvorfor der bliver lavet tiltag for at tiltrække endnu flere turister.
Med det stigende antal besøgende hvert år er det blevet endnu vigtigere og påtrængende at få styr på balancen mellem turisme og miljømæssig beskyttelse.
