Nik Bredholt
Nik Bredholt (f. 1966) er Sekretariatsleder i Religion & Samfund (Resam).
Han har arbejdet med udvikling og nødhjælp de sidste 23 år, hvoraf de 13 er blevet tilbragt i udlandet med bopæl i Rom som Nødhjælpskoordinator for Caritas Internationalis, i Nairobi som Regional Nødhjælpskoordinator for CAFOD, og i London, som leder af nødhjælpskontoret i CAFOD.
Han har været Programchef i Danmission og derefter udsendt som Regionsleder i Afrika også for Danmission, og er aktiv i debatten om dialogarbejdet og religions rolle i samfundet.
Araberne kom ikke kun som handelsfolk. Fra det 6. århundrede kom de også med deres religion, islam, og det satte sit tydelige præg på sproget. Den første kendte moske i Østafrika er at finde på Zanzibar, faktisk meget tæt på det sted, hvor den første kendte beboelse ligger og i kort afstand til det område, der blev valgt som sprogligt udgangspunkt, da swahili blev sat i system for små hundrede år siden.
Unguja-dialekten blev valgt, fordi mange mennesker kom fra Unguja (Zanzibar) og handlede i hele området. Det er derfor ikke så underligt, at folk på Unguja mener, at swahili tales mest rent netop på Unguja.
I kontakt med europæiske sprog
Swahili har tidligere været skrevet med arabiske bogstaver, og da swahili har masser af arabisk i sig, har det været praktisk. De tyske kolonister og missionærer fik sat sproget i system, og da englænderne overtog kolonien efter tyskerne og startede et egentligt undervisningssystem, blev det mere nærliggende at bruge europæiske bogstaver til at skrive swahili i stedet for de arabiske.
Således kom sproget i nemmere kontakt med de europæiske sprog og kultur. En masse europæiske ord særligt fra engelsk er siden kommet ind i sproget. De mange låneord tilhører den nemme ord-klasse, for her har sprog-skaberne opgivet at få ordene til at harmonere med bantu-logikken, så ental og flertal er ens.
Tag en tørn på Danish
Swahili er siden blevet et stort afrikansk sprog, der kan benyttes i hele Østafrika, og så langt væk fra kysten som inde i det østlige Congo og i Sydsudan, og det udvikler sig stadig. Behovet for at tale swahili er derfor stort. Det behov oplever vi også, som netop er kommet til denne verdensdel.
P. Tadeuz i fuld figur.
Foto: Nik Bredholt
På sin egen måde er swahili et symbol på kontakten mellem forskellige kulturer og udtryk for den fredelige sameksistens, som burde være grundlaget for livet i Østafrika. Det er også derfor, at det dialogarbejdet, som bl.a. Danmission støtter, fordrer en dialog på swahili med de lokale som de væsentligste aktører. Så må vi andre slide i bøgerne og tage en tørn på Danish i Arusha.
