Kim Hartzner
Kim Hartzner er grundlægger af hjælpeorganisationen Mission Øst, hvor han nu engagerer sig i fundraising. Organisationen arbejder i otte lande ud fra kontorer i København, Berlin og Bruxelles og er medlem af Integral Alliance, der har 22 medlemmer medlemsorganisationer, der tilsammen arbejder i 90 lande.
Han grundlagde Mission Øst sammen med sin far René Hartzner i 1991 – kort efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens sammenbrud. I dag er han fuldt engageret i at rejse midler i Danmark og Tyskland til gavn for 250.000 nødlidende, som er direkte afhængige af Mission Østs hjælpearbejde.
Det ser måske ikke ud af meget, når 8-10 kvinder fra en landsby i Nepal samler sig i en såkaldt læsegruppe på en åben plads, på en forhøjning eller under et træ. Det kan være svært at forestille sig, at så basale skolekundskaber som at kunne læse, skrive og regne kan bane vej for kvindernes frigørelse.
Men det flytter noget. Så meget, at jeg vil kalde det en sneboldeffekt.
En verden af muligheder
For når kvinder lærer at læse og skrive, åbner der sig en verden af muligheder for dem.
Nu kan de læse om deres helt basale menneskerettigheder.
Nu kan de skrive under på fødselsattester, så deres børn kan komme i skole, blive vaccineret og komme på klinikken eller hospitalet om nødvendigt.
Nu kan de følge med i avisen og blive oplyst om, hvad der sker i land og lokalsamfund, så de kan engagere sig og deltage i samfundsdebatten.
Nu kan de også regne, så de kan tage en ordentlig pris for deres grøntsager på markedet og ikke blive snydt af smarte mellemhandlere.
Med andre ord: Nu kan de klare sig, agere i samfundet og øve indflydelse, ligesom mænd kan.
Fra udelukket til samfundsleder
De kan endda stille op til valg – som unge Lalparu gjorde. Den 27-årige kvinde blev valgt ind i landsbyens lokalråd ligesom 13 andre kvinder fra Mission Østs læsegrupper i Nepals fjerne Karnali-region blev det.
Lalparu tilhører gruppen af kasteløse dalitter, der regnes for urørlige og derfor traditionelt udelukkes fra det almindelige samfundsliv. Tidligere måtte hun f.eks. vente med at benytte landsbyens vandhane, indtil de andre kvinder i landsbyen havde hentet deres vand.
Men sådan er det ikke mere. Lalparu fandt i læsegruppen ud af, at hun som dalit og kvinde har samme rettigheder som alle andre og blev inspireret til at lave kampagner for pigers og kvinders frigørelse. En karriere, der nu har gjort hende til lokalpolitiker.
Skaber sig en indtjening
Det kunne jeg skrive længe om. Om Nani Yogi, der ikke kan støtte på sit venstre ben på grund af en skade og derfor bliver betragtet som en byrde for samfundet. I dag tjener hun penge til sin familie ved at dyrke grøntsager og opdrætte høns.
Jeg kunne fortælle om Jausara, der kun fik halv løn for sit arbejde i forhold til mænd i hendes landsby. Også hun fik indblik i sine rettigheder, forhandlede med sin arbejdsgiver og endte med at få samme løn som mændene.
Viden og kunnen sætter fri
Sådan kunne jeg blive ved. Men det er egentlig den samme historie med forskellige ansigter på.
Viden og kunnen sætter mennesker fri fra diskrimination på grund af køn, kaste, religion, handicap eller andre årsager til samfundets hakkeorden.
Den viden kan vi give dem. Den oplæring fortjener de. Og det kan kun gavne samfundet som helhed. Også selv om det ikke ser ud af ret meget til at begynde med.
Tag ikke fejl af sneboldeffekten i Himalayas bjerge!
