Ved valget den 21. maj 2019 fik Malawis siddende præsident Peter Mutharika 38,6 procent af stemmerne mod nærmeste rival Lazarus Chakweras’ 35,4 procent. Resultatet skabte stor frustration, og oppositionen hævdede, at resultatet var valgsvindel.
Efter en lang og følelsesladet proces erklærede dommerne i mandags valget for ugyldigt og kræver nu, at der om fem måneder skal finde et omvalg sted. Forfatningsdomstolen tog dog ikke stilling til spørgsmålet om valgsvindel, men traf sin beslutning på baggrund af de mange eksempler på uregelmæssigheder.
Der var omkring 150.000 stemmers forskel på de to kandidater med flest stemmer.
Peter Mutharika skal fungere som præsident, indtil omvalget har fundet sted. Han har anket forfatningsdomstolens afgørelse.
Gør det nogen forskel, hvem der bliver valgt?
Malawi er et meget fattigt land – i Human Development Index fra 2019, som måler fattigdom i verden, er Malawi nummer 172 ud af 189 lande – og de økonomiske handlemuligheder er få. Store dele af samfundet drives af midler tilført fra udlandet – ikke mindst i form af udviklingsbistand.
Alle præsidentkandidater lover naturligvis guld og grønne skove. Det er en god ambition, der dog bidrager til at skabe store forventninger hos befolkningen, som er svære at indfri, med de knappe ressourcer der er til rådighed. Det skaber naturligvis frustration blandt vælgerne, selvom det er noget, de har oplevet før.
En vigtig ting for landets kommende præsident vil være at stå i spidsen for et opgør med den omfattende korruption. Dette har alle kandidaterne højt på deres dagsorden, men det er set før, at der ikke kommer handling bag valgløfterne. Det vil gøre en stor forskel, hvis den nye præsident kan genopbygge tilliden hos de udenlandske donorer, som er så vigtige for landet.
Kampen mod korruption bør dog ikke kun handle om at tiltrække internationale donorer. Der er brug for et opgør med en usund kultur og attitude, der er med til at fastholde store dele af befolkningen i fattigdom og ulighed.
Vil valget samle eller splitte befolkningen?
Utilfredsheden med det første valg resulterede i mere eller mindre organiserede demonstrationer og offentlig debat. Den handlede ikke kun om valgets gyldighed, men også om, hvorvidt den kandidat, der kun fik en tredjedel af de samlede stemmer, har den nødvendige folkelige opbakning.
Forfatningsdomstolen har med sin vidtgående beslutning om at lade valget gå om vist befolkningen, at det er muligt at påvirke beslutninger ved hjælp af civile demokratiske rettigheder. Det kan inspirere flere til at markere sig i den offentlige debat og kan ses som en styrkelse af ytringsfriheden og det civile råderum. Men det kan også opfattes som en trussel, som magthaverne vil prøve at undertrykke.
Tillid ødelagt
Forfatningsdomstolens afgørelse er nemlig tegn på manglende tillid til resultatet – og dermed systemet. Det er ødelæggende for demokratiet, sammenholdet og fællesskabsfølelsen i samfundet, hvis der kan stilles spørgsmål ved de folkevalgtes legitimitet.
Malawi er i forvejen et af verdens mest korrupte lande, hvor nepotisme og personlige interesser ofte er afgørende for beslutninger.
Man kunne i stedet have valgt at tælle stemmerne om, men det ville næppe fjerne mistroen til, at der i systemet var fejl ved de afgivne stemmer. Hverken den siddende præsident eller oppositionen tør være uenige i, at et valg uden fejl er en forudsætning for demokratiet.
De næste fem måneder bliver vigtige. Stabilitet og fredelig sameksistens er for de fleste borgere i Malawi et ønske og et håb. Ved at opnå et legitimt og bredt anerkendt valgresultat kan man mindske frustration og destabilisering.
Bjørn Johansen er programkoordinator i ADRA Danmark og har arbejdet med Malawi gennem en årrække.
ADRA Danmark har arbejdet sammen med ADRA Malawi gennem 30 år. Gennem meget populære radio- og tv-udsendelser har ADRA stimuleret den offentlige debat ved at sætte fokus på emner som korruption, rettigheder og sociale normer.
