JAKARTA: Slikposer, plastikflasker, krus og andet affald danner en krans omkring det mørke vand. Rundt omkring er små hjem primært lavet af blik, pap og træ. .
Børnene kommer op på bredden, lidt generte, da de ser, der er gæster i kvarteret.
“Skraldelagunen”, kaldes den, og det er et af de mest forurenede områder i Jakarta Bugt. Men hele bugten ud for den indonesiske hovedstad med omkring 10 millioner indbyggere er plaget af skrald.
Affaldet hober sig bogstaveligt talt op til lands og til vands i Indonesien.
Tirsdag var udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) på sejltur i bugten, og i den forbindelse lancerede hun et nyt samarbejde med Indonesien om vand og affald.
“Enhver kan se med egne øjne, hvad udfordringen er her. Det er selvfølgeligt en kæmpe udfordring for Jakarta og for Indonesien, men også for hele regionen og i global sammenhæng”, forklarer den danske udviklingsminister.
Vand og affald bliver den anden sektor som Danmark og Indonesien skal udveksle erfaringer om i et såkaldt myndighedssamarbejde.
Officielt blev det nye partnerskab startet ved en underskriftsceremoni lige ved bugten tirsdag, hvor både udviklingsministeren og Danmarks ambassadør i Indonesien, Casper Klynge, var til stede.
Og der er rigeligt at tage fat på, når en ny vækstrådgiver skal starte i august.
Affaldet hober sig op
Indonesien har oplevet en forrygende vækst de seneste årtier, men det har betydet en medfølgende vækst i affald.
“I Indonesien har vi 65 milliarder ton affald hvert år. I Jakarta er det 7500 ton affald hver eneste dag”; fortæller Indonesiens minister for miljø og skov, Siti Nurbaya.
En stor del af disse mange ton skrald ender i vandet eller i store uhumske dynger på land.
Resultatet er store “bjerge” af skrald, hvor fattige er begyndt at slå sig ned i mangel af bedre. Det udleder en masse metangasser op i atmosfæren og forurening ned i jord og grundvand. Hvis man ser bort fra Kina, er Indonesien det land i verden, der smider mest plastik i vandet.
Den store og stigende mængde plastik i verdenshavene er et emne, der er stor fokus på netop i disse tider. I juni vil verdens nationer diskutere emnet på den store Ocean Conference i FN.
Indonesien har da også taget initiativer, der skal forbedre den kedelige topplacering.
Det nævner Siti Nurbaya ved underskriftsceremonien med Ulla Tørnæs. Der er forskellige projekter med fokus på udfordringen, bl.a. et samarbejde mellem virksomheder og en kampagne ved navn "Platic – not fantastic".
Holdningsændring
Der vil gå noget tid, før de danske og indonesiske repræsentanter har talt sig til rette om, hvad samarbejdet om vand og affald helt konkret skal indebære, men den indonesiske minister har nogle idéer til specifikke indsatsområder.
“Der er mange aspekter af dette. Et er infrastruktur. Et andet er befolkningens adfærd. Det tredje er teknologi. Hvordan håndterer vi dette affald ved eksempelvis at gøre det til energi eller til andre ressourcer?”, lyder det fra den indonesiske minister på bådturen i den affaldsramte bugt.
Den danske udviklingsminister er enig.
“Det kan lade sig gøre at håndtere en udfordring som denne her, men det kræver selvfølgeligt, at der er en vilje til det. Og den vilje skal også bidrage til at skabe en holdningsændring blandt befolkningen. Altså, at man ikke bare smider affald og dumper det, men betragter affald som en ressource, der kan genanvendes”, siger Ulla Tørnæs.
Oversvømmelser
Hektiske Jakarta er en sær blanding af det mondæne og det lidt mere ydmyge. De store og tårnhøje hoteller står mange steder på stribe, men imellem dem er der fundet plads til små kvarterer med hjemmelavede beboelser af pap og blik.
Ministerbesøget ved Jakarta Bugt tirsdag foregår i en af disse fattige kvarterer. Lige ud til vandet ligger alskens emballage til kaffe, chips, sodavand og meget andet, så det er umuligt at se, om bunden under broen i sin naturlige form er af sand eller sten.
Fra en båd i bugten sejler vi gennem stimer af forskellig plast, men affaldet er ikke det eneste problem som megabyen kæmper med.
En del af kystlinjen er skærmet af med mure. Der er der en ganske god grund til. Indbyggere i megabyen pumper nemlig grundvand op i et så stort omfang, at landjorden simpelthen synker i forhold til vandstanden.
Det salte havvand trænger dermed ind på land, hvor den infiltrerer det nyttige ferskvand. Landfaldet har også betydet mere hyppige oversvømmelser.
Murene blev bygget som et værn mod dette, men de forhindrer på den anden side rindende vand fra bjergene og heftige regnskyl i at strømme ud i havet. Afskærmningen har derfor ikke forhindret de gentagne oversvømmelser.
Myndighedssamarbejde
Der er altså rigeligt af udfordringer i Jakarta med både vand og affald og dermed muligheder for at gøre det kommende samarbejde mere konkret.
De mere specifikke områder i sektoren, der skal indgå i samarbejdet, bliver nærmere defineret i den kommende periode.
Vi må derfor vente med at høre om de mere konkrete tiltag i samarbejdet.
“Hele idéen med myndighedssamarbejdet er, at vi finder ud af det i fællesskab. Så det kan vi egentligt først tale om om en seks-syv måneder, når vi har fundet ud af, hvad det er præcist, vi satser på sammen med indoneserne”, fortæller Casper Klynge, den danske ambassadør i Jakarta.
Danmark har et stigende fokus på myndighedssamarbejde. Disse aftaler foregår indenfor forskellige sektorer.
Lige nu er der 17 vækstrådgivere i 12 lande. I Indonesien er der allerede igangsat et partnerskab om energi. I august begynder altså det nye om vand og affald i Jakarta.
Udenrigsministeriet betragter det som et vigtigt skridt i vejen fra et traditionelt udviklingssamarbejde til handel – fra bistand til business, som det hedder.
Casper Klynge mener, at myndighedssamarbejde er et moderne redskab, der giver Danmark en stærkere stemme.
“Det er også på en eller anden måde et udviklingspolitisk redskab til det 21. Århundrede”, påpeger den danske ambassadør.
“Og så kan jeg sige, at det hjælper alle vores dagsordener. Når Ulla sender os i byen, eksempelvis med ligestillingsdagsordenen for at sælge danske løsninger, så er vi simpelthen mere interessante og attraktive, også på grund af myndighedssamarbejdet”, fortsætter han.
Rejsen er støttet af en rejsebevilling fra Udenrigsministeriet.
