Hvis du hører til dem, der mener, at det hele begyndte den 7. oktober, så er denne bog til dig. Den har da også i mange uger ligget på de norske bestsellerlister.
Odd Karsten Tveit er journalist og har som sådan (blandt andet som korrespondent for NRK) dækket Mellemøsten i over 45 år og har i længere perioder boet i Israel og Palæstina, hvor han også har opbygget et stort netværk af personer på begge/alle sider. Det er denne lange erfaring og de mange forskellige kilder, der gør bogen så levende og fængslende, fuld af illustrative anekdoter og egne erfaringer.
Palestina – Israels Ran, Vårt Svik
Odd Karsten Tveit: Palestina Israels Ran, Vårt Svik
484 sider
Udgivet 2023
Kagge Forlag
For snart mange år siden var Helle Thornings mand, Steven Kinnoch, på en delegationsrejse til Vestbredden, og i en efterfølgende artikel skrev han, at det overraskede ham, hvor ”mean” (ondskabsfuld) den israelske besættelse er, og det illustrerer Karsten Tveit igen og igen i sin bog blandt andet gennem samtaler med den israelske journalist Amira Hass, der i årtier har boet i Gaza og nu i Ramallah, hvorfra hun har fortalt om de mange forskellige måder, som Israel bruger til at forpeste livet for de besatte, for eksempel ved at nægte palæstinensiske bønder adgang til deres jorde: ”Det er en opskrift på at dræbe mennesker uden at bruge sprængstof eller kniv. Palæstinenserne skal drives væk ved, at det de har mest kært bliver stjålet fra dem: jorden, livsgrundlaget, børnenes fremtid og deres kærlighed til hjemlandet.”
Verdens mest moralske hær
Dette ønske om at fordrive palæstinenserne går igen i bogen lige fra den berygtede massakre i den lille landsby Deir Yassin den 9. april 1948 til de konstante udvidelser af bosættelser og fordrivelse af palæstinensiske beduiner, – for ikke at tale om det, der foregår for øjeblikket i Gaza.
Deir Yassin-massakren stemmer dårligt overens med den officielle israelske fortælling om det lille tapre land med verdens mest moralske hær, og derfor er det heller ikke lykkedes israelske historikere eller journalister at få adgang til arkiverne til trods for, at historisk materiale normalt kan frigives efter senest 50 år.
Samme røgslør har det officielle Israel forsøgt at lægge over en anden massakre fra Israels ”uafhængighedskrig” nemlig den, der foregik i den lille fiskerlandsby Tantoura, men i 2022 udkom filmen af samme navn, hvor nogle af aktørerne/morderne fortalte – og med varierende grad af beklagelse. Den massakre har en tråd til Danmark, fordi Herbert Pundik var en del af den brigade, der udførte udåden.
Mens dette skrives, er der pause i bombardementet af Gaza, der i ugevis har stået på døgnet rundt fra luften, søsiden og landjorden. 70 procent af indbyggerne i Gaza er flygtninge eller efterkommere af flygtninge fra 1948, og det er da heller ikke første gang, at de oplever massakrer.
I august 1953 gik den berygtede Enhed 101 under ledelse af den senere statsminister Ariel Sharon (dengang Scheinermann) til angreb på flygtningelejren Bureij i Gaza: ”Soldaterne skød, kastede granater og andet sprængstof ind gennem vinduerne i de små skure, hvor palæstinensiske familier sov. De likviderede alle, som forsøgte at flygte”. Nogle soldater stillede spørgsmål til den vilkårlige nedslagtning af kvinder, men Sharon affejede det med, at kvinderne var ”arabiske horer”.
Tre år senere var turen kommet til byen Khan Younes i det sydlige Gaza, hvor soldaterne myrdede 275 civile palæstinensere. Om aftenen beskød de byen med artilleri, og om morgenen beordrede de over højtalere alle mænd mellem 16 og 50 år at komme ud på gaden. Derefter blev de gennet hen til et torv, hvor de alle som én blev mejet ned.
Skærer gennem hykleriet
Det forfriskende ved Karsten Tveits bog er, at han skærer igennem al hykleriet, såvel Israels som Vestens, og ikke mindst hans eget land Norges; og de mange koryfæer, som har formået at fremstille sig som fredselskende ledere, får deres sag for.
Golda Meir citeres for at ”vi kan tilgive at araberne dræber vore sønner, men vi kan aldrig tilgive at de får os til at dræbe deres”. Det var selv samme Meir, der i juni 1969 erklærede, at der ikke eksisterede noget palæstinensisk folk.
Og ikke mindst hykleren over dem alle, Shimon Peres, får trukket alle sine fredsfjer af – han har endda fået et fredsforskningscenter opkaldt efter sig, selvom det var ham, der i 1974 kaldte bosætterne for Israels sande pionerer, og som støttede dem i at slå sig ned overalt i de besatte områder. Det efterlevede de til fulde, og tre år senere pralede Peres da også på tv med, at Arbejderpartiet havde sørget for jødiske bosættelser i Jordandalen og omkring Jerusalem. Yitzhak Rabin kaldte ham da også for en ”utrættelig intrigemager” og en ”nådesløs undergraver”.
Selvom Peres fik en delt Nobelpris efter Osloaftalen, var han som udenrigsminister under Ariel Sharon med til at lægge den i graven; først og fremmest gennem en voldsom stigning i antallet af bosættelser, især omkring Bethlehem, Ramallah og Hebron. Man ødelagde palæstinensiske olivenlunde med deres århundredgamle oliventræer og inddrog landbrugsjord. Først begrundede man det med, at det skulle være en lukket militær sikkerhedszone, men senere blev det overladt til flere nye bosættelser. Samtidig gjorde man alt for at ødelægge den palæstinensiske turistindustri, først og fremmest omkring Bethlehem.
I slutningen af bogen spørger Karsten Tveit, om palæstinenserne mon vil få deres frihed i hans levetid. Fornuften siger nej, men så er er det, at noget uventet kan dukke op og brat ændre historien, og han citerer den tysk-jødiske teoretiker Eduard Bernstein for, at ”Sionismen er en slags rus. Den virker som en epidemi. Den kan og vil antagelig også forsvinde som en sådan. Men ikke i løbet af natten”. Eller med et citat fra den tidligere formand for Knesset, Avraham Burg, fra 2003: ”Der er en reel chance for at dagens israelere vil blive den sidste sionistiske generation.”
Ingen kan vide, om den nuværende krig i Gaza kan blive en sådan omvæltning, men sikkert er det, at man bedre kan forstå forudsætningerne for det, når man har læst Karsten Tveits bog, der tager læseren med frem til 2023.
Birgitte Rahbek er kultursociolog og forfatter til bogen ”En stat for enhver pris” – læs mere på hendes hjemmeside.
