I Indonesien er forholdene for de ansatte i detailhandelen ikke altid lige gode. Det samme gælder den generelle viden om arbejdsmiljø – men det skal der nu rettes op på. Midlet er en underskreven aftale mellem beskæftigelsesministeriet og de offentligt ansattes fagforening ASPEK (Asosiasi Serikat Pekerja).
Med aftalen har parterne forpligtet sig til en strategi for sikkerhed og et bedre arbejdsmiljø i detailsektoren. Og det er meningen, at aftalen skal danne grundlag for konkrete overenskomster med individuelle arbejdsgivere.
“Vi har nu en kollektiv forpligtelse til at sikre, at ledelserne er med til at indføre et godt arbejdsmiljø,” sagde ASPEK’s generalsekretær, Sabda Pranawa Djati ved den ceremoni, der fandt sted i forbindelse med underskrivelsen af aftalen.
Fokus på arbejdsmiljøet
Ministeriet og fagforeningen er enige om at tilskynde til, at arbejdsmiljø bliver prioriteret på alle niveauer i virksomhederne. Det vil blandt andet sige, at ledelsen skal have fokus på arbejdsmiljøet og i praksis indføre nul tolerance overfor arbejdsbetingede ulykker.
Det er også meningen, at der inden for de næste fem år skal etableres et egentligt arbejdsmiljø institut i Indonesien.
Håbet er, at aftalen i detailsektoren vil blive kopieret af en række andre sektorer – både i Indonesien og i andre asiatiske lande inden for samhandelsorganisationen ASEAN.
Flere supermarkeder
Detailsektoren i Sydøstsien vokser stærkt i disse år. Overalt kommer der flere supermarkeder og shoppingcentre, og i ASEAN-landene regner man med, at op mod 20 procent af arbejdsstyrken er beskæftiget i detailhandelen.
I Indonesien er der godt 21.000 fagligt organiserede butiksansatte, langt de fleste i store supermarkedskæder. Omkring halvdelen af de organiserede er ansat i landets største butikskæde HERO.
HERO har allerede en arbejdsmiljøaftale med de ansatte, som blev fremhævet som eksempel til efterfølgelse på et regionalt møde om social dialog sidste år i Brunei. Det var her, beskæftigelsesministeriet annoncerede, at der vil komme en egentlig aftale i Indonesien.
Social dialog
Læs resten af artiklen hos Ulandssekretariatet
