Ejerne af fragtskibet Wakashio, der i juli stødte på grund ved et koralrev tæt ved Mauritius, er åben for at drøfte en kompensation for at have ødelagt den unikke natur ved ønationen.
Tonsvis af olie er lækket ud i den paradisiske kyst. Det er en kæmpe katastrofe for naturen, dyrelivet og indbyggerne.
Premierministeren i Mauritius, Pravind Lugnauth, har allerede sagt, at landet vil søge erstatning. Skibet sejlede under panamansk flag, men er ejet af et japansk firma.
Japan var hurtig til at sende eksperter til Mauritius for at hjælpe med oprydning. Den ansvarlige virksomhed, Nagashiki Shipping Co., har samtidigt erklæret, at den føler ”et stort ansvar” for olieudslippet og at den er åben over for en diskussion om kompensation, beretter Japan Times.
Men regningen for oliespildet kan blive enorm, og spørgsmålet er, om Mauritius får dækket de fulde tab og skader. FN-organet for handel og udvikling (UNCTAD) mener, at de internationale regler for erstatning for olieforurening bør styrkes for at beskytte skrøbelige nationer.
Voldsomme skader
Oliespildet har særligt skadet natur og dyreliv i Mauritius, men det rammer også indbyggerne hårdt. Fragtskibet indeholdt omkring 4.000 ton olie, da det stødte på grund den 25. juli, og i omegnen af 1.000 ton olie skulle være lækket ud i det azurblå hav, skriver UNCTAD.
Lækket foregik ganske få kilometer fra et naturreservat ved øen Ile Aux Aigrettes samt en nationalpark og to vådområder, skriver Birdlife. Sidstnævnte er udpeget som ramsarområder, og har dermed en særlig værdi for verden i kraft af, at de er oaser for sjældne fugle.
Forureningen af farvand og kyster er gennem de skader, der bliver forvoldt på naturen, samtidigt frygtelige for indbyggerne i områderne.
“Øboerne er afhængige af turisme, fiskeri og akvakultur, og derfor lurer en eksistentiel trussel, når oliespild rammer deres farvand,” skriver UNCTAD.
Turismen i sig selv bidrog med 1,6 milliarder dollar – over 10 milliarder danske kroner – til økonomien i Mauritius sidste år. I år har landets turistindustri været hårdt ramt af coronakrisen.
Kritik af Japans reaktion
Det handler altså om forurening, der i den grad kan være katastrofal for levevilkår og økonomi i Mauritius.
Japans regering har fået kritik for at være for fodslæbende i reaktionen på tragedien.
“Den japanske regering synes at være i defensiven, måske på grund af frygt for krav om erstatning,” siger Kanna Mitsuta fra miljøorganisationen Friends of the Earth Japan, ifølge Japan Times, og fortsætter:
“Den er måske ikke juridisk ansvarlig for katastrofen, da fragtskibet sejlede under panamansk flag, men skibet er reelt japansk, da det er kontrolleret og ejet af et japansk rederi. Regeringen bør være mere engageret, da det er dets eget problem” .
Der findes forskellige internationale konventioner om erstatning for oliespild, men spørgsmålet om erstatning er ikke helt simpelt.
Det skriver UNCTAD, som mener, at der bør strammes op for at beskytte skrøbelige nationer.
”Havene og deres anvendelse er reguleret af adskillige internationale konventioner. Men nogle er ikke ratificeret af alle lande, der kan få gavn af dem, og andre er endnu ikke trådt i kraft,” lyder det fra organet.
En konvention for olietankere, en anden for fragtskibe
Der eksisterer en konvention om erstatning for oliespild kendt som CLC-konventionen. Den kunne have sørget for en kompensation til Mauritius på op til 286 millioner dollar, omkring 1,8 milliarder danske kroner.
CLC-konventionen gælder imidlertid kun for olietankere, og da Wakashio er et fragtskib, hører sagen under den såkaldte Bunkerskonvention. Den kan ifølge UNCTAD sørge for en erstatning på maksimalt 65,7 millioner dollar. Det svarer til omkring 400 millioner danske kroner og er altså fire gange mindre end rammen, hvis der var tale om en olietanker.
Der er langt flere konventioner, som kan være gældende i disse tilfælde af massiv olieforurening og ikke alle lande er tilsluttet de forskellige reguleringer. En anden konvention handler om forebyggelse og samarbejde i forbindelse med oliespild.
Her er der blandt andet bestemmelser om, at alle skibe, der sejler under et flag fra en part under konventionen har nødplaner klar i tilfælde af olielæk, men denne konvention har ikke tilslutning fra Panama. Og det er til trods for, at netop den centralamerikanske nation ifølge det danske medie Søfart er verdens største flagstat i verdens farvande.
”Der er behov for universel deltagelse i den eksisterende juridiske ramme, hvor alle lande er med i aftalerne, så skrøbelige lande er beskyttet, når hændelser som denne sker,” siger Shamika N Sirimanne, direktør for teknologi og logistik ved UNCTAD.
Ifølge Bunkerskonventionen skulle det være den ansvarlige virksomhed, der er forpligtet på at betale erstatning. Og Nagashiki Shipping Co. har altså signaleret, at man er åben for at betale. Men om den endelige erstatning kommer til at dække de massive skader i farvandet omkring Mauritius er endnu uklart.
