Der er milliarder på vej til klimaprojekter i udviklingslande. Den grønne Klimafond, der er oprettet for at støtte fattige landes grønne indsats, har netop godkendt projekter for mere end 5 milliarder kroner.
Der blev uddelt midler til i alt 15 projekter i lande fra Afghanistan til Senegal, Colombia og østaten Antigua og Barbuda. Det skete på et bestyrelsesmøde i fonden i sidste uge, der foregik via et videoopkald i disse coronatider. Pandemien er ikke en undskyldning for at skrue ned for klimaambitionerne, lyder det.
”Selv i disse vaskelige tider må vi fortsætte og faktisk skrue op for vores støtte til klimaambitioner i udviklingslande. Klimastøtte udgør ligeledes en nøgle til en modstandsdygtig genopretning efter Covid-19-pandemien,” siger Nauman Bashir Bhatti, der sidder i fondens bestyrelse for Pakistan.
Den Grønne Klimafond er etableret i 2010 som en del af FN’s Konvention om klimaforandringer for at rejse midler til udviklingslandenes klimaindsatser. Den har siden etableringen uddelt 6,2 milliarder dollar – hvilket svarer til knap 40 milliarder kroner – til reduktion af skadelige udledninger og tilpasning til klimaforandringer.
Penge til skov i Indonesien og Elfenbenskysten
Elfenbenskysten er blandt verdens største kakaoproducenter, men det har ramt landets skove hårdt. En tredjedel af afskovningen i det vestafrikanske land skyldes dyrkning af kakaobønner ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO). FAO har medvirket til udarbejdelsen af en projektansøgning til Den Grønne Klimafond.
Projektet, der fik tildelt lidt over 10 millioner dollars, skal bygge videre på et pilotprojekt udført i regionen La Mé. Her har man støttet et lokalt kooperativ af økologiske kakaoproducenter og styrket deres adgang til markedet for fair trade, mens man har bremset skovhugsten.
Aktiviteterne kan mindske klimaskadelige udledninger med 5,5 millioner tons kulstof over 20 år og dermed bidrage til at indfri Elfenbenskystens løfte om at reducere udledninger med 28 procent i 2030, lyder det fra FAO.
Der er også penge til skovindsatser i Indonesien og Colombia. Her går midlerne imidlertid til indsatser under mekanismen REDD+, hvor lande bliver betalt for at mindske skovhugsten. Der er således 28 millioner dollars til Colombia og lidt over 100 millioner dollars til Indonesien for at have reduceret afskovningen i 2014-2016.
Denne belønning blev kritiseret ved mødet af både den danske og den norske repræsentation i bestyrelsen. Repræsentanten for Danmark, Tobias Von Platten-Hallermund, pegede på, at begge lande har set en stigning i afskovning for nylig, og at den grønne fond bør fokusere på lande, som har holdt skovhugsten nede, beretter Climate Home.
Natur i Det Indiske Ocean og landbrug i Sudan
Der er ligeledes blevet givet grønt lys til et projekt i Sudan, der skal skabe modstandsdygtighed blandt pastoralister og småbønder, der er afhængige af vand fra oven for at dyrke deres afgrøder. Projektet vil blandt andet introducere nye frø og klimasmarte metoder samt bedre håndtering af vand. Bestyrelsen har sat 25,6 millioner dollars af til den indsats, mens andre 88,9 millioner dollars er tildelt et initiativ, der skal skaffe strøm fra solenergi til landområder i Senegal.
Comorerne, Madagascar, Mauritius og Seychellerne har lavet et samarbejde om at bruge naturen til at beskytte mod klimaforandringer. De fire afrikanske ønationer i Det Indiske Ocean vil eksempelvis styrke koralrev og mangroveskov, der kan værne mod storme og oversvømmelser. Dette projekt, der forventer at gavne 698.000 personer og at gendanne eller forbedre 1,83 millioner hektar natur, modtager støtte på i alt 38 millioner dollars.
I Etiopien skal der ligeledes gendannes landskaber. Det skal ske igennemet større projekt, der vil skabe bedre institutioner og flere muligheder i landområder, hvilket blant andet vil gavne jordrettigheder og sikre bedre udnyttelse af jorden. Projektet, som Verdensbanken er inde over, fik tildelt 165,2 millioner dollars af Den Grønne Klimafond.
Fonden fik sidste år tildelt nye midler, da de oprindelige bidrag er ved at være brugt op. Her var de største bidragsydere Japan, Tyskland og Storbritannien, der hver har forpligtet sig på at levere omkring 1,5 milliarder dollars.
Danmark har givet løfte om 800 millioner kroner – det er en fordobling af den dansk støtte, i forhold til da fonden første gang fik tilført penge tilbage i 2014. Dengang var Japanalene som største bidragsyder, hvis man ser bort fra USA. Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama lovede 3 milliarder, men det beløb blev skåret ned til 1 milliard af efterfølgeren, Donald Trump.
USA har endnu ikke budt ind med noget til genopfyldning af Den Grønne Klimafond.
