Kina udgør en stadig større trussel mod menneskerettighederne – ikke kun i Kina, men i stigende grad på globalt plan.
Det skriver menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch (HRW) i sin årsrapport, der netop er udkommet.
I hjemlandet har præsident Xi Jinping skabt et omfattende overvågningssamfund, der har til formål at opnå total social kontrol, lyder det fra HRW. Det indebærer et effektivt system til at overvåge og undertrykke kritik på internettet.
Teknologien er et centralt element i den kinesiske undertrykkelse. Foruden den storstilede overvågning og et pointsystem, der giver kineserne karakter efter, om de er gode borgere eller ej, får millioner af mennesker privatlivet invaderet med styrets brug af DNA, der tvangsindsamles fra borgerne og registreres. Det hele analyseres med brug af såkaldt big data og kunstig intelligens, der sikrer regeringen i Beijing endnu mere kontrol, skriver Human Rights Watch. Målet er at opbygge et samfund, der er fri for kritiske røster og politisk modstand.
Myndighederne har lukket utallige civilsamfundsgrupper, der kæmper for borgernes grundlæggende rettigheder. Uafhængige journalister bliver fængslet, og selv kommunikationen på internettet er underlagt censur og begrænsninger.
I Hongkong, der er en del af Kina under den såkaldte ”Et land, to systemer”-politik, forsøger det kinesiske styre på alvorlig vis at begrænse frihedsrettigheder.
Og i Xinjiang har myndighederne opbygget et mareridtsagtigt overvågningssystem, der skal kontrollere millioner af uighurer og andre muslimske mindretal. Omkring en million mennesker menes at være tilbageholdt i politiske genopdragelseslejre, hvor de tvinges til at gennemgå politisk indoktrinering, skriver Human Rights Watch.
Internationalt menneskerettighedssystem under pres
Ifølge direktøren for Human Rights Watch, Kenneth Roth, bruger Kina sin økonomiske magt og ikke ubetydelige diplomatiske indflydelse til også at forsøge at lukke munden på kritikere rundt om i verden.
Kinas regering forsøger at udvande og undergrave de internationale institutioner som blandt andet FN, der skal sikre menneskerettighederne.
Kina bruger desuden sin indflydelse i FN’s Sikkerhedsråd – hvor landet er et af de fem permanente medlemmer med vetoret – til at blokere tiltag, der har til formål at beskytte forfulgte mindretal og befolkningsgrupper såsom uighurerne.
Samlet set har det globale menneskerettighedssystem aldrig tidligere været under så kraftigt pres, siden det blev indført i kølvandet på Anden Verdenskrig, skriver Kenneth Roth i rapporten.
Gentagne gange har Kina truet andre FN-medlemslande for dels at beskytte sit image, dels at afspore debatter om det kinesiske styres undertrykkelse af egne og andre landes borgere.
”Medmindre vi ønsker at vende tilbage til en æra, hvor folk var brikker der kunne manipuleres eller smides væk efter deres herskeres forgodtbefindende, må og skal vi modstå Kinas angreb på vores rettigheder.”
Kenneth Roth, direktør i Human Rights Watch.
Kina mener ikke overraskende, at årsrapporten fra Human Rights Watch præsenterer et forvrænget billede af virkeligheden.
Kenneth Roth skulle have præsenteret rapporten i Hongkong tidligere på ugen, men han blev nægtet indrejse i regionen, der er under kinesisk styre. I stedet blev præsentationen flyttet til FN’s hovedkvarter i New York.
Ingen international modstand mod Kinas undertrykkelse
Human Rights Watch opfordrer det internationale samfund til at give Kina modspil.
”Beijing har længe undertrykt hjemlige kritikere,” siger Kenneth Roth.
”Nu forsøger den kinesiske regering at udbrede den censur til resten af verden. For at beskytte alles fremtid, må regeringer sammen tage skridt for at modstå Beijings angreb på det internationale menneskeretssystem.”
”Hvis de ikke udfordres, vil den kinesiske regerings handlinger være forvarsel om en dystopisk fremtid, hvor ingen er udenfor de kinesiske censorers rækkevidde, med et internationalt menneskerettighedssystem så svækket, at det ikke længere er en modvægt mod undertrykkelse fra regeringens side,” skriver Kenneth Roth i rapporten.
Der er dog ikke udsigt til, at det internationale samfund umiddelbart vil samles om at lægge pres på Kina for at forbedre den menneskeretlige situation.
”Et stigende antal regeringer, som man tidligere kunne regne med i hvert fald noget af tiden ville fremme menneskerettigheder gennem deres udenrigspolitik, har nu ledere som USA’s Donald Trump, der ikke har viljen til det”, lyder det i rapporten fra HRW.
”Og de autokratiske populister, der er kommet til magten ved at dæmonisere mindretal og bevarer magten ved at eliminere uafhængige journalister, dommere og aktivister, griber ind mod det samme system af internationale menneskerettighedslov, som den kinesiske regering undergraver.”
Heller ikke EU har kunnet finde frem til en stærk, fælles stemme at tale Kina imod med.
Desuden er mange lande, der ikke besidder tilstrækkeligt med økonomisk og diplomatisk tyngde, bange for at udfordre Kinas regering, skriver Human Rights Watch. De ved, at hvis de offentligt taler imod undertrykkelsen, risikerer de at miste adgang til det kinesiske marked, der udgør hele 16 procent af verdensøkonomien.
”Medmindre vi ønsker at vende tilbage til en æra, hvor folk var brikker der kunne manipuleres eller smides væk efter deres herskeres forgodtbefindende, må og skal vi modstå Kinas angreb på vores rettigheder,” siger Kenneth Roth i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.
”Årtiers fremskridt inden for rettigheder samt vores fremtid er på spil.”
Styrker i Yemen og Syrien blæser på rettigheder
Selv om der er tydeligt fokus og rigelig med kritik af Kina i den 652 sider lange World Report fra Human Rights Watch, er det ikke kun den asiatiske stormagt, der får kigget menneskerettighederne grundigt igennem.
I alt gennemgår HRW situationen i knap 100 lande rundt om i verden, herunder også krigs- og konfliktområder som Syrien og Yemen. Regeringsstyrker fra Syrien og Rusland, der kæmper mod oprørsgrupper i Syrien, samt den saudiskledede koalition, der bekriger houthioprørerne i Yemen, ser stort på de internationale regler, der er indgået for at skåne civilbefolkningerne i en krig – herunder også forbud mod at angribe civile og hospitaler, hvilket sker i vid udstrækning i både Yemen og Syrien.
Du kan downloade hele rapporten fra HRW her – download begynder, når du klikker på linket
