Obs: Hvis du ikke allerede har læst første artikel i denne serie, så kan det anbefales at læse den først: Gutterne i Congo: Bagom en af Norges mest omtalte sager (1:2)
For nylig har der været sensationelle afsløringer i sagen om Gutterne i Congo – både i Norge og internationalt. I Norge gælder det især Erna Solberg-regeringens hemmelige udnævnelse af den israelske diamanthandler Dan Gertler som norsk forhandler. Han var allerede dengang berygtet som en af DR Congos største forbrydere.
Øget indsats for French frifindelse
Efter regeringsskiftet i efteråret 2013 gjorde statsminister Erna Solberg og udenrigsminister Børge Brende et stort nummer ud af at få løsladt Joshua French. Da Solberg deltog i Mandelas begravelse i december 2013, gik hun, lige før ceremonien begyndte, over til præsident Kabila og fortalte ham, at det var på tide at French kom hjem. Statsministerens opførsel blev af mange opfattet som skandaløs.
Omkring samme tid hyrede udenrigsminister Brende den respekterede diplomat Kai Eide som særlig udsending. Eide arbejdede hårdt, men Brende syntes ikke, det gik hurtigt nok. Norges tidligere ambassadør i Israel, den nuværende FN-ambassadør, Mona Juul, kom til undsætning og foreslog at kontakte sin gamle ven præsident Shimon Peres for at få den israelske diamanthandler og forretningsmand Dan Gertler med på vognen. Gertler havde store investeringer i Congo og et stort netværk af forretningsforbindelser af forskellig art både i Congo og internationalt. Brende syntes, det var en god idé, og da han mødte Peres på World Economic Forum i Davos i januar 2014, kunne denne bekræfte, at Gertler gerne ville hjælpe.
I Udenrigsministeriet var der flere, der advarede, da de kendte til Gertlers kriminelle ry, men Brende stod på sit og besluttede, at alt, der vedrørte Gertlers rolle i sagen, skulle holdes hemmeligt. Kai Eide frarådede ansættelsen og blev taget af opgaven. Norges daværende ambassadør i Egypten, Tor Wennesland, blev Dan Gertlers medforhandler i delegationen. Erna Solberg satte stor pris på Shimon Peres’ hjælpsomhed. Hun takkede ham først i et brev i februar 2014 og siden under Peres’ officielle besøg i Norge i maj samme år. Det sidste er først blevet afsløret i de seneste uger i den norske avis Dagens Næringsliv i en række artikler skrevet af journalisterne Gard Oterholm og Tore Gjerstad.
Solberg og Brende forventede, at French ville blive løsladt rimeligt hurtigt. Men da Wennesland og Gertler havde det første møde med Congos regering, gjorde congoleserne store øjne. At Norge havde ansat en af landets største ressource-tyve og kriminelle som forhandlingspartner, var det sidste, de havde forventet. De congolesiske forhandlere var chokerede.
Hemmeligholdelsen af Gertlers deltagelse i sagen blev afsløret af den norske avis Dagbladet i januar 2015, uden at det vakte nogen nævneværdig reaktion i det politiske miljø i Norge, og Gertler fortsatte tjansen endnu nogle måneder, men opgaven endte som en fiasko (min kilde på dette ønsker at være anonym).
Amerikanske sanktioner
Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken anmeldte allerede i 2006 Dan Gertlers kriminelle aktivitet. Da Solberg-regeringen i vinteren 2014 rekrutterede Gertler, var amerikanske myndigheder i gang med at undersøge ham, og mens han arbejdede for Norge, forberedte USA straffesanktioner mod ham.
De amerikanske sanktioner blev sat i værk i december 2017 og ramte 32 af Gertlers virksomheder. Alle hans millioner af dollars i amerikanske banker blev indefrosset, og han blev smidt ud af det internationale banksystem. Forretningsfolk i både USA og andre lande løb en høj risiko for at blive ramt af sanktioner, hvis de gjorde forretninger med Gertler.
Sanktionerne skabte store problemer for Dan Gertler, som iværksatte modforanstaltninger.
I samarbejde med forretningspartnere i Congo, Cameroun, Israel og flere andre lande udviklede han et vanvittigt system med udbredt bank- og valutasvindel, der gjorde det muligt at holde forretningerne i Congo gående. Nu var det ikke længere diamantudvinding, der var vigtigst, men udvinding af coltan og kobolt, som er nødvendigt for produktionen af computere, mobiltelefoner og elbiler.
Svindlen blev holdt hemmelig, men to congolesiske revisorer ansat i Kinshasa-afdelingen af Gertlers bank, Afriland First Bank, blev mistænksomme. Efter deres advarsel blev dysset ned, og de modtog voldelige trusler, lykkedes det dem og deres familier at flygte til Europa med hjælp fra internationale partnere. Her offentliggjorde de via kampagnegruppen Platform for the Protection of Whistleblowers in Africa (PPLAAF) og Africa Confidential og tusinder af bankdokumenter, der indeholdt omfattende dokumentation om Gertlers metoder til at undgå sanktionerne. Den 2. juli 2020 offentliggjorde menneskerettighedsorganisationen Global Witness i samarbejde med PPLAAF rapporten Undermining sanctions, der præsenterede sagen i detaljer.
Siden er de to whistleblowere angiveligt blevet dømt til døden in absentia og uden at hverken de eller deres advokat var blevet oplyst om retssagen for at have stjålet, ændret og forfalsket dokumenter om Afrilands kunder. PPLAAF, Global Witness, Transparency International og flere andre organisationer har kritiseret dommen.
Jagten på benådning
Mens Gertler fortsatte sin kriminelle aktivitet i Congo, hyrede han to af præsident Trumps advokatvenner, Alan Dershowitz og Louis Freeh, der skulle få præsidenten til at benåde Gertler. Israels tidligere ambassadør i USA, Ron Dermer, og Mossad-chef Yossi Cohen var også meget aktive i bestræbelserne på at få sanktionerne mod diamanthandleren ophævet.
I sine bestræbelser på at blive benådet henvendte Dan Gertler sig i efteråret 2019 til ambassadør Tor Wennesland og bad om en attest, der beviste hans bestræbelser på at få French løsladt. Wennesland bad sine overordnede i Udenrigsministeriet om råd og fik direkte besked på ikke at gøre det. Men den 12. december 2019 skrev Wennesland alligevel på ministeriets officielle brevpapir en attest, der roste Gertler for hans afgørende indsats for at få French frigivet (afsløringer i Dagens Næringsliv i vinteren 2021). Hvordan Dan Gertler har brugt denne attest, ved vi endnu ikke.
Blandt fagfolk i det amerikanske finansministerium var der imidlertid stærk modstand mod benådningen. Ifølge undersøgende journalist Eric Lipton i The New York Times endte det hele med, at finansminister Mnuchin og udenrigsminister Pompeo måtte gribe ind. Den 15. januar i år, fem dage inden Joe Bidens indsættelse som USA’s præsident, blev beslutningen om benådning truffet. Det skulle holdes hemmeligt, men New York Times bragte nyheden ti dage senere.
”Filantrop og forretningsmand”
Menneskerettighedsorganisationer i USA, Afrika og Europa har siden benådningen arbejdet hårdt for, at få præsident Biden til at genindføre de strafferetlige sanktioner mod Gertler. Præsident Bidens beslutning kom den 9. marts; nu er Gertlers mange millioner atter indefrosset i amerikanske banker, og han kan ikke længere bruge det internationale banksystem.
Dan Gertlers hjemmeside har titlen ”Filantrop og forretningsmand”. Der er også et billede af Joshua French og en tekst, hvori Gertler beretter om sin indsats for Norge for at få French frigivet. I en personlig hilsen fortæller Gertler om sin store indsats for Congos udvikling og hans mange humanitære bidrag til congoleserne. Han benægter alt, hvad han beskyldes for, og henviser til journalister og mennesker i menneskerettighedsorganisationer som uvidende amatører.
Halle Jørn Hanssen, 84, er pensioneret norsk journalist og hovedforfatter på bogen ’Maskespillet i Kongo’. Han har i sin karriere både arbejdet som forsker ved norsk Utenrikspolitisk Institutt, været NRKs første Afrikakorrespondent, kommunikationschef i Norad og var de sidste ni år frem til sin pension i 2001 generelsekretær i Norsk Folkehjælp, der er den norske Arbeiderbevegelses humanitære organisation og blandt de tre største af sin slags i Norge. Som journalist har Halle Jørn Hanssen rapporteret fra næsten 40 afrikanske lande og over 100 lande globalt set.
Artiklen er redigeret og oversat fra norsk af Gerd Kieffer-Døssing.
