Tid: 09/05/2025 17:00 til 09/05/2025 18:30
Sted: Teater Republique/Revolver, København
Arrangør: OpEn, GRASP, Dagbladet Information, Teater Republique/Revolver
Event: Under samme måne
En aften i klimaforandringernes frontlinje – hvor kunst, journalistik og menneskeskæbner mødes på scenen. Sammen med Dagbladet Information, GRASP og teatret Revolver inviterer OpEn (Udenrigsministeriets Oplysnings og Engagementspulje) til en sanselig og tankevækkende aften, hvor historiefortælling bliver til scenekunst. Vi sætter fokus på klimakampens mange ansigter – i de områder, hvor konsekvenserne mærkes allerhårdest.
Forfatter Peder Frederik Jensen og Årets Pressefotograf Anders Rye Skjold Jensen rejste i 2023 til Cameroun, Senegal og Kenya for at dokumentere en virkelighed, hvor klimakrisen allerede er hverdag. Deres rejse blev til rystende og rørende fortællinger om ulighed, kamp og håb – og et møde med unge klimaaktivister, hvis drømme og mod spejler unge danske aktivisters.
Denne aften får du mulighed for at opleve deres beretning folde sig ud i teatret REVOLVERs rum – i en enestående visuel scenografi, der aktiverer de prisbelønnede fotografier. Det bliver første – og eneste – gang.
Vi spørger: Hvilken rolle skal den kunstneriske historiefortælling fra klimakampen i det globale syd spille herhjemme og hvilke stemmer skal fortælle den?
Hvornår: 9. maj. Kl. 17.00
Hvor: Teater Republique/Revolver, København
Find din billet her: https://www.republique.dk/forestillinger/under-samme-maane
