Peter Drummond-Smith er international direktør i den humanitære organisation Mission Øst.
Det er svært at begribe, det synker simpelthen ikke ind, hvor alvorlige ødelæggelserne er i Syrien. Heller ikke når vi møder de mennesker, der flygtede fra det borgerkrigsramte – og nu jordskælvsramte – land.
Vi forstår det måske med hovedet, ja, men først når man rent faktisk kører gennem landet, slår det virkelig ens hjerte, hvor knust landet er.
Når man kører forbi den ene smadrede by efter den anden og ser efterladte og tomme ruiner kilometer efter kilometer for til sidst at møde tusindvis af hjemløse og se dem stå ved hjælpeorganisationernes suppekøkkener bliver man klar over, hvor grelt det står til.
Syrien er et land ødelagt af krig, katastrofer og økonomisk krise. Det stolte og stærke folk, som har været så grueligt meget igennem, kæmper nu en ulige kamp med omstændighederne for overhovedet at overleve.
De fortjener al den støtte de kan få.
Hele boligkvarterer er ødelagte
Jeg er lige kommet hjem fra et besøg i den syriske by Aleppo, hvor Mission Øst sammen med andre organisationer skaffer mad, tøj og husly til 40.000 mennesker. Samtidig uddeler vi kontanthjælp, så familierne kan begynde at reparere deres hjem – hvis de kan repareres.
Jeg landede i hovedstaden Damaskus, der på overfladen ligner enhver anden storby i regionen. Men man skal ikke komme længere end til byens udkant, før man ser hele boligkvarterer ligger øde og forladte hen ligesom spøgelsesbyer. Det slår også i øjnene, at butikker og endda store bilforhandleres udstillingslokaler står gabende tomme. De vidner om det land, hvor folk engang havde råd til at købe biler som Ford og Nissan. I dag er der kun spøgelseshuse tilbage. Økonomien er i bund.
Kilometervis af ruinbyer og forladte huse
Men det er ikke det værste. Selv om rejsen mod Aleppo også byder på flotte landskaber og frodige marker, afbrydes disse pauser af tomme huse og hele ruinbyer. Vi kørte i halvanden time gennem sådanne øde landskaber med boligblokke, hvor kun stålstrukturerne var tilbage, og man kunne kigge lige ind i det, der en gang var dagligstue, køkken eller soveværelser for helt almindelige familier.
Da vi endelig kom frem til Aleppo så vi om muligt endnu værre ødelæggelser. De to jordskælv for seks uger siden har jævnet hele boligkvarterer med jorden, og tusindvis af mennesker står uden tag over hovet. Og fordi de måtte flygte ud af deres boliger over hals og hoved, fik de heller ikke de mest basale fornødenheder med: Toiletsager, overtøj, sko, mad og drikke.
Varmt tøj og varm mad til tusinder
Derfor var Mission Østs første indsats efter jordskælvene at uddele netop dette for, at de mest udsatte børn, kvinder, ældre og personer med handicap i det mindste kunne holde lidt på varmen i den bidende vinterkulde. Vores partnerorganisation serverede også varm mad fra suppekøkkener og gør det stadigvæk.
Jeg besøgte en cementfabrik, der nu var omdannet til flygtningecenter. Her bor hundredvis af mennesker under kummerlige forhold; nogle familier finder et forladt kontor, andre klumper sig sammen i lagerrum og de fleste familier må ligge på tynde madrasser med kun et lagen som gardin omkring sig for at få en smule privatliv. Jeg besøgte også en skole og et boligområde, og overalt så vi det samme. Tusindvis af forhutlede mennesker, som er dybt afhængige af hjælp udefra for at komme nogenlunde på fode igen.
Jeg vender hjem fuldstændig rystet. Det er ikke det samme at sidde foran skærmen og se ødelæggelserne på billeder og film.
Derfor er Mission Øst nu gået ind i den anden fase af nødhjælpen: hjælp til at komme på fode igen. Vi uddeler kontanter til familier, der kan – og tør – vende tilbage til deres boliger og reparere dem. Boligerne skal naturligvis tjekkes af eksperter først, men der er boliger, som kan repareres med nye vinduer og døre og udbedring af vægge, gulv og loft. Andre boliger er totalt ødelagte og ubeboelige, så her må de rives ned for at gøre plads til noget nyt.
Folket fortjener hjælp til at komme igennem krisen
Jeg vender hjem fuldstændig rystet. Det er ikke det samme at sidde foran skærmen og se ødelæggelserne på billeder og film. Det synker heller ikke ind, selv om jeg kender flere, som er flygtet fra Syrien og har fortalt om krigens voldsomme ødelæggelser. Men jeg skal love for, at jeg vågnede op til realiteterne, da jeg kørte gennem landet, så de sønderbombede boligkvarterer og forladte ruinbyer langs vejene og mødte de hundredvis af jordskælvsofre, som ikke aner, hvordan de skal klare sig og komme tilbage til en nogenlunde normal tilværelse igen.
Jeg beundrer disse mennesker for deres evne til at bide tænderne sammen og holde ud mod alle odds. Det er et stolt og stærkt folk. De har udholdt 12 års borgerkrig, og de skal nok også komme igennem denne krise. Hvis verdenssamfundet står sammen med dem og yder støtte til, at de kan genetablere sig.
Det er det, vi prøver på i Mission Øst samme med vores partnerorganisation SHEILD. Vores indsats er ganske lille i forhold til de overvældende store behov. Men når vi står sammen med andre organisationer, batter det noget. Det så jeg blandt andet i cementfabrikken, hvor flere hundrede mennesker kom og fik varm mad, tæpper og et sted at sove.
