Til forskel fra det netop afholdte danske folketingsvalg, som jeg forstår ikke var planlagt, som man plejer, afholdes Nepals parlamentsvalg den 20. november helt som planlagt og forventet. Nemlig efter udløbet af det nuværende parlaments forfatningsbestemte femårige periode.
For nogle årtier siden var situationen en anden. Mens Danmark uden slinger i valsen holdt regelmæssige valg med højst fire års mellemrum, var Nepal opslugt af en kompliceret væbnet kamp, som gjorde det svært at gennemføre valg til tiden. Men hvis ellers valget den 20. november afholdes som planlagt og bliver vellykket som en demokratisk handling, betyder det, at afholdelsen af valg i Nepal er blevet normaliseret og institutionaliseret. Det er én af grundene til, at den 20. november er vigtig for Nepal.
Nok så vigtigt er det, at valget er det fjerde i rækken siden fredsprocessen startede i november 2005. Den fjerde valgcyklus betragtes normalt som en god indikator for, hvor stabil freden er blevet. Valget er med andre ord afgørende for, hvor vellykket man kan hævde, at fredsprocessen har været.
En lang og besværlig fredsproces
Kort om baggrunden af hensyn til danske læsere: Den væbnede konflikt startede i 1996, da venstreorienterede maoister indledte et langvarigt væbnet oprør rettet mod kongedømmet og hæren. Efter et årti med kampe og voldelige overgreb, som kostede tusindvis af dræbte, millioner af mennesker tvunget fra deres hjem og massevis af menneskerettighedskrænkelser, besluttede maoisterne at sætte sig til forhandlingsbordet. En fred skulle findes.
Fredsprocessen – og den tilknyttede demokratiseringsproces – har på ingen måde været let. Den har været tæt på kollaps flere gange.
På tærsklen til det første valg efter fredsaftalen, tidligt i 2007, blev 26 unge aktivister med tilknytning til Maoistpartiet dræbt i et politisk sammenstød. Den første folkevalgte Grundlovgivende Forsamling blev opløst, uden at en ny grundlov var gjort færdig, og valg nummer to blev udskrevet. I 2013 blev den demokratisk valgte regering fyret, og en regering anført af den tidligere chef for højesteret blev sat til at gennemføre endnu et valg til en Grundlovgivende Forsamling. Da en ny grundlov endelig var færdig, blev ratificeringen modarbejdet af de såkaldte Madhesi befolkningsgrupper, som dominerer i lavlandet i det sydlige Nepal.
Dansk støtte til demokratiprocessen
Trods disse tilbageslag er det lykkedes at holde fredsprocessen på sporet, og det har været muligt at undgå brugen af fysisk vold i stor skala. Det er også lykkedes for den nye forfatning at sikre regelmæssige valg, plus at garantere langt større repræsentation fra befolkningsgrupper, som tidligere var udelukket. Kvinder er nu sikret 40 procent repræsentation på det lokale niveau.
Også Danmark har gode grunde til at fejre disse positive transformationer i Nepal, fordi Danmark har været en vigtig partner gennem hele processen mod fred og et forholdsvis stabilt demokrati.
I den forbindelse husker den gamle politiske garde i Nepal stadig, at Danmarks eksplicitte betingelse for at give udviklingsbistand til det autoritære monarki i årene før oprøret i 90’erne var gennemførelsen af et demokrati baseret på valg mellem flere politiske partier.
Da demokratiet blev indført, fulgte Danmark op med store bevillinger til blandt andet uddannelse og styrkelse af lokale demokratiske og administrative institutioner. Under fredsprocessen spillede Danmark og andre europæiske lande en vigtig støttende rolle. Eftersom maoisterne blev placeret på USA’s terrorliste, var det europæerne som faciliterede det nødvendige rum for dialog mellem Maoister og de andre politiske partier. Danmark var blandt de største donorer til gennemførelsen af det første valg efter den væbnede konflikt.
Nu er det mere en tre år siden, Danmark lukkede sin ambassade i Nepal. Men Nepal har fortsat en ambassade i København, den eneste i de nordiske lande, hvilket er et udtryk for den goodwill og taknemmelighed, Nepal føler i forhold til Danmark.
De unge sætter nye dagsordener
Ved valget den 20. november er omkring 18 millioner nepalesere berettigede til at stemme for i alt 275 pladser i det føderale parlament og 550 pladser i provinsparlamenterne. Den nuværende regeringskoalition ledes af det socialdemokratisk orienterede Kongresparti, og partiet har indgået en valgalliance med det langt mere yderligtgående Maoistparti. Denne gruppering står overfor det moderate Unified Marxist Leninist parti, plus flere mindre partier.
Den nuværende regeringskoalition har i valgkampen lagt vægt på at beskytte og styrke forfatningen og demokratiet. Det største oppositionsparti har fokuseret på økonomisk fremgang under sloganet “lykke for alle”. Nationalisme står også højt på dagsordenen. Ved de lokale valg i april tidligere på året fik regeringskoalitionen det største antal pladser. Nu er et af koalitionens partier sprunget over på den anden side, og det ser ud til, at valget kan ende med at blive meget tæt.
Valget i Nepal afholdes i lighed med i Danmark i skyggen af et post-pandemisk miljø, og sundhed står derfor højt på vælgernes dagsorden. Når det gælder klimaforandringer, er Nepal blevet stærkt inspireret af blandt andet Danmark og forsøger at få temaet integreret i den politiske samtale. Partiernes valgmanifester indeholder i dag klimavenlige forpligtelser, eksempelvis med en målsætning om nul CO2-uslip i 2045, forøgelse af skovdrift, flere elektriske biler, og etablering af centre for klimaforskning.
En interessant nyhed i denne valgkamp har været de kampagner på de sociale medier, som er startet af unge mennesker, og som udfordrer de eksisterende politiske partiers traditionelle dominans. Én af disse kampagner opfordrer vælgerne til kun at stemme på unge eller uafhængige kandidater, ikke kandidater fra de gamle politiske partier.
Sommerens lokalvalg viste, at en sådan strategi kan lykkes, da en uafhængig kandidat vandt posten som borgmester i hovedstaden Kathmandu. Ved tidligere valg var dette ikke muligt, fordi de politiske partier traditionelt havde meget stærke organisationer, som nåede helt ned til græsrodsniveauet. En anden ungdomsledet kampagne, “No, Not Again!”, opfordrer vælgerne til ikke at stemme for nogle af partiernes topledere. Også den kampagne gør især brug af de sociale medier.
Danskerne har også lov til at fejre valget
For at yde de nuværende politiske ledere en vis retfærdighed, kan man hævde, at de alle har påtaget sig et ansvar for at kæmpe for fred og demokrati. Derfor har deres lederskab ved tidligere valg været uantastet. Men ved dette valg trænger en ny generation af unge nepalesere sig frem i forreste række. De deltog af gode grunde ikke i den væbnede kamp i 90’erne eller i den svære første fase af demokratiet i 00’erne, og de tillægger ikke arven efter de gamle politiske ledere større betydning.
Og vigtigere end det: De er utilfredse med de nuværende politiske lederes indsats. De ønsker en ny og anden generation af ledere, som kan repræsenteres deres aspirationer. Derfor kan man betragte det kommende valg som et opgør mellem det gamle og det nye. Udfaldet af dette opgør afventes med stor spænding af såvel unge som gamle.
Uanset udfaldet, uanset hvem der står tilbage med sejrens palmer, vil et vellykket gennemført valg blive betragtet som en vigtig milepæl for Nepals fredsproces og opbygningen af et nyt demokrati. På grund af det lange partnerskab mellem Danmark og Nepal, og samarbejdet mellem danskere og nepalesere på mangfoldige områder, er der altså masser af gode grunde til, at danskerne deltager i fejringen og deler stoltheden over, at meget er lykkedes siden den væbnede kamp i 90’erne.
Shrishti Rana er fredsforsker af profession og har sammen med Nepals tidligere chef for valgkommissionen skrevet bogen “Nepal: Votes for Peace”, udgivet af Cambridge University Press i 2013. Hun har skrevet for flere internationale publikationer.
