”Generelt anses det for at være problematisk at opdele islamisk feminisme i adskilte bølger. Men jeg synes faktisk, det er ret enkelt. Først var der statsligt organiseret feminisme, så den islamiske feminisme, som foregik mere på undergrundsmanér. Og endelig den liberale feminisme, der har flere ansigter.”
Arabian Nights 2022
Filmfestivalen Arabian Nights slår dørene op for syvende gang den 15. august.
Foto: Cinemateket
Cinemateket i det centrale København danner for syvende gang de fysiske rammer om årets store arabiske filmfestival. Festivalen kører fra 15. august til 16. september, og arrangørerne lover masser af sanseoplevelser, følelser og indsigt.
Som det er sædvane, ledsages mange af filmene af forskellige typer af arrangementer – debatter, receptioner og introduktioner fra instruktører eller kendere af kultur, politik, historie og tendenser i de arabiske lande.
Festivalen er blevet til i samarbejde mellem Cinemateket, NASIM, Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, International Media Support, Finjan, KVINFO, diverse ambassader samt Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
Globalnyt er partner på festivalen og vi bringer en række artikler, der tager læserne med bag filmlærrederne, hvor vi blandt andet møder nogle af instruktørerne.
Medlemmer af Globalnyt kan købe billetter til rabatpris til alle festivalens film og events (som regel 55 kr. mod normalt 85 kr.). Tilbuddet gælder kun ved fysisk henvendelse i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, Kbh. K. Dokumentation af medlemskab er ikke nødvendig.
Hun har drivende vådt hår og duggende briller efter en københavnsk byge. Alligevel har hun åbnet sin bærbare computer og er begyndt at fortælle om den islamiske feminismes udvikling, allerede inden jeg har fået sat kaffekopperne på bordet.
Essentielle forskelle
Hun bobler af iver, Jihan Mohammed Zakarriya Mahmoud. Til dagligt forsker hun i køn og arabisk kultur ved Aarhus Institute of Advanced Studies på Aarhus Universitet. Hun har kun en enkelt dag som underviser på Københavns Universitet, så skal hun retur – men hun tager gladeligt en metro og en byge med, hvis hun kan dele ud af viden om sit felt. Så nu sidder hun i Cinemateket og giver perspektiv til nogle af årets festivalfilm. Masser af perspektiv.
En gennemgående pointe er, at selv om der kan tegnes bølger på en tidslinje, så er forskellene mellem de arabiske lande helt essentiel at få med. Nogle lande har ens politisk struktur, andre samme uafhængighedshistorik. Nogle har gennemgået et arabisk forår. Men ingen er helt ens.
”Jeg har selv boet to år i Oman og undervist på universitetet der, og 90 procent af mine elever var piger. De får god uddannelse og solide jobs. Mønsteret er meget det samme i Saudi-Arabien,” siger Jihan Mohammed Zakarriya Mahmoud og fortsætter:
”Det giver kvinderne i Golfen visse forspring, man ikke har i for eksempel Sudan eller Egypten, hvor jeg selv er fra. Her arbejder flertallet af kvinder i uformelle jobs på markeder, i landbrug og så videre. I Golflandene er det i højere grad formaliserede stillinger i offentligt eller statsligt regi, og der følger sociale goder og forsikringer med.”
Feministerne samler sig online
”Er feminister og feministiske bevægelser i den arabiske verden en reel politisk faktor?”
”Det er nok et definitionsspørgsmål. Efter uafhængighedsbølgen i 60’erne gjorde Tunesiens præsident Bourguiba og Egyptens præsident Abdel Nasser det ret kloge, at de målrettet organiserede kvindelige reformtænkere under statslige organisationer. Så kunne man overskue og kontrollere dem. Tunesien er i dag det mest progressive land i den arabiske verden,” siger Jihan og understreger, at det ikke kun skyldes stats-feminisme i 70’erne – og at meget er forandret siden dengang. Hun tager en indånding.
”I Saudi-Arabien må de stadig ikke samle sig organisatorisk, for der er jo ikke en gang tilladt en politisk opposition, der kan diskutere. Men feministerne samler sig online i dag – og de er dygtige til det. Da Det Arabiske Forår ramte mange af de arabiske lande i 2011, blev Golflandenes regimer naturligt nok bange for revolution og forandring. De har siden prioriteret at øgede økonomiske og sociale rettigheder til kvinder for at mindske presset.”
”Nogle mener, at regenten Mohammed Bin Salman prøver at imponere omverdenen?”
”Ja, han bliver beskyldt for at give symbolske rettighedsgaver for at fremstå progressiv. Men jeg tror ikke på, at han ville gøre det, hvis ikke der var et stort pres på ham indefra. Han er ikke bare godgørende, fordi han har lyst. Antallet af love, der ændres i øjeblikket, er meget stort sammenlignet med tidligere. Retten til at rejse alene som kvinde, køre bil, de mandlige værgers dominans, og så videre. Det er rettigheder, der præger hverdagen. I nabolandet Kuwait handler debatterne om helt andre ting: Kvindedrab og æresrelaterede overgreb.”
Et pejlemærke
En af Jihans fagkolleger, Hasib Nasiri fra universitetet i Uppsala i Sverige, har per email klædt mig lidt på til samtalen. Han er dansk-afghansk filosof med speciale i religion, kønsforskning og politisk teori – og krydsfelterne mellem dem.
Han har blandt andet skrevet:
”Marokkanske Fatima Mernissi, der døde i 2015, er en paradigmatisk skikkelse i det 20. århundrede, når det gælder islam og tænkning. Hun opnåede en del anerkendelse, mens hun levede – hun modtog blandt andet Erasmusprisen i 2004 og fik flere af sine bøger oversat til over 20 sprog – men hendes originalitet og indflydelse skal ikke blot vurderes på formel anerkendelse. Siden udgivelsen af hendes debutværk ’Beyond the Veil’ i 1975 og særligt hendes koranfortolkning ’The Veil and the Male Elite’ fra 1987 har hun været et pejlemærke for islamisk feministisk tænkning.”
Men rimer den analyse med Jihan Mohammed Zakarriya Mahmouds udlægning, hvor forskellene gør det svært at sammenligne på tværs af grænser – for ikke at tale om mulighederne for at samle sig? Kan man overhovedet tale om en fælles islamisk feminisme?
Jihan svarer klart ja.
”Det synes jeg. Fatima Mernissi var en strålende intellektuel, der brugte koranen til at skelne mellem den tekstlige islam og fortolkningerne af den. Hun sagde, at hvis der er et samfundsproblem, der ikke er beskrevet i koranen, så er det de statsligt definerede fortolkninger af koranen, man skal se på. Og måske lave om. Den tankegang kan sagtens implementeres i lande med forskellige styreformer og udfordringer.”
Simpelthen mennesker
”Ser du filmmediet som et middel til empowerment af islamiske feminister?”
”Helt klart. Filmmagerne skriver sig ind i en udvikling, hvor man taler mere direkte. Den unge generation ved, hvad de taler om. De er del af samfundet, engagerer sig. Og de tør vise selvstændighed på forskellige planer. For eksempel klæder de sig mere konservativt end generationen før dem. Mange af dem går med hijab af eget valg.”
”Kan du forklare, hvordan feminismen hænger sammen med det konservative look?”
”Det hænger ikke nødvendigvis sammen. Min søster bærer også hijab, uden at hun er islamisk feminist. Hun synes simpelthen, det er en god ting. Så det hænger ikke så enkelt sammen. Når 90 procent af egyptiske kvinder går med hijab, er det for manges vedkommende for at beskytte sig selv mod dem, der ville chikanere dem, hvis de mente, at de skulle rette op på deres livsstil. Vi faker det.”
Jihan Mohammed Zakarriya Mahmoud beskæftiger sig i sin forskning især med arabisk litteratur, og det er også derfra, hun ofte bruger eksempler.
”Rajaa Alsanea er en ung saudisk kvinde, som har skrevet en berømt roman, ’Girls of Riyadh’. Hun bærer selv slør, men hendes roman er et stærkt feministisk værk, der handler om kvinder, der ryger, drikker etc. De variationer er der bare. Ikke fordi vi ikke er muslimer. Vi er simpelthen mennesker, der løbende forhandler med Gud. Og det er ikke nogen stor synd at ryge.
”Men er det ikke det klassiske billede af korrekt islamisk livsstil, der er under opløsning?”
”Ikke alle kristne følger biblen. Vi går alle sammen lidt i opløsning, og på mange planer,” smiler Jihan Mohammed Zakarriya Mahmoud.
Mød Jihan Mohammed Zakarriya Mahmoud
Den 30. august vises filmen ‘Fatema, the Unforgettable Sultana’ om den marokkanske filosof Fatima Mernissi. Filmen introduceres af Jihan Mohammed Zakarriya Mahmoud og Marokkos ambassade byder på lidt mad og drikke efter filmen. Senere samme aften er der mere marokkansk film i form af ’Casablanca Beats’.
Hun vil på Arabian Nights’ kvindedag den 5. september være med til at introducere og diskutere filmene ’As I Want’ (Samaher Algadi, 2021) og ’Soula’ (Salah Issaad, 2021) – og derimellem deltage i en samtale om feminisme i den arabiske verden. Arrangementet er gratis og foregår i Asta Bar kl. 18.30.
Rasmus Brendstrup er programredaktør på Cinemateket.
