Samia Suluhu Hassan blev indsat som Tanzanias præsident den 19. marts efter hendes kontroversielle forgænger, John Pombe Magufulis, tidlige død.
Læs også Globalnyts portræt af Samia Suluhu Hassan: Kvinde, muslim og fra Zanzibar: Her er Tanzanias nye præsident
I udlandet var Magufuli blevet kendt for sin skepsis over for coronarestriktioner, coronavacciner og en autoritær ledelsesstil, der førte til undertrykkelse af politiske modstandere, medier og civilsamfund. Tanzanias forhold til mange vestlige donorer, herunder Danmark, blev stadig mere anstrengt under hans styre. Har det ændret sig efter Samia Suluhu Hassans 100 dage ved magten?
Der er både kontinuitet og forandring. Det er langt hen ad vejen den samme regering, der er ved magten. Der har været udskiftning på enkelte ministerposter, men de fleste ministre er de samme som under Magufuli. Det gælder også for sundhedsministeren, Dorothy Gwajima, som på et pressemøde i februar argumenterede for, at en smoothie af ingefær, løg, citron og peber kunne beskytte mod corona. Og som ved samme lejlighed bundede et glas for at understrege pointen. Samia Suluhu Hassan har også gentagne gange understreget, at hun står for det samme som Magufuli.
Dramatiske og positive forandringer
Alligevel er meget forandret. Konstante justeringer af kursen på forskellige politikområder peger på nye prioriteter. Lad os tage håndteringen af corona som et eksempel.
Noget af det første, Samia Suluhu Hassan gjorde, da hun var kommet til magten, var at nedsætte en ekspertkomite til at rådgive hende. Dernæst blev mundbind comme-il-faut ved offentlige begivenheder og er endda blevet båret af præsidenten selv. Senere rapporterede ekspertkomiteen, at vacciner var sikre, hvilket førte til, at Hassan bad om guidelines for at anskaffe og finansiere vacciner. Senest har Tanzania sendt signaler om, at landet er på vej til at tilslutte sig det globale COVAX vaccine-initiativ.
Eller tag præsidentens instruks til skattemyndighederne om at holde op med at genere borgere og private virksomheder. Sidstnævnte mente hun – helt korrekt – ikke var gavnligt for erhvervsklimaet.
Anklager om skatteunddragelse er også blevet fremhævet som en del af undertrykkelsen af kritikere og oppositionspolitikere under Hassans forgænger. Ligeledes har hun bedt Tanzanias anti-korruptionsagentur om at droppe sager, der byggede på tvivlsomme beviser. En udenlandsk investor, nigerianske Aliko Dangote, der er Afrikas rigeste mand, bemærkede for nyligt, at forandringerne set fra et investorsynspunkt er dramatiske og positive. Forholdet til udlandet, ikke mindst nabolandet Kenya, som Tanzania har haft et anstrengt handelsforhold til, er også markant forbedret.
Den måske mest markante forandring under Samia Suluhu Hassans ledelse er dog i den offentlige debat. Nogle af de medier, der var blevet blokeret under Magufuli, fik lov til genåbne, umiddelbart efter hendes indsættelse. Hun gav også embedsmænd ordre til at tillade folk at give udtryk for deres frustrationer offentligt. Zitto Kabwe, leder af oppositionspartiet Alliance for Change and Transparency (ACT), bemærkede for nylig, at folk nu bruger deres ytringsfrihed, og at medierne igen rapporterer om emner, de afholdt sig fra under Magufuli.
De samme folk i de samme positioner
Er dette så en mulighed for, at vestlige donorer som Danmark igen kan øge engagementet I Tanzania? Kan de ved at øge støtten styrke Samia Suluhu Hassan og hendes allierede i regeringspartiet, Chama Cha Mapinduzi (CCM)?
Der er stadig grund til en vis forsigtighed. Tilbage i april advarede demokratieksperten Nic Cheeseman sammen med flere kolleger om, at de autoritære tendenser i regeringspartiet ikke var forsvundet.
Zitto Kabwe bemærker også, at vi skal huske, at de undertrykkende love fra Magufuli-tiden stadig gælder, og at mange af de mennesker, der håndhævede lovene, har beholdt deres positioner. Endvidere må nogle aviser stadig ikke udkomme, kritikere er stadig fængslede efter det seneste valg, og mange mennesker er fortsat tilbageholdende med at ytre sig offentligt efter erfaringerne under den tidligere præsident.
Der er med andre ord grund til glæde over forandringerne under Præsident Samia Suluhu Hassan set fra et vestligt og prodemokratisk synspunkt, men også grund til at donorer, der som Danmark prioriterer demokrati og menneskerettigheder, er klare omkring deres prioriteter, hvis de vælger at øge støtten til Tanzania.
Læs mere om udviklingsbistand, politik og demokrati i Tanzania i Danish Foreign Policy Review.
Rasmus Hundsbæk Pedersen er seniorresearcher på DIIS. Thabit Jacob er postdoc på Roskilde Universitet.
