Vand er i stigende grad en ressource, som skaber konflikt verden over.
I Arktis opstår der nye spændinger mellem stormagter, i takt med at isen smelter. Islamisk Stat har brugt vand som et våben ved at afbryde drikkevandsforsyningen til byer, og Etiopiens storstilede dæmning Grand Ethiopian Renaissance Dam, der skal forsyne landet med strøm, har skabt spændinger med Egypten længere nede ad Nilen.
Læs også: Derfor bygger Etiopien en konfliktfyldt dæmning
I 2017 spillede vand en rolle i konflikter i mindst 45 lande, har FN’s humanitære koordinationskontor, UNOCHA, rapporteret, og rundt om i verden kæmper folk for at få adgang til vand. Tallene er svimlende: Cirka 2,2 milliarder mennesker har ikke adgang til rent drikkevand, mens 4,2 milliarder mangler adgang til ordentlige sanitære forhold.
I skrøbelige stater kan manglende adgang til basale ressourcer som vand let føre til spændinger – og stigende spændinger fører ofte til konflikter.
Men spørgsmålet er, om vand også kan være med til at forebygge konflikter og måske endda bidrage til at opbygge fred. Vandprojekter i Etiopien viser, at det godt kan være tilfældet.
En ulige fordeling
Egentlig er der en overflod af vand i Etiopien. Landet er et af de mest regnfulde i Afrika, og ifølge det amerikanske agentur for udviklingsbistand, USAID, er der årligt mellem 13,5 og 28 milliarder m3 grundvand tilgængeligt i den etiopiske undergrund. Alligevel mangler mange af Etiopiens mere end 115 millioner indbyggere vand. Det er der både klimatiske og institutionelle forklaringer på.
Fra naturens hånd er Etiopiens vand ulige fordelt. På grund af landets varierede topografi modtager nogle områder årligt omkring 2.000 millimeter regn, mens andre får mindre end 300. Samtidig trues Etiopiens vandressourcer af stigende temperaturer, mere tørke og uregelmæssige regnmængder som følge af klimaforandringerne. Især landbruget – der direkte eller indirekte beskæftiger cirka 85 procent af befolkningen – er utroligt følsomt over for klimaforandringerne.
Etiopien har også en mangelfuld vandinfrastruktur, og der er et stort uudnyttet potentiale i grundvandet. I øjeblikket har befolkningen kun adgang til omkring 2,6 milliarder m3, altså maksimalt en femtedel af grundvandet. Ifølge tænketanken Overseas Development Institute hænger den dårlige vandforvaltning sammen med, at forskellige aktører og agenturer i landet ofte har modstridende planer om at udvikle de samme vandressourcer.
Etiopien anerkender selv, at infrastrukturen skal forbedres, og myndighederne arbejder da også for at sikre adgang til rent drikkevand og vand til landbruget i hele landet. Eksempelvis har det såkaldte One WASH National Programme sikret rent drikkevand til dele af befolkningen. Den første fase af programmet, der strakte sig fra 2014 til 2019, gav 4,3 millioner mennesker adgang til vand.
Vandprojekter forebygger konflikt
Men det er stadig de færreste etiopiere, der har adgang til vand i lokalområdet, og mange må gå i flere timer for at skaffe vand til familien. Knappe vandressourcer kan i yderste tilfælde tvinge mennesker til at migrere, ligesom der kan opstå konflikter over, hvem der har rettighederne til den begrænsede mængde vand.
“Hvis beboerne i landsbyen ikke har vand, bliver de nødt til at finde det et andet sted. Men ofte vil de, der har vand, ikke dele, da de ikke har meget selv,” fortæller Hiwot Wonago, der er projektkoordinator for Amigos de Silva, en spansk nonprofit-ngo, som arbejder med humanitær bistand inden for vandforsyning og sundhedspleje.
Amigos de Silva sikrer rent vand ved at grave brønde i lokalområder, ligesom organisationen underviser beboerne i at vedligeholde dem. Ved at etablere brønde har det vist sig, at vand også kan være med til at forebygge konflikter og opbygge fred i Etiopien.
Adgangen til vand skaber nemlig en lang række muligheder i et lokalsamfund. Foruden at sikre rent drikkevand og skabe fødevaresikkerhed modvirker det også migration og forebygger konflikter – både fordi befolkningen ikke skal strides om de samme, knappe ressourcer, og fordi håndteringen af vandressourcerne lægger op til samarbejde mellem lokalsamfundene.
Hvad nu?
Abiy Ahmed, Etiopiens premierminister, har en vision om at bringe befolkningen sammen og skabe udvikling, og her ville stabil adgang til vandressourcer være et godt sted at starte. Uden de nødvendige investeringer i institutioner til vandforvaltning er det nemlig sandsynligt, at der i fremtiden opstår endnu flere konflikter. Der er også en risiko for, at manglende bæredygtigt vandforbrug i Etiopien vil forstærke påvirkningerne af klimavariabilitet og klimaforandringer, begrænse vækst og påvirke befolkningen, især den fattigste del, negativt.
Etiopiens regering anerkender vands afgørende rolle for vækst og udvikling, hvilket afspejles i One WASH National-programmet, men investeringer i vandinfrastruktur bør også udvikles på en konfliktforebyggende og -sensitiv måde for ikke at eskalere allerede eksisterende konflikter i lokalsamfundene. Beslutningstagere skal forstå, hvordan klima og demografiske og socioøkonomiske dynamikker påvirker vandforsyninger, brugere og potentielle udviklingsmuligheder af ressourcer, og hvilke strategier, der er nødvendige for at beskytte og styrke de fattigste og mest sårbare.
Lige nu er vand både en mangel og en kilde til konflikt, men sådan behøver det ikke at være. Vand kan også spille en rolle i netop den modernisering og demokratisering af Etiopien, som Abiy Ahmed gerne vil slå sig op på, og som det internationale samfund skubber på for. En bedre udnyttelse af vandressourcerne og en mere lige fordeling, både geografisk og demografisk, vil på alle måder styrke Etiopiens modstandsdygtighed, direkte såvel som indirekte: En forbedret vandinfrastruktur vil nemlig først og fremmest lette konsekvenserne af fremtidens klimaforandringer, men vil også kunne fungere som fundament for alt lige fra ligestilling til samhørighed og fred i Etiopien.
William Brøns Petersen er journalist og MA i Journalism, Media and Globalisation. Andreas Møller er projektkoordinator og sekretariatsleder hos Rådet for International Konfliktløsning (RIKO).
