En ellers overset konflikt i det nordlige Mozambique fik pludselig international opmærksom i midten af august 2020. Her indtog stærkt bevæbnede jihadister fra Ahlu Sunnah Wa-Jamaa-bevægelsen havnebyen Mocímboa da Praia. Byen ligger i nærheden af et gasfelt, der har en anslået værdi på 375 milliarder kroner, skriver The Guardian.
Erobringen af den strategisk vigtige by er den foreløbige kulmination på et voksende islamistisk oprør i området, der har udviklet sig til reelle krigshandlinger med massakrer på civile og soldater.
Troskab til Islamisk Stat
Kampene udspiller sig i den overvejende muslimske Capo Delgado-provins – 1.500 kilometer nord for hovedstaden Maputo. Her begyndte islamister i oktober 2017 at angribe fjerntliggende landsbyer og mindre militære checkpoints.
I lang tid var det uklart, hvem oprørerne var, og hvad de kæmpede for.
I 2019 svor Ahlu Sunnah Wa-Jamaa imidlertid troskab til Islamisk Stat, og i 2020 er de for alvor kommet ud af deres skjul. De poster nu videoer af sig selv under ISIS-banner og udfører større og mere velkoordinerede angreb på vigtige byer i området. Angreb, som ISIS har været hurtige til at tage æren for.
I årets første fire måneder steg volden i Capo Delgado med 300 procent sammenlignet med samme periode sidste år. I april blev 52 beboere i landsbyen Xitaxi slået ihjel af ekstremisterne, og i august blev 55 regeringssoldater dræbt i et bagholdsangreb.
Ifølge Foreign Policy formoder man, at over 200.000 er blevet drevet på flugt, mens flere end 1.000 – primært civile – har mistet livet, siden oprøret begyndte.
Gas, olie og fattigdom
Ahlu Sunnah Wa-Jamaa kæmper ikke udelukkende for at udbrede og indføre ISIS’ ideologi. Deres angreb er også tæt knyttet til den forskelsbehandling, Mozambiques muslimske mindretal oplever.
I Capo Delgado er der således voksende utilfredshed over den diskriminering og negligering, befolkningen føler sig udsat for i det overvejende kristne Mozambique. Der er store forekomster af gas og olie i provinsen, og multinationale selskaber som ExxonMobil og Total har investeret stort i området – alligevel har regeringen ikke allokeret ressourcer til provinsen, der er præget af massiv underudvikling, fattigdom og arbejdsløshed.
Det har fået mange vrede unge mænd til at melde sig under de islamistiske oprøreres faner og ty til våben.
“Vi besætter [byer] for at vise, at regeringen er uretfærdig. Den ydmyger de fattige og giver profitterne til bosserne,” fortæller en oprører i en video.
Hyrer udenlandske lejesoldater
Regeringen i Maputo har længe været hemmelighedsfuld om oprøret, som den har opfattet som lokal kriminalitet uden forbindelse til international jihadisme.
Situationens alvor synes dog at være gået op for regeringen, der nu frygter, at det nordlige Mozambique bliver et regionalt center for islamistisk ekstremisme, og at konflikten er en trussel mod olie- og gasudvinding i området og dermed udenlandske investeringer. Derfor har regeringen hyret udenlandske lejesoldater fra russiske Wagner Group og sydafrikanske Dyck Advisory Group til at bistå hæren i kampen mod oprøret.
Indtil videre har det dog ikke forhindret oprørernes fremmarch. Nabolande er begyndt at skele bekymret til begivenhederne i Mozambique og frygte, at oprøret vil sprede sig ind over grænserne og dermed destabilisere hele regionen.
Flere peger på, at oprøret i det nordlige Mozambique og jihadist-bevægelsen Ahlu Sunnah Wa-Jamaa har mange lighedspunkter med Boko Haram og konflikten i det nordlige Nigeria, som Globalnyt har skrevet om.
