Jytte Laursen
Jytte Laursen har lang erfaring med international økonomi og handel samt udviklingsbistand fra sit arbejde som økonom i Verdensbanken, Udenrigsministeriet og private konsulentfirmaer. Hun har grundigt kendskab til mange lande i Afrika og har bl.a. været udstationeret til Tanzania og Zambia. Hun arbejder i dag som økonomisk rådgiver og er censor på Center for Afrikastudier i København.
Danmark besluttede for et par måneder siden at investere godt 700 mio. kr. i en vindmøllepark i Etiopien . Vindmølleparken skal kunne levere bæredygtig strøm til mere end 500.000 mennesker i et land, hvor mindre end en tredjedel i dag har adgang til elektricitet.
Med ekstra kapacitet på 100MW, vil vindmølleparken bidrage væsentligt til Etiopiens mål om øget adgang til elektricitet og fortsat kraftig økonomisk vækst – uden en tilsvarende forværring af klimaet (dvs. CO2-neutral vækst). Ved at bringe effektiv dansk teknologi i spil vil projektet, udover at bidrage til fattigdomsreduktion, også bidrage til løsningen af vor tids største udfordring: nemlig de globale klimaforandringer.
Danmark har tidligere investeret i vindmølleparker: hvem husker ikke Klimafondens investering i Lake Turkana fra 2013, der skal producere vindenergi til den hastigt voksende økonomi i Kenya? På mange måder er projektet en forretningsmæssig succes – møllerne er opsat og klar til at levere strøm og der betales kompensation til konsortiet bag vindmølleparken. For kenyanerne er det fortsat varm luft: møllerne står stille, da det stadig i dag ikke er muligt at aftage strømmen og føre energien ud til forbrugerne. Samtidig kompenserer den kenyanske stat Klimafondens konsortium for manglende indtægter efter vindmølleparken stod færdig. En løsning synes langt om længe at være fundet med et kinesisk firma.
Er projektet i Etiopien så anderledes? Ja, måske. Centralt for projektets succes er at få den ressource-besparende dansk vindteknologi overført til Etiopien, både i vindmølleparken (som i Kenya), men også at få vinden integreret i selve elektricitetsnettet, så den billige og klimavenlige energi kan føres ud til brugerne. Dette er sat som succeskriterium for både de etiopiske myndigheder og det danske projekt; derfor indgår en betydelig indsats i form af teknisk rådgivning og bistand som en del af hele projektet.
Og ikke nok med det – projektet introducerer dansk vindteknologi til Etiopien og kan derfor være med til at bane vejen for fremtidig dansk eksport. Dét lyder næsten for godt til at være sandt – men det kan godt lade sig gøre, hvis en række forudsætninger er opfyldt. Ikke mindst at danske og etiopiske parter spiller tæt sammen undervejs for at tilpasse teknologien til etiopiske forhold og tilpasse reguleringen til at kunne integrere den danskproducerede vind i energi-mixet. Projektet kan blive et skoleeksempel på, hvordan udviklingsbistanden kan bringe dansk ressource-besparende energi i spil og dermed bidrage til både løsning af de globale klimaudfordringer og øge dansk teknologis konkurrencedygtighed på nye markeder. Det bliver interessant at følge tæt i de kommende år.
Hvordan er projektet egentlig skruet sammen?
Projektet finansieres med lån fra Danida Business Finance (DBF), der er et instrument i dansk udviklingsbistand og dermed (delvist) finansieret af skatteyderkroner. Det betyder, at den danske udviklingspolitiks målsætninger også følges i DBF-finansierede projekter, dvs. der tages hensyn til alle tre bæredygtighedsmål, økonomisk, miljø/klima, og socialt.
Og det betyder, at den infrastruktur i udviklingslandene, der medfinansieres af Danida Business Finance, skal være klimavenlig. Lidt simpelt fortalt, ydes et lån til modtagerlandet til gennemførelse af et infrastrukturprojekt, f.eks. en vindmøllepark. Lånet ydes kun til projekter, der ikke er kommercielt rentable. Eftersom der (endnu) ikke findes et marked for vindenergi i Etiopien (der kan ikke købes og sælges energi på markedsvilkår), er der ikke muligheder for at opnå kommerciel finansiering af vindmølleparken.
Dermed er offentlig finansiering den eneste mulighed – og projektet finansieres af et lån optaget af den etiopiske stat på subsidierede vilkår med (i Etiopien) 50% gaveelement fra DBF (den danske stat). I praksis betyder subsidieringen, at renten på lånet er lavere end markedsrenten og herudover betaler DBF en del af afdrag, bankomkostninger, og teknisk bistand, således gaveelementet på 50% opnås. Der stilles ligeledes en eksportgaranti, men denne udbetales kun i tilfælde af misligholdelse af lånet (som endnu ikke er sket, trods DBF’s mange år på bagen) og medregnes derfor ikke i bevillingen.
Binding til danske virksomheder
DBF-lån er også bundet til danske virksomheder. Hvis ikke dette var tilfældet, ville danske firmaer formentlig ikke vinde kontrakten på at opføre vindmølleparken; det ville snarere være et kinesisk firma. Men er det så i virkeligheden ikke bare statssubsidiering af udvalgte danske firmaer? Nej, ikke hvis man gennemfører ordentlige udbud.
Dansk teknologi kan nemlig være internationalt konkurrencedygtigt, men kun hvis man ser på de samlede omkostninger over projektets levetid. Typisk er dansk teknologi ressourcebesparende og effektiv, hvilket betyder, at omkostningerne til drift og vedligehold er lavere end ved anvendelse af andre teknologier. Så nok er kapitalomkostningen ofte større ved dansk teknologi, men de samlede omkostninger over projektets (her: vindmøllernes) levetid er internationalt konkurrencedygtige.
Det er modtagerlandet (her: Etiopien), der står for udbuddet. Og de anvender naturligvis landets egne udbudsregler og -procedurer. Som oftest er disse regler i overensstemmelse med internationalt godkendte normer, der normalt kun højde for omkostningerne til selve kapitalinvesteringen, dvs. udbudsmaterialet normalt ikke indeholder omkostninger til drift og vedligehold. Det søger Danida Business Finance at få indført, i første omgang ved kun at udbyde kontrakterne til dansk-registrerede virksomheder (og i anden omgang ved at støtte indførelsen af ’levelised costing’ i landets udbud). Det kan lyde simpelt, men det er vanskeligt i praksis at sikre sig, at alle elementer i udbuddet rent faktisk opfyldes, da man jo ikke kan teste de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ved aflevering.
Tilpasning af tekniske rammer
For at opnå udviklingsmæssig succes skal Etiopien naturligvis selv kunne operere vindmølleparken, når den engang er færdig. Og det kræver en betydelig overførsel af teknisk kunnen og forståelse til det etiopiske elselskab, der producerer energien. Det er imidlertid ikke nok, den producerede vindenergi skal jo kunne komme ud til forbrugerne, dvs. den skal kunne integreres i det etiopiske elnet og føres ud til brugerne.
Det medfører, at der også skal overføres teknisk viden til de regulerende myndigheder og selskaberne, så vindenergien integreres fuldt ud i elnettet – dvs. at andre energiformer (f.eks. vandkraft) udnyttes, når vinden ikke blæser. I Etiopien støtter Danmark (via landeprogrammet) et projekt, der netop har til formål at udvikle de tekniske og regulerende rammer, der muliggør integration af alternativ energi (fra både sol og vind) med vandkraft i elnettet. Gennem dette mindre projekt trækkes på dansk ekspertise fra energistyrelsen i Danmark og Energinet.dk.
Samspil mellem danske og lokale aktører
For at alt dette kan lykkes, kræves selvfølgelig et godt samspil mellem alle de involverede aktører, både de danske tekniske eksperter, de etiopiske eksperter og både danske og etiopiske myndigheder. Det er naturligvis altafgørende, at projektet og indførelse af vind i det etiopiske energi-mix er højt prioriteret af Etiopien.
Og dét synes faktisk at være tilfældet: i hvert fald hvis man ser på Etiopiens udviklings- og investeringsstrategier. Etiopiens udviklingsstrategi 2016-21 sigter mod en kraftig stigning i landets gennemsnitsindkomst, dvs. en betydeligt højere vækst i økonomien end den relativt høje befolkningsvækst. Strategien identificerer (korrekt), at øget adgang til energi spiller en afgørende rolle for, at den ønskede økonomiske vækst kan realiseres.
En stor del af Etiopiens energiforsyning i dag kommer fra vandkraftværker, men med de omsiggribende klimaforandringer og heraf følgende både mere hyppige og mere udbredte tørkeperioder, er denne energikilde både usikker og utilstrækkelig til at dække landets stigende behov for energi. Andre rene energikilder, som f.eks. vind, er derfor højt prioriteret i både udviklingsstrategi og investeringsplan for energisektoren.
Der er dermed stor synergi mellem det danske landeprogram og DBF-projektet, der giver mulighed for at vise i praksis, hvad anvendelsen af dansk teknologi på vind kan betyde for Etiopien.
Ekstra bonus, på længere sigt: Rammer for privat finansiering
Behovet for finansiering af infrastruktur er enormt, også den nødvendige infrastruktur til at producere tilstrækkelig energi til at dække det nuværende og hastigt voksende behov i Etiopien. Og det overstiger mange gange den offentlige finansiering, som Etiopien har råd til (via gældsoptagning) eller kan tilvejebringes via udviklingsbistand fra andre lande.
I det ovenfor omtalte projekt under landeprogrammet indgår, udover at integrere den energi, der skabes fra vindmøller i selve elektricitetsnettet, ligeledes støtte til etiopierne med at etablere et marked for køb og salg af alternativ energi. På den måde vil man i fremtiden, når markedet er etableret og viser sig at fungere i praksis, kunne tiltrække privat kommerciel (med)finansiering af vindenergi i landet. Etablering af vindmølleparken vil således på bedste vis komplementere landeprogrammet med opnåelse af en bæredygtig og klimavenlig energiforsyning i Etiopien.
Kan det gå, og vil det gå?
Det kan altså lade sig gøre at etablere ren energi i Etiopien: hvor udbredt det bliver afhænger bl.a. af om det her omtalte projekt lykkes til fulde, ikke mindst om det lykkes at få den danske teknologi til for alvor ’at spille’ og blive en integreret del af det etiopiske elnet. Og dermed vise, at den danske teknologi fungerer i praksis og er internationalt konkurrencedygtig. For større udbredelse afhænger det naturligvis af, om det lykkes at etablere tilstrækkelige rammer for fremtidige kommercielle investeringer i vindenergi i landet. Det ville være til stor fordel for Etiopien og vil kunne medføre både danske investeringer og eksport, samt flere arbejdspladser i Danmark.
Sådan kan fremtiden blive og man vil derfor via dette projekt kunne se, hvordan bistanden kan bidrage til løsning af klimaproblemer og samtidig bane vejen for dansk ressource-besparende teknologiske løsninger på markedsvilkår. Så projektet kan medføre, at der er tale om ren energi og ikke bare varm luft.
Derfor ønskes Danida Business Finance, ambassaden og ikke mindst Etiopien et stort til lykke med bevillingen. Som danske skatteydere vil det blive interessant at følge, hvordan projektet udvikler sig og om de store forventninger kan indfries. Dét glæder jeg mig til.
—
note: I pressemeddelelse og nyhedsartikler er bevillingen omtalt til kr. 600 mio., hvilket udelader ca. kr. 120 mio. i budgetmargin. Eftersom den godkendte bevilling indeholder en forholdsvis stor margin – der bl.a. tager højde for mulige ændringer af designet af vindmølleparken – refereres til hele det bevilligede beløb her.
