Xidollien på ni år er blot ét ud af ca. 20.000 børn, der arbejder i Sava-regionens vaniljeproduktion.
På en hovedvej i det nordøstlige Madagaskar kommer en kvinde i laset tøj ud fra vaniljemarken. Liliane sveder, men smiler og siger venligt “hej”. To små skikkelser dukker op fra marken.
Xidollien på ni gemmer sig genert bag en vaniljeorkidé, hans tøj er hullet, og han er beskidt. Hans storebror, 14-årige Yokle slår sig vej gennem planterne med sin machete, hans kopi-fodboldtrøje med Messi på ryggen er så slidt, at man knap kan se, hvad der står.
De to børn er med i marken i dag, en mandag formiddag i oktober i Madagaskars Sava-region, landet med den største vaniljeproduktion og -eksport i verden.
Omkring 80 procent af verdens vanilje stammer ifølge vaniljeimportører fra Madagaskar, og 80 procent af den store ø´s vanilje bliver produceret i Sava-regionen. Den dyrkes af bønder, der lever i stor fattigdom, og børnearbejde er udbredt.
“Børn, både drenge og piger, arbejder på familieejede farme som hyret arbejdskraft på nabofarme og i vaniljeforarbejdningen”, fortæller Séverine Deboos-David, som er arbejdsmarkedsspecialist ved FN’s internationale arbejdsorganisation (ILO) i Madagaskar.
ILO anslår, at ca. 20.000 børn mellem 12 og 17 år arbejder i Sava-regionens vaniljeproduktion, og at børnene udgør næsten 32 procent af arbejdskraften.
En fremstående medarbejder i et eksportfirma i Madagaskar, som ønsker at være anonym (Danwatch kender hans identitet, red.) fortæller, at store fødevareproducenter har set børn arbejde i vaniljemarkerne i Madagaskar. Firmaet, han arbejder for, eksporterer vanilje til Europa, og vaniljen ender bl.a. i Danmark.
Danwatch har derfor spurgt ni virksomheder, som sælger vanilje i danske supermarkeder, om de kan være sikre på, at den vanilje, de køber og videresælger fra Madagaskar, ikke er produceret med hjælp fra børnearbejde. Flere af virksomhederne svarer “nej”.
Verdens næstdyreste krydderi
Vanilje er verdens næstdyreste krydderi, kun overgået af safran, men pengene når ikke frem til vaniljebønder som Liliane og hendes sønner.
”Jeg ved godt, at prisen udenfor er høj, men her er det hårdt”, siger Liliane. Hun tror, årsagen til, at vanilje er så dyrt, er alle leddene, vaniljen skal igennem, før krydderiet når forbrugerne.
Inden vaniljen når frem til de virksomheder, der sælger vaniljestænger og dåser med vaniljesukker i supermarkedet, har krydderiet ofte været igennem fire led af mellemhandlere.
”Hvert led tager kommission”, siger Liliane. Hendes familie kæmper med at finde penge til de tre eneste udgifter, familien har: Mad, tøj, og børnenes skolegang.
Liliane prøver at lægge penge til side, så familien kan spise året rundt og ikke kun i månederne, efter vaniljen fra høsten er solgt.
”Vi sparer sammen til lavsæsonen, det er vi nødt til”, siger hun.
”Hvis vi har råd, kan vi spise lidt kød og købe noget nyt tøj. Hvis ikke, så spiser vi ikke kød, og køber ikke tøj”, siger Liliane, med et træk i mundvigen. For hende er det simpel logik. Med nyt tøj mener hun nye sæt. Hvert familiemedlem har ét sæt tøj, som de går i hver dag.
I dårlige tider står den på kassava, kartofler og ris hver dag. Drikkevandet får de fra den lille, mudrede å, der løber gennem deres mark.
Vaniljebonden Liliane og hendes familie spiser frokost i vaniljemarken. Ofte står menuen på kassava og intet andet.
Svært at få mad på bordet
Liliane er ikke alene om at have svært ved at få tingene til at hænge sammen. Mange af de 21 bønder, Danwatch møder i løbet af 10 dages besøg i vaniljeregionen Sava, kæmper med at skaffe mad året rundt.
Madagaskar er verdens 10. fattigste land
Madagaskar er ifølge tal fra Den Internationale Valutafond (IMF) et af verdens ti fattigste lande. Den 40-årige vaniljebonde Randria fra den lille landsby Masovarika, dybt i Madagaskars jungle, griner opgivende, da Danwatch spørger, om hans familie spiser tre gange dagligt.
”Det er ikke engang tæt på”, siger han. Randria har to børn på syv og tre år.
”Vi kæmper og lider. Specielt i forhold til maden. Bare det at skaffe ris er en kamp. Det er hårdt, men vi finder en vej. Vi spiser alt, hvad der er: Kassava, bananer, vilde kartofler – altid det samme”, siger han.
Hele 93 procent af Madagaskars arbejdende befolkning har ifølge FN’s udviklingsprogram under to dollars (ca. 13 kr.) til rådighed om dagen. De fleste vaniljebønder, Danwatch møder i Madagaskar, aner ikke, hvor mange penge, de har til rådighed om måneden.
Prisen, de kan få for deres vanilje, svinger fra år til år. De lever af pengene fra høsten og supplerer ellers på bedste vis med, hvad de selv kan dyrke eller finde i junglen.
Marts og april er sultemåneder
Især i marts og april har bønderne det svært. Pengene fra vaniljesalget i juli slipper op på den tid af året.
”Jeg kan skaffe noget mad, men ikke nok”, siger Randria. Han bliver stille, da Danwatch spørger til børnenes skolegang.
”For det meste kan jeg betale, men nogle gange har jeg problemer, og så sender skolen børnene hjem”, siger han skamfuldt.
Vaniljebonden Randria er nogle gange nødt til at tage sine børn ud af skolen, fordi han ikke kan betale skolepengene.
“Arbejdet med vanilje betyder, at nogle børn går glip af skolegang, og arbejdet kan være en af årsagerne til, at mange dropper ud af skolen inden den obligatoriske skolepligtige alder, som er 14 år”, siger Séverine Deboos-David fra ILO i Madagaskar.
“Der er beviser for, at grundskolebørn er fraværende fra skolen, fordi de rejser tilbage til farmen for at hjælpe til i bestemte perioder”, fortæller Séverine Deboos-David.
Ifølge ILO er der dog også nogle børn, der arbejder i vaniljeproduktionen i deres ferier for at tjene penge til at betale for deres egen skolegang.
Hvis man forhindrer dem i at arbejde uden at kompensere for den manglende indkomst og uden at højne bevidstheden om vigtigheden af skolegang, risikerer man, ifølge ILO, at det går ud over børnenes adgang til undervisning.
40-årige Rosenette fra en lille landsby syd for byen Sambava har måttet tage et barn ud af skolen. Hun har ikke kunnet mærke, at vaniljeprisen på verdensmarkedet er høj i år.
”Der er ingen af de penge, der ender i min lomme”, konstaterer hun vredt.
Rosenette og hendes familie må i rismarken, hvis vaniljepengene ikke rækker, og børnene hjælper til – både i rismarken og i vaniljemarken.
”Når de har ferie eller fri fra skole, hjælper de. De begynder at hjælpe, når de er omkring 10 år”, siger hun.
10-årige arbejder i vaniljemarken
En af de børn, der går i vaniljemarken, er 15-årige Henriot. Ofte endda, fortæller han.
“Jeg rydder planter væk fra vaniljemarken med min machete”, siger han.
Han har arbejdet i vaniljemarken et års tid, mener han. Han har ikke lært at håndbestøve vanilje endnu. Det har hans 14-årige ven Antonio til gengæld. Han har hjulpet med at bestøve vaniljeblomster i et års tid.
Henriot er begyndt lidt sent i forhold til i andre familier. Njamany i landsbyen Masiaposa fortæller, at hans 15-årige barnebarn har hjulpet med at bestøve vanilje, siden han var 11.
Njamany fortæller, at det er helt normalt, at børnene hjælper til. ”De begynder, når de er 10-12 år gamle”, siger den 76-årige mand.
I landsbyen Ambohimanarina vil 36-årige Laimy lære sin 10-årige datter at håndbestøve vaniljeorkidéerne til næste år.
I Madagaskar er det ulovligt for børn under 15 år at arbejde, og der er derfor tale om ulovligt børnearbejde, når 10-12 år gamle børn arbejder i vaniljemarkerne.
Normalt at børn dyrker vanilje
Ifølge den tidligere borgmester i vaniljemekkaet Andapa, Tombo Tam Hun Man, som opkøber, forarbejder og videresælger vanilje, er det normalt, at 10-12-årige børn hjælper til i vaniljemarken, når de er på ferie eller har fri fra skole.
Vi står i hans lade, hvor den grønne vanilje bliver forarbejdet, og stoffet vanillin trækkes ud af vaniljestængerne.
Men i Europa ville det være børnearbejde?
”Ja, i Europa”, siger Tombo Tam Hun Man og tager en – tydeligt frustreret – tænkepause. ”Vi er ikke et rigt land her, det er ligesom Frankrig for 50 år siden”, fortsætter han og spørger, hvorfor vi kun snakker om børnearbejde i vaniljeproduktionen.
Børnearbejde er udbredt i mange andre sektorer i Madagaskar; f.eks. i landets mineindustri og i produktionen af grus. Ifølge USA’s beskæftigelsesministerium, som udgiver rapporter om børnearbejde i produktionen af forskellige varer, arbejder 22 procent af Madagaskars børn mellem fem og 14 år.
Danwatch har bl.a. videodokumentation af små børn, der arbejder i et stenbrud. Men hele 87,4 procent af landets børnearbejde foregår i landets landbrugssektor, og USA’s beskæftigelsesministerium anfører, at børnearbejde især er udbredt i vaniljeproduktionen.
Vaniljeeksportør bekræfter børnearbejdet
I eksportleddet er man fuldt ud klar over, at børn er involveret i vaniljeproduktionen. En højtstående ansat i et stort eksportfirma har sagt ja til at stille anonymt op til interview (Danwatch kender hans identitet).
Han fortæller, at firmaet eksporterer til Europa, og at noget af vaniljen nærmere bestemt ender i Danmark og Sverige.
Eksportvirksomheden køber vanilje i Sava-området – det samme område, som Danwatch gennem 10 dage har undersøgt forholdene i. Danwatch konfronterer eksportøren med, at der er stor sandsynlighed for, at vaniljen fra området er produceret af børn.
”Langt størstedelen af arbejdet bliver udført af ejerne og ansatte, børnene er der for at lære. De hjælper, men ikke med størstedelen”, siger han.
Eksportøren fortæller, at hans firma har haft besøg af store globale fødevareproducenter, som så børnene arbejde i vaniljemarkerne.
”De kom i august, og det er skoleferien, så de så børn hjælpe deres forældre”, siger han.
Ved ikke om vaniljen er produceret af børn
Danwatch har spurgt ni virksomheder, som sælger vanilje i danske supermarkeder, om de kan være sikre på, at vaniljen, de køber og videresælger fra Madagaskar, ikke er produceret med hjælp fra børnearbejde.
Dansukker samt Dansk Supermarked, som bl.a. sælger vanilje med deres eget mærke Princip!, svarer “nej”. Virksomhederne Tørsleff, Dr. Oetker og Inka Food har ikke ønsket at svare på spørgsmålet.
Heller ikke dagligvarekæderne Dagrofa, der sælger vanilje med deres eget mærke First Price, Coop, der sælger vanilje med deres egne mærker Coop- og Änglamark, og Irma, der sælger vanilje med mærket Irmas, har ønsket at svare.
Urtekram svarer som de eneste, at de kan være sikre på, at den vanilje, de sælger fra Madagaskar, ikke er produceret med børnearbejde, da al deres vanilje fra Sava-regionen er Fairtrade-mærket, og de derfor ved, hvilke kooperativer af vaniljefarme deres vanilje stammer fra.
Adspurgt, hvordan de kan være sikre, svarer Urtekram, at man stoler på Fairtrade-ordningen “og det tætte og stærke leverandørsamarbejde, som vi har”. Coops Änglamark-vanilje er ligesom Urtekrams Fairtrade-certificeret.
På trods af at børnearbejde ifølge ILO er velkendt i vaniljeindustrien, svarer mange af virksomhederne, at de ikke kendte til problemerne med børnearbejde i Madagaskars vaniljeproduktion inden Danwatchs undersøgelse.
“Vi er ikke bekendt med, at der skulle foregå de forhold, I nævner”, skriver Henrik Andersen, admin. direktør i Haugen-Gruppen AS Denmark, som Tørsleff er en del af.
Ifølge professor i virksomheders samfundsansvar ved CBS, Andreas Rasche, har virksomhederne imidlertid et ansvar for at lave en grundig risikovurdering, så de kender til risikoen for børnearbejde, når problemerne er udbredte i produktionen af varen, de sælger.
“Det er virksomhedernes ansvar at have et grundigt kendskab til hele deres varekæde. Hvis de havde et grundigt kendskab til varekæden, havde de formodentlig også kendt til problemerne med børnearbejde”, siger Andreas Rasche.
Ifølge Andreas Rasche risikerer virksomhederne at være medskyldige i menneskeretskrænkelser, når ikke de har lavet tilstrækkeligt grundige risikovurderinger.
“Ifølge FN’s retningslinjer er virksomhederne ansvarlige, hvis de burde have haft kendskab til problemerne. Det er ikke nogen undskyldning, at de ikke kender til problemerne, fordi de ikke har tilstrækkelige systemer for risikovurdering på plads”, siger han.
Dansk Supermarked kendte ligesom f.eks. Tørsleff ikke til børnearbejdet, men ifølge Dansk Supermarked er det uacceptabelt.
“Leverandører skal overholde vores Code of Conduct (etiske retningslinjer, red.), som udtrykkeligt forbyder børnearbejde”, skriver Dansk Supermarked.
“Virksomhederne kan have et ansvar i forhold til ulovligt børnearbejde i deres varekæde. De burde have undersøgt risikoen. Det er en slags grov uagtsomhed, kan man sige. Lektierne er ikke lavet”, siger menneskeretsadvokat Poul Hauch Fenger.
Dansk Supermarked vil anmode leverandører af sine Princip!-produkter om at dele oplysninger om de enkelte producenter, så de kan få foretaget kontrolbesøg på de vaniljefarme, der leverer til supermarkedskæden. Dansukker vil også tage kontakt til sine leverandører og diskutere, om de skal ændre praksis:
“Vores princip, såfremt vi finder, at skadeligt børnearbejde forekommer, er at engagere os i en løsning”.
Der er mange led af mellemhandlere fra vaniljebønderne til de danske supermarkeder.
Mellemhandlere tjener gode penge
Madagaskars flere end 80.000 vaniljedyrkere bor i små landsbyer langt ude i junglen, hvor vejene er ufremkommelige.
Når bønderne skal sælge deres vanilje, bliver de opsøgt af såkaldte kollektører. Unge mænd fra området, der kører de ufremkommelige veje tyndt på motorcykler i jagten på den billigst mulige vanilje.
En varm eftermiddag i Sambava møder Danwatch 20 kollektører i et skur i centrum af byen, hvor de holder til.
Kollektørerne er kritiske over for at stille op til interview, men efter en lang diskussion om, hvorvidt de skal tale, og især om hvem der skal tale for dem, får Danwatch lov til at interviewe kollektøren Landahy, som dog ikke vil oplyse sit efternavn.
Resten af kollektørerne stiller op rundt om og lukker det lille skur til med deres kroppe. Landahy arbejder i området omkring Sambava og når ud til 20-30 bønder på en god dag.
”Og så leder jeg efter en big boss at sælge vaniljen videre til. Jeg sælger til den bedste pris, nogle gange til andre kollektører, nogle gange til eksportører”, siger Landahy og nævner et par stykker.
Der er god fortjeneste, når Landahy sælger vaniljen videre, for han kan typisk forhandle sig til at få vaniljen billigt fra bønderne. ”20 procents , siger han.
Aner ikke hvor vaniljen stammer fra
Varekæden for vanilje består af mange led og er uigennemskuelig. Småbønderne, der producerer vanilje, kender typisk kun den kollektør, de sælger til, men ved ikke, hvem der eksporterer deres vanilje, eller hvor vaniljen bliver eksporteret hen.
Omvendt aner eksportørerne typisk ikke, hvilke småbønder der har produceret den vanilje, de eksporterer.
Børnearbejde udbredt i Madagaskar
Næsten hvert fjerde barn i alderen fra fem til 14 år i Madagaskar arbejder. Det drejer sig om op mod 270.000 børn af de over en million børn i aldersgruppen.
Langt størstedelen af børnearbejdet i Madagaskar foregår i landbrugssektoren. Her arbejder børn med produktion af forskellige afgrøder såsom te, vindruer og kakao, men børnearbejdet er særlig udbredt i vaniljeindustrien.
Kilder: ILO og USA’s beskæftigelsesministerium
Danwatch møder Radesh, som ejer det indiske eksport-firma ORCID. Han fortæller, at han kun kender de kollektører, han køber vaniljen fra, men at han ikke ved, hvor de har fået vaniljen fra. Ifølge ham er det derfor umuligt at spore vaniljen til den enkelte bonde.
Danwatch har spurgt ni virksomheder, som sælger vanilje i danske supermarkeder, om de kan spore deres vanilje tilbage til de enkelte vaniljefarme, der har produceret vaniljen.
Dansk supermarked svarer “nej”, mens Tørsleff og Dr. Oetker svarer, at de kun kan spore vaniljen til eksportøren i Madagaskar.
Urtekram svarer, at man kender navnene på samtlige af de kooperativer af vaniljefarme i Madagaskar, som vaniljen, de køber og videresælger, stammer fra, da deres vanilje er Fairtrade-certificeret. Coops Änglamark-vanilje er ligeledes Fairtrade-certificeret.
“Virksomheder er forpligtede til at vide, hvor deres produkter stammer fra – også selv om produktionen er spredt ud på mange småbønder. Ellers kan virksomhederne ikke lave en grundig risikovurdering af menneskeretskrænkelser i leverandørkæden”, siger Andreas Rasche.
Efter Danwatchs undersøgelse vil Dansukker og Dansk Supermarked gøre mere for at kende hele deres varekæde og de vaniljefarme, som de køber fra.
Coop skriver desuden, at Danwatchs undersøgelse er medvirkende til, at koncernen nu vil skærpe deres indsats dels ved tættere dialog med leverandøren, opfølgende kontrolbesøg og ved at arbejde på at få større indblik i varekæden.
I modsætning til Dansukker, Urtekram, Coop og Dansk Supermarked, har de fleste af virksomhederne ikke ønsket at svare på, om de i fremtiden vil gøre mere for at kende hele deres leverandørkæde og de enkelte vaniljefarme, som deres vanilje stammer fra.
Arbejdende børn i Madagaskar
Tal fra Madagaskars 2012 National Child Labour Survey, der blev støttet af FN’s Arbejdstagerorganisation (ILO), viser, at landet har 2,03 millioner økonomisk aktive børn i alderen 5-17 år, hvilket repræsenterer 28 procent af aldersgruppen.
De fleste af Madagaskars vanilje-producerende regioner havde højere rater af børnearbejde end landsgennemsnittet. I de syv vanilje-producerende regioner var der 594.000 økonomiske aktive børn, hvoraf 588.000 (89 procent) arbejdede i landbrugssektoren, herunder vaniljeindustrien.
I 2011 lavede ILO en undersøgelse af børnearbejde i vaniljeindustrien i Madagaskars Sava-region.
Undersøgelsen bekræftede, at der er børnearbejde i vaniljeindustrien og estimerede, at omkring 20.000 børn i alderen 12-17 år arbejder med produktion af vanilje, og at børnene udgør næsten 32 procent af vaniljeindustriens samlede arbejdsstyrke.
Kilder: ILO og USA’s beskæftigelsesministerium
Myndighederne kender problemerne
Madagaskar har ratificeret (statsretsligt undertegnet) FN’s kernekonventioner om børnearbejde, og i 2015 forpligtede myndighederne sig til at intensivere kampen mod børnearbejde.
I Madagaskar er børnearbejde et følsomt emne, fortæller Bety Florent, der er leder af den lokale afdeling af myndighedernes børnearbejdskomittee (CRLTE), som refererer direkte til Madagaskars regering.
“Madagaskar er et fattigt land, og børnearbejdet en konsekvens af fattigdom”, siger hun.
Børnearbejdskomiteen i Sava blev nedsat i 2011, og i 2012 lancerede CRLTE en regional plan for at tackle børnearbejde i vaniljeregionen.
Ifølge Bety Florent gør myndighederne i Madagaskar meget for at bekæmpe børnearbejdet, men indsatsen er stadig ny:
”Vi er stadig på et indledende stadie. Der er ingen effektive initiativer endnu, men dét, vi har gjort, er at involvere alle de relevante spillere, producenter, bønder, borgmestre og ledere af bøndernes foreninger”, siger hun og fortæller, at de har fået udarbejdet et dokument, som nye eksportører skal skrive under på. Det forpligter eksportørerne til at engagere sig i kampen mod børnearbejde.
Drømmer om et andet liv for børnene
For vaniljebønderne er der lange udsigter til bedre levevilkår. Men dem, Danwatch har talt med, håber alle, at deres børn får en bedre fremtid. Tilbage på vaniljemarken hos Liliane, ni-årige Xidollien og Yokle er frokosten ved at være forbi.
”Jeg ville elske, hvis de fik en uddannelse, men jeg ved ikke, om det er muligt, så jeg lærer dem alt, hvad jeg kan”, siger Liliane.
Mange led skal have en bid af kagen, før vaniljen ender på et dansk køkkenbord. Vaniljebønder, som Rosenette, Liliane, Randria og deres børn lever videre i fattigdom, mens marts nærmer sig med hastige skridt, og maden langsomt, men sikkert slipper op.
(lettere forkortet)
Research: Julie Hjerl Hansen, Peter Lykke Lind, Camilla Thane Pfeil Larsson, Mille Marie Schaufuss og Amalie Linde / Foto: Peter Lykke Lind / Grafik: Peter Larsen
BEMÆRK: Anden del af undersøgelsen "Vaniljens skjulte pris – bundløs gæld og børnearbejde" kan læses på
https://www.danwatch.dk/undersogelse/vaniljens-skjulte-pris-bundloes-gaeld-og-boernearbejde-ii/
Yderligere oplysninger hos:
Direktør i Danwatch, Jesper Nymark, tlf: 20 93 38 33 og e-mail: jn@danwatch.dk
