21. februar 2016
Læsetid: 3 min
Det skal Danidas nye exit-strategi for det store land i Sydøstafrika sørge for. Den er fremlagt i offentlig høring fra 18. februar til 2. marts.
Slaget afbødes ved at tilføre landet 194 mio. kr. i et såkaldt exit-grant frem til udgangen af 2019, hvor vi skal være helt ude med direkte statslig bistand gennem Danida (bl.a. NGO-støtten fortsætter).
Sammen med de eksisterende tilbageblevne midler i landeprogrammet på 639,6 millioner løber det tilsammen op i 838,6 mio. kr. i årene frem til og med 2019 – mod forudset 1,36 milliarder under den forrige SR-regering.
Plasteret på såret på de 194 mio.kr. falder helt fortrinsvis i 2018 (135,8 mio. kr.). Men det kan ikke skjule, at fra 2020 er det slut i verdens tiende fattigste nation, hvor halvdelen stadig skønnes at leve i dybeste armod.
Til den tid vil der i stedet for et “fully fledged” landeprogram ikke være en eneste central Danida-aktivitet i landet (sektorprogrammer m.v.).
IBIS som eksempel
Ganske vist fortsætter NGO-bistanden, men den kan næppe undgå at blive påvirket af regeringens holdning til at yde landet bistand.
Ikke nok med det. NGOerne rammes også af Venstre-regeringens sparekniv. Her er solidaritets- og bistandsorganisationen IBIS et godt eksempel.
Mozambique er det u-land, som IBIS har arbejdet længst tid i, nemlig siden 1976. NGOen havde 28 ansatte i landet i 2014, arbejdede sammen med 29 lokale organisationer og lavede udviklingarbejde for godt 43 millioner kr.
MEN: IBIS står her i 2016 samlet set til at miste mere end 33 millioner fra rammer og puljer i det, som er den største nedskæring på dansk udviklingsbistand nogensinde. Det svarer til 28 procent af NGOens tilskud fra Danida.
Og snart vil der heller ikke være hjælp at hente for de udsendte på en stedlig dansk ambassade.
Ambassaden i hovedstaden Maputo nedlægges med udgangen af 2017 og allerede fra august i år hjemkaldes fire af syv diplomater, ligesom tre lokale “senior programme officers” tages af lønningslisten.
Til at køre exit-programmet i hus i 2018 og 2019 vil der blive hyret tre internationale rådgivere og fem lokale af slagsen.
I Maputo residerer ambassadør Johnny Flentø, en af Danidas absolutte veteraner, formentlig frem til september 2017.
Læs mere om Flentø her
Værst tænkelige tidspunkt
I bemærkningerne til exit-programmet står der direkte, at neddroslingen af den danske bistand kommer på et stærkt ubelejligt tidspunkt for det fattige land.
“In view of the current economic and political situation in Mozambique, Denmarks decision to phase out its development cooperation has indeed come at a difficult time for Mozambique”, hedder det.
Der lægges heller ikke skjul på de mozambiquanske myndigheders overraskelse over Danmarks trods alt hurtige udtog:
“The reaction of surprise to the….decision was to some extent also triggered by the fact that Denmark up untill June 2015 (regeringsskiftet) had been working on a fully-fledged five year continuation of its country programme with a budget of around 200 million US dollar – the elements of which had been known to the Government”.
Dette så meget mere som at exit-papiret betegner den danske bistand som “uvurderlig” i betragtning af dens tilgang, smidighed og indretning:
“Denmarks consistent focus on long-term goals and preparedness to stick to the agreed plans even under adverse conditions, as well as to act with flexibility when circumstances required it, has been invaluable”.
Det skyldes ifølge papiret bl.a., at vi har taget det tunge træk og valgt at samarbejde med regeringens institutioner i stedet for at oprette egne parallele systemer under direkte dansk kontrol:
“An evaluation of Denmarks development interventions in the period 1992 to 2006 documents…. a systematic preference for working with government institutions rather than stand-alone projects and for linking interventions to coherent (sammenhængende) national og sector policies”.
Hvad skal de sidste penge så gå til?
Danida (og Venstre-regeringen) har valgt, at hele 42 procent af exit-gaven på de 194 mio. kr. skal sættes ind på at skabe vækst og nye jobs.
Det er der i sandhed også god brug for i et land, hvor halvdelen af indbyggerne er under 15 år og der kommer 300.000 nye ud på arbejdsmarkedet. Hvert år.
Indsatsen på dette område foregår i Danidas eksisterende “Growth and Employment Program” (GEP), der bl.a. rummer initiativer for jobs i landbrugssektoren, hvor 85 procent af befolkningen skønnes at hente sit udkomme.
Her kommer en af komponenterne i GEP – systematisk istandsættelse af det enorme lands biveje – dog en del i klemme. For Danida er i dag eneste donor, som støtter disse distriktsveje, hvor planerne har gået på at forbedre mellem 1.000 og 2.000 km biveje – om året vel at mærke.
Hensigten er, at bønderne derved bl.a. får nemmere ved at komme til markedet med deres produkter.
Det hedder herom i exit-papiret:
“The main programmatic risk is that the component concept will not be appropriately institutionalised in the Road Fund and the National Road Administration (ANE), and will thus not contribute – as anticipated – to the market oriented agro-based production of food supplies. The most robust approach is to focus on enhancing the enabling environment for district roads management – whether other donor funding is forthcoming or not”.
Endeligt konkluderer papiret generelt, at man har været sat på en svær opgave med at skære fra – meget svær:
“The Exit Grant of approximately 27 million US dollar replaces a planned new five year country program of approximately 200 million US dollar (1,36 mia. kr). Hard choices had to be made to adjust to this reality”.
Exitplanen kan ses i sin helhed her – klik på "Concept Note: Mozambique – Country Consolidation and Exit Programme"
