I den østlige del af Nepal, tæt på grænsen til Indien, ligger den lille landsby Chisang. Lige inden man kommer frem til landsbyen, krydser man en bro, og neden for er et stenbrud, som er livskilden for hovedparten af indbyggerne.
Længere nede mod selve landsbyen er skolen noget af det første, man får øje på. Tidligt om morgenen står børnene fint på rad og række til morgensamling på den store grønne græsplæne uden for skolen.
I Chisang ligger der bunker af sten ved mange af husene og vidner om stenbruddets betydning for landsbyen. Der bor omkring 130 familier i Chisang, og det har i årevis været normalt, at børnene hjalp forældrene i stenbruddet – men det er slut nu.
I dag er landsbyen nemlig blevet erklæret børnearbejde-fri, og alle børnene går nu i skole.
Fagforening i kamp mod børnearbejde
Yadav Karki (58) fortæller, at børn kunne tjene mellem 50-60 rupees (3-4 danske kroner) om dagen på at arbejde i stenbruddet. Beløbet er ikke særlig stort, så problemet var hovedsagelig, at forældrene skulle have mulighed for at give børnene et meningsfuldt alternativ.
En anden indbygger, Indra Maya Nepali (40), giver ham ret. Indra har i de sidste 18-19 år arbejdet i stenbruddet. Hun har 5 børn, og da de var mindre, plejede de at hjælpe til enten i hjemmet eller i stenbruddet, før de tog i skole.
”Det var jo normalt dengang. I dag er det noget andet. Det er godt, for stenbruddet er hårdt arbejde,” fortæller hun.
Gennem de sidste godt tre år har fagforeningen under BWI-NAC (fagforbund for bygge- og skovarbejdere) gennemført intensive kampagner, hvor den har lobbyet over for lokalpolitikerne for at bringe børnearbejde på den politiske dagsorden og oplyse indbyggerne om vigtigheden af, at børnene går i skole i stedet for at arbejde.
Der passes på børnene
På skolen er der foruden skoleinspektøren syv lærere og 150 elever fra første til femte klasse. Skolen er lige blevet udvidet med en helt ny bygning med fire nye klasseværelser, som er støttet af fagbevægelsen og lokalregeringen.
Hvis et barn ikke møder op i skolen, får forældrene et besøg fra skolen for at finde årsagen. Samtidig er der oprettet mødregrupper, som laver mad til eleverne. Dermed behøver børnene ikke forlade skolen midt på dagen for at gå hjem og spise deres frokost. Det skete ofte før i tiden, at flere af børnene ikke kom tilbage til eftermiddagens undervisning.
Læs hele artiklen hos Ulandssekretariatet
