Sammen med Counter Narcotics Ministeriet i Afghanistan har UNODC (UN Office on Drugs and Crime) i sidste uge offentliggjort Afghanistan Opium Survey 2017. Det har længe været velkendt i Afghanistan, at opiumproduktionen er stigende, men tallene i rapporten er alligevel overraskende. En 87 % stigning i produktionen af rå opium over det seneste år, produceret på 320.000 ha i forhold til 201.000 har i 2016.
Læs Afghanistan Opium Survey 2017 her
Stigningen i arealet på 63 % sammenlignet med stigningen i produktion indikerer en øget effektivitet per ha – bl.a. som resultat af store investeringer i soldrevne vandingsanlæg, øget anvendelse af gødning og pesticider samt forbedrede hybridsorter af valmuer. De forbedrede sorter af valmuer kommer især fra Kina, hvor der er en legal produktion til medicinsk forbrug med tilhørende forskning i sorter og dyrkningsmetoder.
Læs også: Danskstøttet program i Afghanistan bag rekordvækst i opiumsproduktion
Over de seneste 2 – 3 år er der set en stor stigning i værditilvæksten for opium – forstået på den måde, at hvor over 80 % af høsten tidligere blev eksporteret som rå-opium bliver nu anslået ca. 75% forarbejdet til bl.a. heroin indenfor Afghanistans grænser. Det sker overvejende på et meget stort antal mobile forarbejdningsanlæg – mobile for at reducere risikoen for identifikation.
Den store stigning i forarbejdning kan bl.a. aflæses i en stor stigning i konfiskering af kemikalier til heroinproduktion. Forarbejdningsanlæg er i øvrigt nu legitime mål for bombeangreb og ifølge lokale iagttagere vil modtrækket være at flytte disse anlæg ind i lokale landsbyer med deraf følgende risiko for store civile tab.
Helmand provinsen er fortsat landets største producent og også den provins med den største stigning i produktionen over det seneste år – med ca. halvdelen af den samlede stigning i totalproduktionen. Ca. 60 % af al opium produceres i de sydlige provinser, 17 % i de vestlige, 13 % i de nordlige og 7 % i øst.
Områder i de nordlige provinser har set de største procentvise stigninger med f.eks. ca. 400 % stigning i Balkh provinsen, som stort set er uden for Taleban kontrol. Det indikerer dermed, at opium produktion ikke kun er en væsentlig – og sandsynligvis vigtigste – finansieringskilde for Taleban og andre modstandsgrupper, men også for de mere ’traditionelle war-lords’ i andre dele af landet.
Den dramatiske produktionsudvidelse i Helman, hvor ca. en 1/3 af det samlede landbrugsareal angives at være optaget af valmuedyrkning, er markant anderledes struktureret i forhold til f.eks. den store stigning i produktionen i de nordlige provinser. I Nord er det overvejende små-bønder som tager opium ind som en afgrøde, mens det i Helmand i stort omfang er store investorer, som med ny teknologi på kunstvanding og dyrkning har inddraget store arealer fra den såkaldte Helmand-ørken.
Det er områder, som ikke tidligere har været opdyrkede, men som opiumproduktion har gjort til rentable investeringer. Opstarts- investeringer i bl.a. solcelle drevne kunstvandingssystemer er store og klart udenfor rækkevidde af små-producenter.
Det regeringsdrevne valmueplante udryddelsesprogram er stort set ikke fungerede med kun 750 ha dokumenteret ødelagt i 2017. Korruption og lokale økonomiske interesser overgår regeringens kapacitet til at gennemføre udryddelseskampagner.
Den anslåede overproduktion i forhold til verdensmarkedet for opiumsbaseret narko vil alt lige medføre et prisfald – også for primær producenterne. Erfaringer fra tidligere prisudsving viser stor tilpasningsevne med mulige hurtige fald i produktionen. En relativ høj succesrate for destruktion af forarbejdningsanlæg, beslaglæggelse af kemikalier til forarbejdning og af transporter af slutprodukter vil selvsagt reducere omfanget af evt. prisfald – og så vil markedssituationen i bl.a. Europa og USA fortsat være den absolut største determinant for den fremtidige prisudvikling. Opium misbrug i både Afghanistan og i regionen er i øvrigt alvorlig. Det anslås, at der er mindst 3 mio. misbrugere i Afghanistan alene, og bl.a. Iran har en veldokumenteret narkotikaudfordring med opium som hovedkilden.
Opiumsøkonomien i Syd anslås til at udgøre mindst 2/3 af regionens GNP, og formodes også at være hovedindtægtskilden for Taleban og andre grupper som IS. Der er grænseoverskridende, opiumsrelaterede aktiviteter i grænselandet mod Pakistan især og dermed også store økonomiske interesser involveret i forhold til pakistansk Taleban og regionale IS grupperinger. I Nord vurderes illegal minedrift at være måske lige så stor en finansieringskilde som opium for modstandsgrupper.
Ud over at give en indtægt for jordejere på 6 – 10 gange mere per arealenhed end f.eks. hvede, er opium produktion enormt attraktivt for rurale lokalsamfund, fordi produktionen er så arbejdskrævende. 10.000-vis af ansatte tjener en løn, og i dyrknings- høstperioden kommer arbejdssøgende til de opiumsproducerende områder fra alle dele af Afghanistan – inkl. fra grænseområderne i Pakistan.
Ingen anden produktion i Afghanistan tilbyder tilnærmelsesmis det samme antal arbejdspladser, og i en økonomi med meget stor arbejdsløshed er det selvsagt en drivende kraft til opretholdelse af lokal beskyttelse af produktionen.
Opiumsøkonomiens størrelse i forhold til den legale afghanske økonomi er så stor, at betegnelsen ’en opiumsøkonomi/narkostat’ ofte nævnes i diskussioner af fremtiden for Afghanistan. I mange områder er opiumsøkonomien så bærende for lokaløkonomien, at det vil kræve et mindre økonomisk mirakel at erstatte den med en legal økonomi uden en voldsom nedgang i levestandard. Dertil kommer, at lokale magtstrukturer gennem generationer er opbygget omkring denne økonomi.
Det gør introduktion af en moderne retsstat til en enorm udfordring. UNODC arbejder sammen med andre relevante FN organisationer og sammen med en vifte af internationale forskningspartnere på en socio-økonomisk analyse af den afghanske narkoøkonomis sociale og politiske natur med henblik på at anvise mulige veje bort fra et narkostatsscenarie mod et retsstatsscenarie. En første rapport forventes klar til præsentation indenfor få måneder.
