En solskinsdag i 1977 i Hai Lang distriktet ikke langt fra Hue, den tidligere hovedstad og kejserlige by i det centrale Vietnam gravede den 24 årige Thiet efter soja på sin families gård.
Den amerikanske krig var slut to år tidligere og det enorme genopbygningsarbejde var i fuld gang. Især Quang Tri provinsen, hvor frontlinjen mellem Nord og Syd, den såkaldte DMZ var placeret, var hårdt ramt.
Eksempelvis slaget om Hamburger Hill, der blev beskrevet som en kæmpemæssig kuppel af menneskelig efter de voldsomme kampe.
Men nu var der fred, og Thiet have tankerne på afgrøder og fremtiden. Han stak sin arm ned i den bløde muld og forsøgte at grave sojaen fri. Men det var en bombe og ikke soja han ramte.
Den amerikanske Vietnamkrig var beskidt. Der blev kastet uhæderligt mange klyngebomber, napalm og fosforbomber ligesom amerikanerne også benyttede store mængder af det kemiske våben Agent Orange.
Til sammenligning blev der kaster mange flere bomber i Vietnamkrigen end under hele anden verdenskrig.
Det antages, at 10 procent af de bomber der kastes ikke eksploderer ved nedslag.
I Vietnam er der stadig mange ueksploderede bomber.
Regeringen antager, at det vil tage op mod 100 år, at rydde landet for det eksplosive materiel. Og ifølge både regeringen er mere end 100.000 civile vietnamesere blevet dræbt eller såret af bomber og miner efter krigens afslutning.
Nysgerrige børn drages af metallet, skrotsamlere finder og sælger de gamle bomber, og landmænd støder på dem, når de arbejder med deres jord. Thiet falder under den sidste kategori.
Han vågnede op på hospitalet i byen Dong Ha. Men det lille hospital havde ikke faciliteterne til at redde ham.
Han bad en læge om hjælp, der forbarmede sig over Thiet og betalte transporten til et hospital i Hue, hvor de havde udstyret til at redde hans liv. Efter en flere timers rystetur gennem det krigshærgede landskab og en lang operation, vågnede Thiet op uden sin venstre arm men dog med livet i behold.
Den amerikanske invasion
Under den kolde krig var der en udbredt paranoia overfor kommunismen i USA. I denne optik war Vietnam en vigtig brik i dominoteorien, der gik ud på, at blev et land kommunistisk, så var der stor sandsynlighed for at nabolandene ville følge trop.
Nordvietnam, med Ho Chi Minh som leder, kæmpede for et frit, selvstændigt og forenet land. Vietnam havde været besat af Kina i mere end tusind år og af Frankrig siden midten af det 1900 århundrede.
Under Anden Verdenskrig støttede Vietnam amerikanerne, og nu så de endelig en realistisk mulighed for at opnå selvstændighed.
Ho Chi Minh skrev adskillige breve til den amerikanske præsident Truman og hans administration for at få hjælp til fredsforhandlinger med Frankrig.
Havde amerikanerne lyttet og forstået hvad Vietnam ville, kunne meget være undgået. Den amerikanske udenrigsminister under de første år af Vietnamkrigen, Robert McNamara, har i dokumentarfilmen The Fog Of War, udtalt at amerikanerne manglede empati med vietnameserne og ikke forstod hvad de kæmpede for.
De udløste i stedet et bombardement, der ikke havde set sit lige i menneskets historie.
Ifølge det amerikanske Forsvarsministerium blev der kastet 864,000 tons bomber over Nordvietnam i de tre år Rolling Thunder operationen fandt sted. CIA estimererede, at 90,000 blev dræbt, hvoraf 72,000 var civile.
Kemisk krig – giftregnen falder
Khe og Hong
Foto: Adam Jacobi Møller
Khe tvunget til at kæmpe for amerikanerne på Sydvietnams side. Han kæmpede i Danang, tæt på den strand hvor de første amerikanske marineinfantrister stod i land i 1965.
Khe overlevede. Og da krigen sluttede i 1975, meldte han sig med det samme til det genforenede Vietnams hær. Han drog til byen Cam Lo i Quang Tri provinsen.
De amerikanske bomber havde jævnet næsten alt med jorden, og et enormt genopbygningsarbejde lå foran de tilbageværende indbyggere. Khe blev minerydder.
Det var her, at han mødte Hong, en ung pige som havde kæmpet på den Nordvietnamesiske side i Hue, hvor hun havde haft ansvaret for tunge antiluftskytsvåben.
Nu mødtes de to tidligere modstandere i den fælles kamp for at få deres land på fode igen og bygge en fremtid for dem selv og deres land.
I dag har Khe og Hong tre sønner, hvoraf den ene snart skal giftes. Sønnen, der skal giftes, bor i Ho Chi Minh City, hvor han arbejder med marketing i det pulserende og moderne Vietnam.
Khe havde også en datter, men hun døde pga. dioxinforgiftning forårsaget af Agent Orange: et kemisk våben som amerikanerne spredte omkring 72 millioner tons i en gift regn over Vietnam.
Giften blev spredt, for at dræbe vegetationen, så de bedre kunne se fjenden, når de bombede. Det lykkedes at ødelægge vegetationen.
Ifølge de Vietnamesiske myndigheder blev mere end 4 millioner vietnamesere eksponeret for Agent Orange og omkring 3 millioner fik mén.
Antallet af ofre er dog svært at bekræfte og er omstridt da det er svært at måle og de færreste har resourcer nok til undersøgelsen. De længerevarende konsekvenser af den kemiske krigsførelse var og er, at dioxinen ophober sig i mennesker, der videreføres fra generation til generation.
Det var derfor, at Khe og Hong mistede deres datter mange år efter at krigen var slut. Rundt om i Quang Tri er der familier med handicappede børn. De gemmes ofte væk bag lukkede døre og vinduer.
Der var ikke meget opbakning til den amerikanske aggression mod Vietnam. Kun en håndfuld lande, der bestod af Australien, New Zealand, Sydkorea, Thailand, Malaysia og Filippinerne, støttede med tropper.
Den amerikanske Vietnamkrig er blevet kaldt verdens første TV- transmitterede krig. De skræmmende billeder, der rejste verden rundt, var med til at opbygge en folkelig modstand til krigen både i USA og i resten af verden inklusiv i Danmark.
For første gang blev en krig bragt ind i stuerne hos danskere såvel som amerikanere.
Regningen
Der er mange estimater af Vietnamkrigens ofre. Ifølge det amerikanske nationalarkiv, så kostede krigen mere end 58.000 amerikanske soldater livet og 300.000 blev sårede.
Amerikanerne indførte free fire zoner, hvor der ikke var nogen regler. De måtte skyde på alle; både gamle, handicappede og børn. Hvis de var i free fire zonen, var de bytte. Et carte blanche fra krigens regler.
Flere millioner vietnamesere blev dræbt, hvoraf de fleste var civile. Det præcise antal kendes ikke.
Thiet er nu 61 år og det er længe siden, at han mistede sin venstre arm. Da han vågnede op efter operationen var han taknemmelige overfor lægerne. Han skyldte dem sit liv.
Siden den dag har han viet sit liv til andre mennesker. I dag driver han sit succesfulde landbrug med hjælp fra sine børn. Men han bruger det meste af sin tid og energi på at oplyse andre om faren der lurer under jorden.
Thiet repræsenterer gerne Vietnam på konferencer verden over, når emnet handler om miner og bomber. Han har eksempelvis været en stærk fortaler for at forbyde klyngebomber.
Han underviser børn og unge i Vietnam og optræder på TV med kendte for at udbrede budskabet. Thiet mener, at der altid vil være bombe- og minefare i Vietnam.
Amerikanerne kastede simpelthen for mange bomber over for stort et område til, at det er muligt at rydde det hele. Men Thiet tror på, at kommende generationer i Vietnam vil leve i større sikkerhed og være bedre oplyst, så de får færre skader.
Den vietnamesiske hær har hovedansvaret for minerydningen i Vietnam. Der er også en række organisationer, der er aktive i de mest forurenede provinser, eksempelvis Dansk Flygtningehjælps minerydningsenhed; Danish Demining Group.
Fyrre år senere
I år er det fyrre år siden, at den amerikanske Vietnamkrig sluttede og Nord- og Sydvietnam blev genforenet i et Vietnam.
Landet har ifølge Verdensbanken haft en økonomisk BNP vækst på 5-6 procent de sidste mange år. Fattigdommen er faldet fra cirka 60 procent i de tidligere 1990ere til 17,2 procent i 2012.
Den unge generation gennemgår i disse år en kulturel og økonomisk forandring, der påvirker Vietnam. Turister strømmer til landet bl.a. mange danskere.
For mange vietnamesere ser fremtiden lys ud. Men krigen eksisterer stadig.
Hjemme hos Khe er der lige blevet indtaget et godt måltid hvide risnudler med saftig kylling, friske blade af mynte og koriander, sprøde bønnespire fra deres have, frisk pepper fra deres pepperplanter og selvfølgelig fiskesauce der serveres til næsten ethvert måltid i Vietnam.
Hong har ondt i hovedet og fortæller, at hun stadig har metal stykker flere steder i kroppen fra en amerikansk bombe. Hun har tit hovedpine og bliver træt. Khe’s bror bor hos dem. Han blev eksponeret for Agent Orange og kommer sjældent ud. Han er handicappet pga. dioxin forgiftning. På trods af deres problemer, så er Khe og Hong glade for deres liv. De smiler og griner, når snakken går på deres søn’s kommende bryllup.
Et andet sted i provinsen bor Dang. Han går rundt på et par træklodser under hans hænder. Hans grå hår viger tilbage fra panden. Han fortæller at han skam har et par ben, men kun bruger dem til særlige lejligheder.
Som da hans datter for nyligt blev gift. Der er mange, der har historier fra krigen og lever med dem hver eneste dag både fysisk og psykisk; historier som Thiet, Khe og Dang’s.
Krigen viser stadig tænder i Vietnam her fyrre år senere og det vil den også gøre 50, 80 og 100 år senere.
I Skallingen i Danmark er det såmænd blot få år siden, at det sidste tyske minefelt fra Anden Verdenskrig blev ryddet og erklæret sikkert. Og senest i 2014 bortsprængtes flere engelske miner i Samsøbælt.
Krige sætter deres spor længe efter freden er indgået. Den vietnamesiske krigsveteran og forfatter Bao Ninh skriver i bogen The Sorrow of War;
”Look carefully now at the peace we have, painful, bitter and sad.”
Den 30 april 2015 er det fyrre år siden, at den amerikanske Vietnamkrig sluttede.
Adam Jacobi Møller har lavet flere dokumentarfilm og arbejder for tiden på en film om Vietnamkrigens ofre.
Fotografier fra Vietnam kan ses på forfatteren’s hjemmeside: www.adam-jacobi.squarespace.com
Fakta om Vietnamkrigen
Amerikanske ofre: 58,000 døde og 300,000 sårede.
Vietnamesiske ofre: Op til 3,8 millioner døde, hvoraf 2 millioner var civile, 2 millioner sårede og 300.000 forsvundne.
Agent Orange: 72 mill. liter. Mellem 2.1 – 4.8 mill. vietnamesere blev påvirket af Agent Orange.
Kilder
Bøger
- Beschloss, Michael; Reaching For Glory – Lyndon Johnson’s secret White House tapes, 1964- 1965.
- Hayton, Bill; Vietnam Rising Dragon.
- Murray, Geoffrey; Vietnam Customs and Culture
Dokumentarfilm
- Morris, Errol; The Fog of War: Eleven Lessons from the Life of Robert S. McNamara
- Davis, Peter; Hearts and Minds
Internettet
- www.worldbank.org
- www.maginternational.com
- www.theamericanconservative.com
- www.washingtonpost.com
- www.davifo.dk
- www.historylearningsite.co.uk
- www.alphahistory.com
- www.resources.primarysource.org
- www.trm.dk
- www.agentorangerecord.com
- www.wikipedia.org
Interviews
Alle interviews er af forfatteren og hans assistent fra januar og februar 2015.
