I Mali er der en kult omkring Nahawa Doumbia. Sig navnet Nahawa, og rigtig mange vil give udtryk for at være berørt. Kombinationen af personen og stemmen, der nu i 40 år har været som lige dele sjæl og rødder, som det ofte er tilfældet blandt sangerinder fra området Wassoulou i det sydlige Mali. Herfra kommer også Oumou Sangaré, men den lidt ældre Nahawa Doumbia er altså ikke mindre god end verdensdivaen, selv om hun for det meste optræder under langt mere ydmyge forhold.
Nahawa Doumbia er simpelthen en af Malis absolutte skatte. Det siger en del om hende, at da hun gæstede Danmark i 2015 (til en i øvrigt langtfra udsolgt koncert på det daværende Global, nu Alice), var jeg den eneste journalist, der skulle interviewe hende inden koncerten og egentlig mest kom backstage som fan. Da jeg fortalte hende det, var hendes reaktion at spørge, om jeg ikke ville være hendes manager. Jeg var rystet. Havde denne store og fejrede sangerinde ikke en sådan? Tilsyneladende mente hun hvert et ord.
Efter interviewet var det tid til koncerten. På scenen sammen med Doumbia var hendes eksmand, N’Gou Bagayoko, på akustisk guitar, en fabelagtig kamele n’goni-spiller og en djembespiller i topform. Den perfekte rustikke lyd af fulani-jægermusik, der passer så godt til netop Doumbias stemme, og som også er underskoven hos Oumou Sangaré og Salif Keita, var her ribbet for popfyld, så hendes appellerende stemme dannede den perfekte kontrast.
Jeg gik i gang med at tage billeder fra scenekanten, men efter kort tid stoppede Nahawa Doumbia mig midt i en sang: “Kan du filme med det der apparat?” spurgte hun og pegede bydende på mit kamera. Jeg bekræftede. Hun slog ud med armene: “Hvad venter du på?” Jeg lystrede omgående. Man siger ikke nej til en dronning! Hun smilede sit pigede smil af uendelig varme, knipsede i luften og fortsatte sangen, mens hendes ydmyge tjener ikke tog flere billeder, men kun filmede.
Og hun var fabelagtig, som hun altid er det. Gribende. Med en bluesappel, som var taget fra skoven i området omkring byen Bougouni, hvor hun tidligt blev opdaget, fordi hendes stemme bare var så magisk, så insisterende, at du stoppede op, når du hørte den; ja, alting stoppede. Som det i øvrigt også er tilfældet med hendes og eksmandens ligeledes fabelagtige datter, Doussou Bagayoko. Tjek hende ud, hun er en af de vigtigste unge sangerinder i Mali.
Rødder på Alice
Nahawa Doumbia blev opdaget i begyndelsen af 1980’erne, hvor hun vandt en konkurrence og udsendte de første skæringer, hvor den helt simple instrumentation fik alt til at handle om hendes stemme. De plader er helt fantastiske, og på Doumbias turné i foråret, hvor hun gæster Alice i København, er det netop dét materiale, hun kommer til at spille. Det sker, samtidig med at det amerikanske pladeselskab Awesome Tapes From Africa genudgiver Doumbias debut, der oprindelig udkom på kassettebånd.
Hør en skæring her:
Det amerikanske selskab har siden 2011 været ret ferm til at genudgive afrikanske plader fra kassettebåndstiden, som for manges vedkommende var udsolgt. Brian Shimkovtiz, der ejer Awesome Tapes from Africa, er kendt for at have etikken i orden, forstået på den måde at de oprindelige kunstnere får 50 procent af overskuddet af hvert solgt album.
Shimkovtiz’ første udgivelse var i øvrigt med Nahawa Doumbias tredje kassettebånd fra omkring 1980, og nu er turen så kommet til hendes første bånd med titlen La Grande Cantatrice Malienne Vol 1.
Nahawa Doumbias koncert på Alice sker som en del af den årlige, landsdækkende Vinterjazz festival, og det er med at holde sig til, for koncerten med Doumbia bliver helt sikkert en af de mere memorable.
Samtidig må man håbe, at vi denne gang kan få større opmærksomhed på Wassoulou-musikkens mange fabelagtige sangerinder, som ud over Nahawa Doumbia, Oumou Sangaré og den mere crossover-agtige Fatoumata Diawara også omfatter blandt andre Coumba Sira Koita, Mama Diakité og Sadio Sidibe for bare at nævne et par af de væsentligste.
Billetsalget til koncerten med Nahawa Doumbia er i fuld gang.
Torben Holleufers film fra koncerten i 2015:
