Verden har i meget udtalt grad haft blikket rettet mod Asien i starten af 2020. Dog mere eller mindre kun med fokus på den nye coronavirus, men andre problemer i regionen er ikke sat på pause af den grund. Tværtimod.
De har blot formået at snige sig under det internationale samfunds radar.
Åbent brev: Situationen er alvorlig
Det gælder ikke mindst en lurende miljømæssig katastrofe, som i de seneste måneder har taget til i omfang. Prey Lang-skoven i Cambodja, en af Sydøstasiens største regnskove, oplever en stadig stigning i ulovlig skovhugst. Skoven har ellers været fredet siden 2016. Hvis skovhugsten får lov at fortsætte, vil få alvorlige og uoprettelige konsekvenser for lokale vejrsystemer og vandforsyning i hele regionen.
Dertil kommer, at de lokale græsrodsbevægelser og aktivister, som på fredelig vis arbejder for at dokumentere og standse ulovlighederne, oplever en stigning i chikane fra de selvsamme myndigheder, som i princippet burde bekæmpe den illegale skovhugst og derfor værdsætte græsrøddernes indsats.
Ida Theilade, som er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, adresserede den 11. april et åbent brev til Prey Lang-skovens internationale interessenter som USAID, EU og UNDP for at råbe dem op og rette deres opmærksomhed mod stigningen i ulovlig skovhugst, som finder sted i området. Samtidig gjorde hun dem opmærksom på den øgede chikane, som de lokale myndigheder udøver mod aktivister og ngo’er.
KU og Danmission har i en årrække arbejdet tæt sammen med cambodjanske organisationer, herunder den lokale græsrodsbevægelse Prey Lang Community Network (PLCN), for at beskytte Prey Lang-skoven ved blandt andet at indsamle data om ulovlig skovhugst via en app.
Det fælles arbejde og appen har vundet flere internationale priser blandt andet FN’s Equator Initiative Prize.
Grov chikane af aktivister
Aktivister registrerer ulovlig skovhugst via app.
Foto: N. Tureira Garcia
Det cambodjanske miljøministerium har pure afvist rapporten. Dels fordi man mener, at den primært er politisk begrundet, og dels med henvisning til at de lokale skovaktivister ikke er officielt registreret hos myndighederne i henhold til Cambodjas lov for ngo’er og foreninger. Miljøministeriet påstår derfor, at netværkets ageren er imod loven på trods af, at landets indenrigsministerium gentagne gange har bekræftet det modsatte: At græsrodsbevægelser som PLCN og organisationer af lignende karakter netop ikke er omfattet af den pågældende lovgivning.
Ved at feje PLCN af banen som værende ikke-registreret har miljøministeriet dermed på behændig vis formået helt at undgå at forholde sig til rapportens indhold og konklusion. Nemlig at der i perioden 2001-2018 er forsvundet godt 41.000 hektar skov i Prey Lang-skoven – det svarer til cirka ti procent af skovområdets samlede areal – og at afskovningen i de seneste måneder er taget til.
Efter rapportens udgivelse forbød myndighederne PLCN at afholde den årlige såkaldte træ-velsignelsesceremoni i skoven. Siden blev to af netværkets medlemmer fængslet af de lokale myndigheder, efter først at have været ”civilt anholdt” af en gruppe vagter, som arbejder for et stort tømmerselskab, der ligger op til Pray Lang, og som gentagne gange er blevet sat i forbindelse med netop ulovlig skovhugst i den fredede skov.
Amnesty International igangsatte på den baggrund en international kampagne for at støtte op om aktivisterne og kampen for at bevare området.
Også Human Rights Watch og Global Witness har fordømt den ulovlige skovhugst og ikke mindst de hårdhændede og udemokratiske midler, som de cambodjanske myndigheder på så tydelig vis benytter i forsøget på at uskadeliggøre aktivisterne og dermed lade skovhugsten fortsætte med statens de facto-accept.
Myndighederne rasler med sablen
Efter Ida Theilade sendte sit åbne brev, er problemet yderligere eskaleret.
Det cambodjanske miljøministerium har advaret PLCN om, at hvis man fortsætter med at benytte sig af og offentliggøre rapporter baseret på satellitovervågningsbilleder (som i øvrigt er offentligt tilgængeligt materiale indhentet på lovlig vis af blandt andre EU Kommissionens Joint Research Centre og Global Forest Watch i samarbejde med University of Maryland) vil det få alvorlige retslige konsekvenser for ikke blot netværket og dets medlemmer, men også de organisationer, der samarbejder med de lokale skovbeskyttere.
Myndighederne forsøger således at true netværket og partnere til tavshed, mens man vender det blinde øje til den ulovlige skovhugst.
Derudover har det cambodjanske senat, i ly af coronakrisen, netop godkendt en ny lov, der giver regeringen bemyndigelse til at erklære undtagelsesstilland i tilfælde af kriser, der anses som en trussel mod den nationale sikkerhed. Loven er blevet kraftig kritiseret af FN, Human Rights Watch og andre menneskerettighedsorganisationer, da man forventer, at premierministeren vil bruge sine nye, store magtbeføjelser til at undertrykke civilsamfundet yderligere.
PLCN og andre græsrodsbevægelser går en svær tid i møde.
Jacob Linnemann Andersen er tidligere volontør i Cambodja.
