Globalnyt præsenterer: Ugens tre
“Globalnyt præsenterer: Ugens tre” er en tilbagevendende artikelserie.
Her giver vi vores læsere mulighed for at stifte bekendtskab med (måske) ukendte kunstnere, ferieperler, egnsretter, kulturpersonligheder, musikgenrer, sportsgrene, forfatterskaber, film mm.
Det bliver med skiftende fokus, når vi afslutter arbejdsugen med en ny omgang ”Globalnyt præsenterer: Ugens tre”.
Nous sommes les tam-tams
Sangen ’Nous sommes les tam-tams’ (Vi er trommerne) fra 2004 handler om fattigdom, og om at bekæmpe AIDS-epidemien. Sangens titel er en reference til de talende trommer, der traditionelt blev brugt til at sprede nyheder nogle steder i Afrika. Det er titelmelodien på en FN-sponseret CD med sange om AIDS, analfabetisme, ulighed mellem kønnene, krig og konflikter. Den handler om 2015-målene, men udover den økonomiske støtte og temaerne, der er dikteret af FN, er sangene skrevet og indspillet af afrikanske kunstnere i Afrika.
CD’en indeholder 11 sange på mere end 10 forskellige sprog (alle sangene er på mere end ét sprog). Hele 18 forskellige store, afrikanske sangere og musikere, blandt andet Youssou N’Dour, Angelique Kidjo og Salif Keita optræder på CD’en. Men selvom disse meget kendte musikere er fra Vestafrika, optræder der også sangere fra andre steder på kontinentet såsom Zimbabwe, Madagaskar, Mauretanien og Algeriet. Sangene fremstiller på ingen måde afrikanerne som hjælpeløse ofre, men derimod som aktive agenter i at sprede nyheden om, og gøre arbejdet for, at man kan komme AIDS, konflikt, ulighed og analfabetisme til livs.
’Nous sommes les tam-tams’ er en opløftende og lidt forvirrende blanding af flere forskellige sprog, herunder flere vestafrikanske sprog, foruden fransk, arabisk og engelsk, og den skifter mellem flere forskellige stilarter og rytmer, der dog alle sammen er lette, livlige og tydeligt afrikanske.
Africa Stop Ebola
Band Aids hit fra 1984 ’Do they know it’s Christmas’ blev, på trods af protester, indspillet igen i forbindelse med ebola-epidemien i Vestafrika. Det afrikanske modsvar, sangen ’Africa stop Ebola’ fra 2014, er ligesom Nous sommes les tam-tams udgivet med støtte fra et FN-organ, nemlig UNICEF. Den blev distribueret til radio- og tv-stationer over hele Vestafrika med støtte fra World Association of Community Radio Broadcasters, og alt overskud fra salg af singlen går ubeskåret til Médécins sans frontiers (Læger uden Grænser), der som bekendt gjorde en enorm indsats i forhold at få epidemien under kontrol i Vestafrika.
Sangen forklarer på flere forskellige vestafrikanske sprog, engelsk og fransk, at man skal stole på lægerne, opsøge hjælp, at sygdommen kan ramme alle, og at man ikke må røre de syge eller de døde, fordi det er sådan, sygdommen smitter. Men også, at de, der er blevet raske igen, ikke længere smitter og derfor ikke skal udstødes. Det er en god måde at sprede både håb og relevant information om en epidemi, verden ikke var forberedt på og var alt for længe om at få kontrol over, lige præcis dér, hvor der er brug for håb og information.
Mange afrikanske kunstnere, blandt andre Salif Keita, Tiken Jah Fakoly og Didier Awadi medvirker, og musikken spænder mellem reggae, afrikansk hiphop og traditionelle, vestafrikanske rytmer. Melodien er let og opløftende, og det er svært ikke at sidde og nikke med til omkvædet ”Ebola, ebola, invisible enemy / Ebola, ebola, fais confiance au docteurs (stol på lægerne).” Og så kan man endda vælge engelske undertekster til.
Tell Everybody
Sangen ’Tell Everybody’ fra 2015 handler om de nye udviklingsmål, Sustainable Development Goals eller 2030-målene, der afløste 2015-målene (Millennium Development Goals), men er ikke produceret med støtte fra FN. Den er derimod produceret af de tre prisvindende producere Cobhams Asuquo (Nigeria), David Muthami (Kenya) og Ellputo (Mozambique). Den opfordrer Afrikas (og alverdens) unge til at holde deres ledere fast på de løfter, de gav i forbindelse med offentliggørelsen af 2030-målene.
Noget, der i mine øjne gør sangen virkelig spændende, er at to af versene er crowd-sourcede i en mobil telefoni-konkurrence, hvor man kunne sende sit forslag til et vers i en sms til producerne. At det skabte ret stor interesse for sangen, og derigennem for 2030-målene, kan ses af, at 5.712 mennesker fra 24 afrikanske lande deltog i konkurrencen. Vinderne modtog en præmie på 500 dollars hver.
Sangen er indspillet af nogle af tidens store, afrikanske navne i den nyere ende af den afrikanske musikscene. Det er det sydafrikanske band Mafikizolo, Yemi Alade fra Nigeria, Diamond fra Tanzania, Sauti Sol fra Kenya, Toofan fra Togo og Becca and Sarkodie fra Ghana. Det gør, at lyden er lidt hårdere og indeholder nogle mere moderne stilarter end de to forgående sange. Men den er for det meste stadig umiskendeligt afrikansk. Kunstnerne synger og rapper på fransk, engelsk, swahili, zulu og pidgin. Videoen adskiller sig fra de to foregående sange (der mest er studio-optagelser) i og med at den næsten udelukkende foregår i et ungt middelklasse-Afrika, hvor sangerne løber rundt og danser og fortæller alle om 2030-målene.
