“Vanessa” mener, at den kinesiske invasion af Taiwan allerede er begyndt. Hun ser det hver dag i bølgen af desinformation på sociale medier – beskeder designet til at skabe panik i befolkningen og underminere troen på det unge lands demokrati.
“Alle de falske nyheder – vi må forstå, det er en af betingelserne under en krig,” siger hun.
Hvad angår den fysiske invasion, tror den 30-årige it-medarbejder, at den kommer snart. Hun tror, den vil definere resten af hendes liv.
Denne artikel er oprindeligt publiceret af det amerikanske medie Foreign Policy, der rapporterer fra hele verden.
“Det anspændte forhold har været der, lige siden jeg blev født, men for nylig har Kina øget presset efter deres interne krise,” fortæller hun. Hun forventer, at slaget vil stå inden for fem til ti år.
Det er grunden til, at Vanessa har givet afkald på en ugentlig weekend-dag. I stedet for at holde fri betaler hun lidt over 200 kroner for at slutte sig til 40 andre i et klasseværelse i en kedelig Taipei-kontorblok, hvor de lærer at forberede og forsvare sig.
De lærer om de to hæres forskellige våben og sandsynlige invasionsscenarier: angreb på infrastruktur, bølger af falske nyheder og potentielle kidnapninger af politiske ledere. Der er stor vægt på behovet for god information – og farerne ved des- og misinformation. De træner også førstehjælp og lægger særlig vægt på behandling af livstruende sår og skader.
Dagens lektioner omhandler “Contours of Modern Warfare” og “Cognitive Warfare and Information Manipulation” samt en session om førstehjælp. Her rådes eleverne til at bære beskyttelsesbriller og handsker i tilfælde af invasion for at beskytte sig mod kemiske og biologiske våben. De bliver også undervist i, hvordan man prioriterer patienternes skader og bedømmer, om et område er sikkert eller ej. En sidste session, holdt skjult og lukket for medierne, handler om at søge dækning og overleve på en slagmark.
Forskere og rigmand haste-forbereder taiwanerne
Kurset drives af Kuma Academy, en af et hastigt stigende antal civilforsvarsorganisationer, hvor almindelige taiwanere tager forberedelserne til en potentiel krig i egne hænder. Den taiwanske forretningsmand Robert Tsao, grundlægger af United Microelectronics, har doneret omkring 20 millioner dollars til Kuma. I den forbindelse sagde rigmanden, at han håber at se organisationen træne mindst tre millioner taiwanere, så alle landets husstande har medlemmer med forsvarstræning.
Vanessa var heldig at komme ind. Kuma Academy har en venteliste på tusinder til sine begynder-hold. Organisationen afholder 15 endagskurser om måneden, snart 30. De bliver udsolgt, så snart de bliver annonceret. Næsten tusinde mennesker er blevet uddannet på Kuma Academy, siden grundkurserne blev lanceret i juni.
USA har længe presset Taiwan til at gøre mere for at forberede sit eget forsvar efter flere års underfinansiering. Den obligatoriske nationale tjeneste for mænd plejede at vare to år og blev forkortet til kun fire måneder i 2017. Forløb som Kumas er en måde at lynlæse til den afgørende eksamen, der snart kan komme.
“Robert” er en folkeskolelærer, der ligesom Vanessa ikke ønsker at oplyse sit fulde navn af frygt for, hvad det kan betyde efter invasionen. Han beskriver hovedbudskabet som det mentale beredskab, blandt andet mod “krigen på internettet”. Kumas medstifter og administrerende direktør, Marco Ho, trækker også på erfaringer fra befolkningen i Ukraine, herunder “hvordan man søger dækning, og hvordan man evakuerer, og hvordan man forbereder lagre af vand og mad.”
Kuma Academys navn stammer fra det japanske ord for ’bjørn’ – en henvisning til den taiwanske sorte bjørn. I myterne fra det oprindelige Rukai-folk i Taiwan er den sorte bjørn kendt som bjergenes forsvarer. Marcho Ho forsker i de politiske forhold i Taiwanstrædet. Hans medstifter, Puma Shen, er lektor i kriminologi med speciale i statslig kriminalitet og informationskrigsførelse ved National Taipei University.
“I krigsførelse er det kun omkring 10 procent, der rent faktisk bruger våben. Vores indsats er rettet mod de andre 90 procent, som skal vide, hvordan de skal beskytte sig selv og deres familier og støtte den militære indsats,” fortæller Ho. Deres yngste elev indtil videre var 13 år gammel, den ældste var en 70-årig pensioneret læge. De fleste har været mellem 30 og 50 år, og kønsbalancen har været tæt på halv-halv.
Frontlinjen er indtil videre virtuel
Ho betragter arbejdet med at gøre befolkningen modstandsdygtig mod des- og misinformation som frontlinjen. Taiwan er længe blevet bombarderet med falske nyheder fra Kina. Politisk indblanding og desinformation er eskaleret siden valget af præsident Tsai Ing-wen, en taiwansk nationalist, i 2016.
Da formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, besøgte landet i august, blev digitale skilte i dagligvarebutikker hacket for at vise meddelelser, der kritiserede hendes besøg. Tidligere cirkulerede misinformation, der beskyldte regeringen for at lyve om COVID-19 pandemiens konsekvenser for Taiwan.
Et nyt ministerium for digitale anliggender, der blev oprettet i august, har nedsat “meme ingeniør”-afdelinger i alle regeringsdepartementer for at kunne reagere på desinformation hurtigt og vittigt. Ministeren for digitale anliggender, Audrey Tang, har sagt, at kinesisk misinformation har til formål at sprede frygt og underminere troen på demokratiet for at skabe folkelig opbakning til den såkaldte genforening med Kina. Indtil videre har det ikke virket.
Meningsmålinger viser, at de fleste taiwanere ønsker at bevare status quo, hvor Taiwan opfører sig som en suveræn stat, men ikke formelt erklærer uafhængighed. En meningsmåling foretaget af det regeringsfinansierede Institut for Nationalt Forsvar og Sikkerhedsforskning lige efter den russiske invasion af Ukraine viste, at 73 procent af de adspurgte var villige til at forsvare landet i tilfælde af en kinesisk invasion.
Leg med hobby-pistoler bliver dødeligt alvor
For nogle er Kuma Academy ikke nok. Mens Vanessa og hendes klassekammerater bandt forbindinger om hinandens arme, samledes en anden del af civilforsvarsbevægelsen ved Taipei World Trade Center, mindre end en kilometer derfra, til den årlige MOA-udstilling (Military, Outdoor, Airsoft-Airgun) om softguns.
De elektriske eller gasdrevne våben, der næsten alle produceres i Taiwan, ligner og føles som rigtige skydevåben. Taiwan har nogle af de strengeste våbenlove i verden, hvilket reelt gør det umuligt for de fleste civile at eje våben, men krigsspil med softguns er blevet en populær hobby. Nu har legene fået en mere seriøs dimension.
Max Chiang, 48, en våbeninstruktør på udstillingen, fortæller, at hans elever er firedoblet i antal siden invasionen af Ukraine. Til weekendens udstilling betaler almindelige civile op til tusinde kroner for våbeninstruktion. Taiwans militær havde også en velbesøgt rekrutteringsstand på udstillingen, og en bod drevet af ukrainere solgte hjemmebagte kager samt vodka med kanel og honning for at rejse penge til deres hjemland.
I nærheden skød Ou Chia-Cheng, en 37-årig freelancefotograf, sig gennem en nærkampsøvelse med softgun. Han afsluttede Taiwans obligatoriske militærtjeneste i 2004 og arbejdede derefter i syv år i Kina. Nu er han vendt tilbage til Taiwan og er sammen med 15 venner begyndt at forberede sig på det værste. De har øvet sig i at skyde med softgun og opbevare mad. Han fortæller, at han vil kæmpe, hvis det bliver nødvendigt.
Amerikansk veteran træner Taiwans civile
En af de mest organiserede softgun-træningsgrupper er Camp 66. Gruppen er grundlagt af den pensionerede amerikanske marinesoldat Richard Limon og den tidligere taiwanske flådeofficer Xiong Qisheng.
Limon udsætter sine elever for forskellige scenarier og beder dem om at træffe hurtige beslutninger. Hvis de tøver, kaster han brugte patronhylstre efter dem og meddeler: “Du er død. Du har lige mistet et liv, fordi du ikke traf en beslutning.”
I gamle fabrikker træner gruppen bykrig, hvilket ifølge Limon vil være et “mareridt” i de stærkt afgrænsede rum mellem Taipeis skyskrabere. Softguns har ikke rekylen eller støjen fra et rigtigt skydevåben, medgiver Limon, men “vi er bedre forberedt end ukrainerne. De skulle træne med trævåben i begyndelsen.”
En af Camp 66-eleverne er den 25-årige computer-sælger Shaun Tai. Han begyndte at spille videospil i sine teenageår og blev derefter bidt af at skyde med softgun. Nu forbereder han sig på at forsvare sit land. En anden deltager, den 34-årige pilot Kevin Chen, siger, at en invasion er uundgåelig og resultatet usikkert. Men han er ved at lære at bruge softguns, fordi “vi i det mindste bør gøre det svært. Man kan ikke bare lægge sig ned og give op.” Ukraine har vist, siger han, “hvor effektiv man kan være, hvis man har hjertet på rette sted.”
Blandt eleverne i Kuma og Camp 66 er der enighed om, at invasion allerede kan ske inden for fem år. Limon mener, at det kan blive endnu tidligere, og han sammenligner situationen med Argentinas chokerende invasion af Falklandsøerne i 1982.
”Det skete, fordi Argentina havde en intern økonomisk krise og havde brug for en afledning. Og det er situationen i Kina lige nu,” påpeger han.
Det er en følelse, der gentages af I-Chung Lai, formanden for tænketanken Prospect Foundation, som er specialiseret i relationer på tværs af strædet. Læren fra Ukraine er ifølge Lai, at diktatorer ikke altid opfører sig rationelt. At Kina endnu ikke er klar til at starte en invasion, og at en krig vil være katastrofal for begge sider, betyder ikke nødvendigvis, at det ikke vil ske, siger han.
Regeringen byder civiles forberedelser velkommen
Den taiwanske regering betragter tydeligvis de spirende civilforsvarsorganisationer som primært en god ting. Taiwans udenrigsminister Joseph Wu fortalte i sidste måned journalister, at regeringen overvejede nøje, hvordan de bedst inddrager civile i et decentraliseret forsvar, der vil omfatte lokale regeringer, ngo’er og organisationer på “græsrodsniveau”.
“At forsvare Taiwan er vores eget ansvar, og vi er fast besluttet på at forsvare os selv. Vi har ingen ret til at bede andre om at hjælpe os, hvis vi ikke er parate til at forsvare os selv,” udtalte Wu.
Regeringen har signaleret, at den vil øge værnepligten til et år. I øjeblikket er der kun 165.000 aktive tropper og omkring 20.000 korttidsværnepligtige ud af en samlet befolkning på næsten 24 millioner.
Samtidig er der en vis rivalisering mellem civilforsvarsorganisationerne og manglende enighed om den korrekte tilgang. Limon er forsigtig med ikke at nedgøre Kuma Academy, men understreger, at “de er ret anderledes i forhold til det, vi laver.”
Hans elever er ikke lige så høflige. Tai beskriver Kuma som “en flok idioter, der lader som om, de forbereder sig på krigen. De er en smule ubrugelige. Hvis de virkelig vil forberede sig, skal de lære at bruge softguns.”
Civilforsvarsbevægelsen er dog enige om én ting. Som Kuma-grundlæggeren Ho siger, er den bedste chance for at forhindre krig at forberede sig.
“Hvis vi sender et signal om, at vi vil lægge os ned og være venlige og ikke gøre modstand, så er risikoen for en invasion tårnhøj.”
Artiklen er oprindeligt bragt af Foreign Policy og oversat til dansk af Søren Steensig.
