De gamle fjender, Israel og Sudan, vil normalisere deres diplomatiske relationer. Det annoncerede USAs præsident, Donald Trump, fredag den 23. oktober i det ovale værelse i Det Hvide Hus, mens han havde lederne af Israel og Sudan med på telefonen.
Sudan er det tredje arabiske land, som inden for kort tid har indgået en aftale om normalisering af forholdet til Israel. I september gjorde Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater det.
Aftalen mellem Israel og Sudan var næppe kommet i stand, hvis Sudans mangeårige autokrat Omar al-Bashir stadig havde siddet ved magten. Han blev afsat af militæret i 2019 i kølvandet på store folkelige protester og efterfulgt af en overgangsregering. Denne kæmper med en elendig økonomi, der blandt andet kan tilskrives de økonomiske sanktioner, som Sudan har været underlagt siden 1993, hvor landet kom på USAs liste over lande, der sponsorerer terrorisme. Derfor har Sudans nye regering taget flere initiativer, der skal få landet strøget fra listen og ud af rollen som international pariah.
Læs også: Voldsomme prisstigninger og fødevaremangel i Sudan
Vil tilbage i det internationale samfund
Sudans regering har indvilliget i at betale 355 millioner dollar i erstatning til ofrene for al-Qaedas bombninger af de amerikanske ambassader i Nairobi og Dar Es Salaam. Det skete i 1998, mens Osama bin Laden opholdt sig i Sudan, og al-Qaeda ifølge USA blev støttet af Omar al-Bashirs-regime. Nu forhandler regeringen i Khartoum med repræsentanter fra Den Internationale Straffedomstol om udlevering af Omar al-Bashir til retsforfølgelse i Haag, og senest har regering indgået aftalen om en normalisering af forholdet til Israel. Forventningen fra regeringens side er, at USA som lovet vil fjerne Sudan fra sin terrorliste, så de økonomiske sanktioner kan blive ophævet.
Læs også: Den Internationale Straffedomstol er i Sudan for at drøfte retsforfølgelse af eks-diktator.
Kunne Sleepy Joe have gjort det?
USA har haft en stor finger med i spillet, og det er ikke nogen tilfældighed, at præsident Donald Trump annoncerede aftalen foran pressen umiddelbart inden det amerikanske præsidentvalg. Præsidenten har i hele sin præsidentperiode ført en pro-israelsk politik og presset på for at få arabiske stater til at anerkende Israel. Han håber, at aftalen vil styrke opbakningen til ham blandt pro-Israel vælgere i USA.
“Tror du, Sleepy Joe [Joe Biden, red.] kunne have lavet en sådan aftale? Det tvivler jeg på”, sagde han til den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu over telefonen, da aftalen blev annonceret, skriver the Guardian.
Gamle dødsfjender
For Israel er aftalen med Sudan endnu en fjer i hatten med stor symbolværdi. I modsætning til Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater, der aldrig har været i direkte kamp mod den jødiske stat, kæmpede sudanesiske soldater mod Israel i krigene i 1948 og 1967. Efter seksdageskrigen mødtes arabiske magter i Khartoum og forpligtede sig til “tre nej’er”. Nej til fred med Israel, nej til at anerkende Israel og nej til at forhandle med Israel.
Israel kvitterede med i 1970’erne at støtte sudanesiske oprørere, der bekæmpede styret i Khartoum, som til gengæld gav palæstinensiske guerrilla-grupper et sikkert opholdssted i Sudan. Khartoum er også mistænkt for at have sendt våben til Hamas og Hizbollah, hvilket angiveligt fik Israel til at bombe en våbenfabrik i Sudan i 2012. Styret i Khartoum anklagede i hvert fald Israel for at stå bag angrebet. Nu er Sudan gået med til, at fly til og fra Israel kan flyve gennem sudanesisk luftrum.
Endnu en dolkestød i ryggen
Palæstinenserne har ikke taget godt imod aftalen mellem Sudan og Israel. De føler sig forrådt af endnu en af deres arabiske “brødre”, og det palæstinensiske selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, har udtalt, at ingen har retten til at tale på vegne af palæstinenserne. Andre har formuleret sig i stærkere vendinger. Hamas, der kontrollerer Gaza, har ifølge BBC udtalt, at aftalen er en “politisk synd”, og en højtstående palæstinensisk embedsmand omtaler den som “endnu en dolkestød i ryggen”.
Store dele af den sudanesiske befolkning er på linje med palæstinenserne. I en nylig offentligt meningsundersøgelse udført af Arab Center for Research & Policy Studies i forskellige arabiske lande svarer 79 procent af de adspurgte sudanesere, at de er modstandere af, at deres land diplomatisk anerkender Israel.
Læs også: Arabere er en nation, der sulter efter demokrati
Sudans civile premierminister Abdalla Hamdok ved, at en normalisering af forholdet til Israel er kontroversiel, og han har udtalt, at tiltaget ikke må sammenkædes med, at USA fjerner Sudan fra sin terrorliste, skriver Reuters.
Forholdet stadig ikke normaliseret
Selvom aftalen er annonceret er det dog uklart om Sudans midlertidige regering overhovedet har autoriteten til at indgå den. Landet står stadig uden parlament, og der er først valg i 2022.
“Dette er en aftale om normalisering; der er endnu ikke en normalisering. Vi må vente til at Sudans demokratiske funktioner fungerer, inklusiv den lovgivende forsamling, før vi kan ratificere den”, har Sudans fungerende udenrigsminister udtalt ifølge CNN. Aftalen får ikke total opbakning internt i Sudans overgangsregering, der består af seks civile og fire officerer. De militære ledere er mere positivt stemt over for aftalen end de civile, som frygter at den kan underminere den nye administrations legitimitet. Hvis de økonomiske sanktioner ophæves, og Sudans økonomi forbedres, vil regeringen formentlig genvinde meget legitimitet.
I alt har fem arabiske lande normaliseret relationerne til Israel. Udover Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater og Sudan, gjorde Jordan det i 1994 og Egypten i 1979. Mauretanien anerkendte Israel i 1999, men har sidenhen nedfrosset sine diplomatiske forbindelser til den jødiske stat. Forventningen er, at Saudi Arabien bliver det næste arabiske land, der diplomatisk anerkender Israel – en anerkendelse 65 procent af den saudiske befolkning er modstandere af ifølge rapporten fra Arab Center for Research & Policy Studies.
