Ligesom du ikke giver babyer fed flæsk og gule ærter, skal du være varsom med, hvad du byder små grisemaver.
Det ved de alt om i den midtjyske virksomhed Hamlet Protein, der har udviklet et protein, der gør det lettere for små grise at gå fra soens patter til mere normalt foder uden at få problemer med maven.
“Overgangen skal gerne ske så hurtigt, sikkert og dyrevenligt som muligt. Det er produktionsdyr, der skal slagtes, og derfor vil man gerne have, at de hurtigt kan vokse sig store,” fortæller kommerciel direktør Søren Bank fra Hamlet Protein.
For lægmand kan det måske lyde som en lille og lidt kuriøs niche, men det er det langt fra. Det er big business – ikke mindst i Kina, hvor der i takt med den økonomiske udvikling efterspørges stadig mere svinekød fra en konstant voksende middelklasse.
“Det går hujende stærkt. Tidligere var svineproduktion i Kina meget familieorienteret, såkaldt ”backyard farming”. Sådan er det ikke længere. I dag er svineproduktionen kendetegnet af større og mere udviklede brug,” siger Søren Bank og fortsætter:
“Udviklingen vil kun fortsætte. Den kinesiske regering gør en stor indsats for at professionalisere produktionen af grise og få den væk fra de store byer. Og her kan vi levere nogle attraktive foderløsninger.”
Og faktisk er efterspørgslen så stor, at Hamlet Protein har besluttet sig for at åbne deres eget salgskontor i Kina.
“Markedet er nu så modent og professionelt, at det giver mening for os at være der på mere permanent basis. Målet er at få en endnu større bid af den vækst, der er i Kina,” siger Søren Bank.
“Det nye er, at markedet nu direkte efterspørger produkter og teknologier, der tidligere var både alt for dyre og sofistikerede til at kunne vinde indpas.” – Glen Mikkelsen, General Manager, China
SMV’erne har fået smag for Kina
Hamlet Protein er langtfra alene med den ambition, fortæller Glen Mikkelsen, der er leder af DI’s kontor i Kina.
“Hvor Kina i 90’erne og starten af 00’erne primært var interessant for de store danske selskaber eller som ren sourcing- og produktionsbase, ser vi nu i markant stigende grad, at det også er de små og mellemstore virksomheder, der rykker ind på markedet,” siger Glen Mikkelsen.
Han fortæller, at udviklingen er gået hånd i hånd med, at Kina med eksplosiv fart har udviklet en købestærk middelklasse og højteknologiske industrier oveni den stadigt ekstremt store andel af verdens produktion. Nu er Kina interessant som et selvstændigt marked, og det er det marked, virksomhederne i dag kommer for.
Oplevelsen understreges også af en analyse foretaget af Dansk Industri. Den viser, at antallet af danske virksomheder med op til 50 medarbejdere, der eksporterer til Kina, er steget med 72 procent siden 2007. Dermed er antallet oppe på over 1.200 virksomheder.
Til sammenligning er antallet af virksomheder med mellem 50 og 250 medarbejdere med eksport til Kina blot steget med 18 procent. Og for de helt store danske virksomheder har væksten begrænset sig til to procent, hvilket hænger sammen med, at mange længr har været i Kina.
“Det nye er, at markedet nu direkte efterspørger produkter og teknologier, der tidligere var både alt for dyre og sofistikerede til at kunne vinde indpas. Det har åbnet døren for SMV’erne, der kan se, at de er umiddelbart relevante,” siger Glen Mikkelsen.
Læs DI Analyse: Ambitiøse SMV’er klar til at erobre nye markeder
Artiklen fortsætter under videoen fra den europæiske erhvervsorganisation Business Europe, hvor de danske virksomheder FabricAir og Hovmand fortæller om deres internationale ambitioner og udfordringer.
Robotterne indtager Kina
Udviklingen sætter også sit præg på typen af produkter, som danske virksomheder eksporter til Kina. Eksempelvis er Kina blevet verdens største aftager af industrirobotter.
Det er en udvikling, som den fynske virksomhed Mobile Industrial Robots både har bidraget til og nydt godt af.
Mobile Industrial Robots fremstiller mobile robotter til intern transport. Det vil sige, at de kan hjælpe med at flytte et element i produktion fra A til B på en effektiv, sikker og billig måde. Og det er noget, som i stigende grad bliver efterspurgt i Kina, fortæller direktør Thomas Visti.
“Kina er uden sammenligning verdens største robotmarked. I 2016 blev der solgt 90.000 industrirobotter i Kina, mens der herhjemme blev solgt cirka 700,” siger han.
Den gængse fortælling om Kina har ellers været, at det først og fremmest var den enorme arbejdsstyrke, der muliggjorde den billige produktion. Men ifølge Thomas Visti vil de kinesiske producenter gerne benytte højteknologi og automatisering, og samtidig har den kinesiske regering sendt et klart signal om, at automatisering og robotteknologi er vejen frem. Blandt andet tilbyder den kinesiske regering at medfinansiere automatisering af de kinesiske virksomheders produktion.
For Mobile Industrial Robots har det betydet, at efterspørgslen på virksomhedens robotter er så stor, at de allerede i deres første år på det kinesiske marked har haft overskud. Og på længere sigt forventer Thomas Visti, at Kina kommer til at tegne sig for 25 procent af Mobile Industrial Robots totalsalg.
“Kina kan noget med volumen. Vi har blandt andet fået en 50 styk ordre til en række kinesiske hospitaler. Det er i et leje og et niveau, som vi ikke har set andre steder i verden.”.
Læs også: DI er klar med digitale oprindelsescertifikater
Intet er umuligt – intet er let
Men alt er selvfølgelig ikke fryd og gammen i Kina. Særligt ikke, når man er en mindre dansk virksomhed, fortæller Glen Mikkelsen, der er chef for DI’s kontor i Kina og i nu 11 år har boet i Shanghai.
“Et meget passende udtryk er ”Intet er umuligt i Kina, men der er heller ikke noget, der er let.” Der er meget formalia og papirflytteri. Processer kan være uigennemskuelige, og administrativt er det tungt. For en lille dansk virksomhed kan det være svært at overskue,” siger han.
Den observation kan de også skrive under på i Hamlet Protein.
“Kina er et andet marked at være i både legalt og organisatorisk. Det er et stort land med en stor administration, som ændrer sig. Og så er der det helt banale med sprogbarriererne,” siger direktør Søren Bank.
En anden udfordringer er at finde gode og kvalificerede medarbejdere. Der er kamp om de bedste, og det sender lønningerne op.
“Folk, der både kan begå sig sprogligt, kulturelt og professionelt, er ikke billige. Samtidig må man ikke forvente den samme grad af loyalitet, som man kender fra Danmark. Det kinesiske arbejdsmarked for højtuddannede er pænt aggressivt,” siger Søren Bank.
Læs også: Danske medarbejdere er blandt de allergladeste i verden
DI er klar til at hjælpe
Udfordringerne med at tage de første babyskridt ind på det kinesiske marked, og få fat i det rigtige folk, er noget af det, som DI’s kontor i Kina kan hjælpe med.
Siden 2004 har kontoret hjulpet mere end 100 danske virksomheder med HR, administration og finansielle spørgsmål, og ved slutningen af 2017 er der 35 virksomheder på kundelisten. Heraf udgør datterselskabsadministration de 15, hvilket er en tredobling i forhold til starten af året, fortæller chef for kontoret Glen Mikkelsen.
“Vi ser en massivt voksende interesse. Mange af kunderne er SMV’er, der er på vej til eller lige er blevet etableret – og vil have hjælp med alt det administrative, så de kan give forretningsudviklingen fuld fokus,” siger han.
For Mobile Industrial Robots har det været en nærmest uvurderlig hjælp i opstartsfasen.
“Hele set-uppet med DI’s kontor har været rigtig positivt for os. DI har håndteret HR og rekrutteringsdelen. Og så har det været en stor fordel for os, at DI har været tæt på de kinesiske medarbejdere, hvilket er betryggende, når man ikke er i Kina hver anden uge,” siger direktør Thomas Visti.
Det har gjort opstartsfasen i Kina meget nemmere for Mobile Industrial Robots.
“Det har været en rigtig positiv oplevelse. Det er en god måde at starte på, hvis man som virksomhed står og overvejer, om man skal gå ind i Kina og ikke lige har et tocifret millionbeløb at investere,” siger han.
—
Denne artikel er oprindeligt bragt i DI Business. Læs den originale version her.
