Mens fremadstormende vækstøkonomier og nye megabyer, særligt i Asien, har trukket overskrifter og samtaler over middagsbordet, er Afrikas byer bare vokset og vokset – oftest under radaren og væk fra verdens og de globale mediers rampelys.
Afrika har også kun tre megabyer, dvs. byer med over 10 millioner indbyggere; Kairo (Egypten), Kinshasa (D.R. Congo) og Lagos (Nigeria) – og et par flere forventes at slutte sig til rækken i det næste årti.
De mellemstore byer stormer frem
Men megabyer er langt fra hele fortællingen. I en analyse for World Economic Forum, har forskerne Robert Muggah and David Kilcullen set på Afrikas stillegående urbane revolution, den som sker i de mindre og mellemstore byer på kontinentet.
I et stort kortlægningsprojekt, foretaget i samarbejde World Economic Forum, Verdensbanken, SecDev og Igarapé Instituttet, har de identificeret 528 afrikanske byer med et indbyggertal på over 250.000. Regionens urbane vækst ligger gennemsnitligt på 3.9 procent – og det er netop hastigheden, mere end størrelsesordenen, som er værd at bide mærke i.
Ser man eksempelvis på Madagaskars hovedstad Antananarivo, der rangerer som en af Afrikas mest skrøbelige byer, vokser befolkningen her med over fem procent om året. Abuja og Port Harcourt, begge i Nigeria, vokser med henholdsvis 6.2 og 5.1 procent årligt. I den øverste ende af skalaen, vokser Burkina Fasos hovedstad Ouagadougo, med 7.2 procent om året mens byen Mbouda i Cameroun, vokser med 7.8 procent årligt.
Selvom det stadig er kun godt 40 procent af afrikanere, som i dag bor i byer – altså et stykke under verdensgennemsnittet på 54 procent – så viser de nye tal med al tydelighed, at urbaniseringen på kontinentet er sat i turbofart. Mindre tydeligt er det til gengæld hvad udviklingen vil betyde for Afrikas fremtid.
Argumenterne spænder vidt: Nogle anser befolkningstilvæksten og den stærke urbanisering som en drivkraft for økonomisk vækst – og grundlaget for et Afrika, som gradvist vil overtage et aldrende Kinas rolle, og blive verdens nye kraftcenter for eksportrettet forarbejdningsindustri og produktion. Andre er mere bekymrede for, at de overbefolkede og overbelastede byer, i fremtiden ikke vil kunne understøtte de voksende befolkninger, og at der i lyset af voksende ungdomspukler, venter Afrikas byer politiske, økonomiske og miljømæssige omvæltninger – der i sidste ende kan overvælde landene såvel som hele regioner.
Læs mere om emnet og find links her
Tre grunde til at flere vælger byerne
Afrikas turbodrevet urbanisering er drevet af en række forskellige faktorer:
– Den først faktor er den såkaldte “organiske vækst” – altså den naturlige forøgelse af befolkningsstørrelsen grundet høje fødselsrater, bedre sundhed etc.
– Den anden faktor er migration fra landområder – her taler man både om “frivillig” og “ufrivillig” migration – hvor landboere rejser væk fra fattige, noglegange krigshærgede, egne og mod arbejde, muligheder og et bedre liv i byerne.
Man taler om at migrationen er drevet af såvel “pull” som “push” faktorer.
Pull faktorer henviser til de faktorer der tiltrækker befolkninger til byerne : økonomiske muligheder, bedre forbundethed, adgang til basale ydelser, services, sundhed og uddannelse etc.
Push faktorer henviser til de faktorer der driver folk væk fra landområderne : konflikt, degradering af miljøet og livsgrundlaget, klimaforandring, ressourcemangel, fattigdom.
Disse push faktorer kan tillige skabe en ond cirkel, hvor situationen i landområder forværres i takt med at mennesker og “gode kræfter” forlader områderne til fordel for et bedre liv i byerne.
– Den tredje store faktor bag udviklingen skal findes i, at økonomisk migration og forbundethed (mobiltelefoner, internet, transport) har skabt større migration på tværs af landegrænser og regioner – det har været med til at stimulerer væksten i nogle byer, mens andre områder drænes for menneskelig kapital.
Dette sidste forhold har, også i Afrika, været stærkt gældende for udviklingen: Eksempelvis fandtes der kun 30.000 mobiltelefoner i Nigeria i år 2000 – i 2012 fandtes der over 113 millioner mobiltelefoner.
