12 måneder siden
-
11:23
Bolsonaro lover at “fortsætte kampen”
Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro lovede onsdag at “fortsætte kampen”, da han samlede tusindvis af mennesker til en demonstration i hovedstaden Brasilia for at kræve amnesti for de personer, der er dømt for et mislykket kupforsøg i januar 2023.
Bolsonaro står selv over for en retssag på grund af anklager om kupforsøg, men forsøger lige nu at gøre politisk comeback.
70-årige Bolsonaro, der for nylig gennemgik en kompleks maveoperation, råbte ifølge France24, “vi må ikke miste håbet. Vi vil fortsætte kampen!” fra toppen af en lastbil til sine tilhængere, som var klædt i grønt og gult.
Den 8. januar 2023 stormede tusindvis af hans støtter Kongressen, Højesteret og præsidentpaladset og anklagede den venstreorienterede rival Luiz Inacio Lula da Silva for at stjæle valget i oktober 2022.
Læs også: Brasilien mod Big Tech: Lulas limbo
12 måneder siden
-
15:53
FN-chef chokeret over drone-angreb på Sudans humanitære hovedstad
“Jeg er chokeret og dybt bekymret over de intensiverede drone-angreb mod civil infrastruktur i Port Sudan, den humanitære hub i Sudan.” Sådan lyder det i et opråb fra Clementine Nkweta-Salami, landechef for FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, og nødhjælpskoordinator i Sudan.
Udmeldingen kommer i kølvandet på tre dage med gentagne drone-angreb mod Port Sudan, der ligger på landets østlige Røde Havskyst og har fungeret som de facto hovedstad for regeringshæren, Sudan Armed Forces (SAF), under den verserende krig.
Dronerne har ramt både benzin-lagre og elværk i Port Sudan, hvilket har ført til store strømafbrydelser. FN’s nødhjælpschef i Sudan kalder angrebene for “seriøse overtrædelser af international lov” og peger på, at det nu bliver endnu sværere at levere nødhjælp til de omkring 30 millioner sudanesere, der har hårdt brug for den.
Læs også: Snart Østsudan og Vestsudan? Vendepunkt i krigen kan endnu engang rive landet i stykker
Angrebene er den seneste eskalering af konflikten, efter regeringshæren i starten af april drev deres paramilitære modstandere, Rapid Support Forces (RSF), ud af hovedstaden Khartoum. RSF har siden konsolideret sin styrkeposition i landets vestlige Darfur-provinser og er rykket frem i nogle af de sydlige delstater. Der er stadig kampe ved provinshovedstaden El Fasher i Norddarfur, hvor RSF i midten af april massakrerede civile og brændte store dele af de to flygtningelejre Abu Shouk og Zamzam ned, fordi deres modstandere angiveligt holdt til i lejrene.
-
11:36
Tusinder demonstrerer i Panama mod aftale med USA
Tusindvis af mennesker gik tirsdag på gaden i Panamas hovedstad i den hidtil største demonstration mod den aftale, som landets regering indgik sidste måned med USA om at give amerikanske tropper adgang til strategiske fly- og flådefaciliteter i det mellemamerikanske land.
Ifølge nyhedsbureauet AP var det universitetsstuderende, som stod i spidsen for demonstrationerne. De beskylder præsident José Raúl Mulino for at ofre Panamas suverænitet med aftalen.
“Vi føler, at vores præsident handler imod mange panamaneres vilje og i meget følsomme anliggender,” siger en 30-årig studerende Tony Ruiz fra Panama City til AP.
“Han underskriver en aftale bag vores ryg, der kompromitterer vores suverænitet, vores neutralitet over for verden.”
Læs også: I Panama vækker Trumps udtalelser mindelser om 70’ernes militærdiktaturer
Aftalen blev indgået, efter den amerikanske præsident Donald Trump tidligere på året luftede ideen om at genovertage kontrollen over Panamakanalen, eventuelt med militær magt, fordi han mente at Panama havde overladt for stor indflydelse til Kina.
Udenrigsminister Javier Martínez-Acha har tidligere udtalt om aftalen, at den hverken krænker landets suverænitet eller forfatning.
12 måneder siden
-
14:28
Peru standser minedrift efter drab på 13 minearbejdere
Perus regering har midlertidigt sat al minedrift i bero i den nordlige region La Libertad, efter at 13 ansatte fra mineselskabet “La Poderosa” blev dræbt i en voldelig konfrontation i weekenden. Det rapporterer The Guardian
Ifølge myndighederne fandt hændelsen sted i en mine i kommunen Pataz, et område præget af både lovlig og ulovlig minedrift. Dødsfaldene vurderes at være resultatet af den stigende uofficielle minedrift i regionen.Regeringen har nu sendt militær og politi til området og indleder en undersøgelse af potentielle forbindelser mellem mineaktører og organiseret kriminalitet.
Peru er Latinamerikas største producent af guld, og volden finder sted i en tid, hvor guldpriserne har nået et historisk højt niveau på cirka. 740 kroner for et gram.
Samtidig er landet ramt af en kriminalitetsbølge med afpresning og lejemord. I 2024 steg antallet af drab med næsten 36 procent sammenlignet med året før. -
13:26
Nyt projekt vil uddanne børn i kurdisk kvindelandsby
I Rojava, som er den kurdisk-kontrollerede del af det nordøstlige Syrien, er der lanceret et nyt projekt, hvor en gruppe børn bliver uddannet i et alternativt, fællesskabsbaseret miljø.
Børneprojektet, der hedder “Børnenes Hus”, er en del af kvindelandsbyen Jinwar, der blev etableret i 2016 og ligger i Hasaka-provinsen. Jinwar betyder “kvindernes land” på kurdisk og har siden sin start vakt opsigt som et unikt, selvforsynende fristed for kvinder og børn. Landsbyen fungerer som et trygt miljø for dem, der er flygtet fra krig eller har været udsat for vold i hjemmet. Mænd er velkomne som besøgende, men kan ikke få fast ophold, og drenge, der følger med deres mødre, må blive boende indtil de bliver gift.
Målet med det nye børneprojekt er ikke kun at give børnene mulighed for leg og læring, men også at forberede dem på en anderledes fremtid, har lederen Yasmine Ahmed fortalt til mediet Rudaw. Hun fremhæver, at børnene i Jinwar i dag bliver undervist af de voksne, men målet er, at de selv en dag skal blive lærere og rollemodeller for andre.
Hun forestiller sig en fremtid, hvor børnene vokser op med en anderledes tilgang til viden og fællesskab. Desuden skal de ikke formes af de kapitalistiske værdier, der præger resten af samfundet. I stedet skal de vokse op med fokus på kærlighed, retfærdighed og fællesskab – og senere bruge deres viden til at skabe frie og demokratiske fællesskaber udenfor landsbyen.
Indtil videre er der 15 børn med i projektet – alle er piger undtagen en niårig dreng.
-
11:54
Rwanda og USA drøfter migrantaftale
Rwandas udenrigsminister har mandag bekræftet, at drøftelser med USA er “i gang” om en potentiel aftale om at modtage migranter. Det skriver flere internationale medier, herunder The Guardian.
Udenrigsminister Olivier Nduhungirehe har ikke løftet sløret for flere detaljer i den potentielle aftale, men tidligere har lokale medier beskrevet, at USA sandsynligvis vil finansiere et program for at få migranter integreret i det rwandiske samfund gennem stipendier og jobaktivering.
Ministeren sagde, at en migrantaftale mellem Rwanda og USA vil være i overensstemmelse med Rwandas langvarige forpligtelse til humanitært samarbejde og arbejde med at finde løsninger for migranter. Det amerikanske udenrigsministerium har afvist at kommentere sagen.
Rwanda er længe blevet beskyldt for at overtræde menneskerettigheder i forbindelse med lignende, dog foreløbigt kuldsejlede, aftaler med Storbritannien, Danmark og Australien. Desuden står landet over for forhandlinger om en fredsaftale med nabolandet Den Demokratiske Republik Congo, som USA skubber på for at få landet.
Læs også DR Congo-forsker, Kasper Hoffmanns analyse: Historien viser, at Vesten kan hjælpe med at stoppe ny storkrig i Afrika
12 måneder siden
-
14:46
Nyt Trump-budget lægger op til historisk nedskæring i bistanden
Donald Trump er gået hårdt til den amerikanske udviklingsbistand i sin anden periode som amerikansk præsident. I slutningen af sidste uge præsenterede hans regering et forslag til statsbudgettet for næste år, og her lægges der op til beskæringer på 47 procent i forhold til til i år, skriver Devex.
Administrationen i det Hvide Hus gav også udtryk for, at man vil forsøge at annullere projekter for omkring 20 milliarder dollar, der tidligere er blevet godkendt af Kongressen. Hvis Trump-regeringen lykkes med de besparelser, vil næste års udviklingsbudget reelt blive beskåret med 84 procent og kun skyde lidt under 10 milliarder dollars i kassen til nye projekter.
Læs også: Efter 100 dage: Internationalt sammenhold efterlyses
Særligt USA’s bidrag til FN står til at blive ramt hårdt. En analyse fra U.S. Global Leadership Coalition viser, at de forskellige FN-agenturer, som Trump-regeringen ikke allerede har slået hånden af, får 87 procent mindre støtte fra amerikanerne. Støtten til nødhjælp vil blive omkring halveret, viser analysen også.
Kritikere kalder besparelserne for “overilede” og “selvdestruktive”. Til Devex siger Lisa Bos, der er underdirektør for global udviklingspolitik ved InterAction, at neskæringerne svarer til “at skære sin næse af for håne sit ansigt”.
-
12:06
FN og ngo’er afviser Israels og USA’s nødhjælpsplan for Gaza
FN og alle nødhjælpsorganisationer, der arbejder i Gaza-striben, nægter i fællesskab at bakke om om en ny plan for at levere nødhjælp til områdets omkring to millioner palæstinensiske civile. Planen er fremsat af USA og Israel, men ngo’erne og FN skriver i en pressemeddelelse, at den “går imod fundamentale humanitære principper”.
Siden våbenhvilen mellem Israel og Hamas brød sammen i midten af marts, har der været blokeret for leveringen af enhver form for nødhjælp, herunder mad, vand og medicin. Fra FN lyder det, at forsyningerne af vand og mad slipper op i løbet af få dage, mens den israelske regering hævder, det først vil ske i løbet af tre-fire uger.
Ifølge den kontroversielle plan ville israelerne bygge flere store udleveringssteder i Gaza, hvor civile hver uge kunne hente en nødhjælpsration per familie. Nødhjælpen skulle finansieres af en ny international fond med støtte fra både nationalstater og velgørenhedsorganisationer.
Men FN og ngo’erne kritiserer den fremlagte plan for at forfordele mennesker med nedsat bevægelighed og at tvinge civile ind i militærzoner:
“Planen virker til at være udtænkt, så den forstærker kontrollen over livsvigtige fornødenheder som en presse-taktik – som del af en militær strategi. Det er farligt at drive civile ind i militariserede zoner for at hente rationer, det sætter folks liv i fare, herunder for de humanitære medarbejdere, mens det yderligere forstærker den påtvungne fordrivelse.”
Søndag godkendte Israels sikkerhedskabinet en ny plan om at sende flere tusinder af militærets reserver ind i Gaza, bl.a. for at stå for uddelingen af nødhjælp. Flere medier rapporterer, at målet ifølge anonyme israelske embedsmænd er en fuldstændig “overtagelse” af Gaza-striben.
-
11:21
FN flytter medarbejdere fra New York til Nairobi
FN’s befolkningsfond (UNFPA) flytter en fjerdedel af sine medarbejdere fra hovedkvarteret i New York til Nairobi, svarende til 100 medarbejdere.
Ifølge UNFPA, der arbejder med kvinders reproduktive sundhed og rettigheder, er beslutningen truffet af en række årsager. Organisationen vil dels styrke tilstedeværelsen i den del af verden, hvor dens arbejde er mest efterspurgt, dels betyder det at organisationens medarbejdere skal rejse mindre, og sidst, og nok også vigtigst, så kan den presserede verdensorganisation spare store beløb på lønnings- og huslejeomkostninger.
Det er en kendt sag, at FN skal spare penge, og derfor er UNFPA ikke den eneste FN-organisation, som lige nu planlægger at flytte medarbejdere fra New York til Nairobi for netop at skære i omkostningerne.
Også FN’s Børneorganisation (UNICEF) og FN’s Miljøprogram og Miljøorganisation (UNEP) planlægger at flytte store dele af deres medarbejdere i 2026. Det forventes at flytningerne i alt vil skabe 800 nye FN-stillinger i Nairobi.
FN’s tilstedeværelse i Nairobi er ikke ny. I 1973 etablerede netop UNEP FN’s første hovedkvarter i Det Globale Syd.
Læs også: Globalnyts FN-journalist Kirsten Larsens analyse af FN’s tilstand efter 100 dage med Trump i Det Hvide Hus.
-
7:46
Singapores regeringsparti vinder valg efter 66 år ved magten
Det regerende parti, People’s Action Party (PAP), vandt parlamentsvalget i Singapore lørdag den 3. maj. Med 65,6 procent af stemmerne og 87 ud af de 97 pladser i parlamentet beskriver flere medier det som en jordskredssejr.
Valgsejren var ingen overraskelse, for PAP har vundet alle parlamentsvalg siden Singapore udskilte sig fra Malaysia i 1965. Men ved det forrige valg, som blev afholdt i 2020, fik partiet en forskrækkelse, da det kun fik 61,2 procent af stemmerne, hvilket var dets dårligste resultat nogensinde.
De resterende ti parlamentspladser blev vundet af oppositionspartiet Workers Party, som også fik ti pladser i 2020 og især har opbakning blandt de unge vælgere. Men i dette års valg kom ingen af landets andre oppositionspartier ind.
PAP har ifølge Asien-analytikeren Henrik Søborg mest af alt opfattet parlamentsvalgene som en form for tilfredshedsundersøgelse, og så derfor 2020-resultatet som en klar besked om, at tingene ikke fungerede som de skulle.
Læs Henrik Søborgs analyse fra da PAP valgte Lawrence Wong som ny leder: Timet og tilrettelagt: Singapores magtelite finder ny leder i egne rækker – men de unge vil have forandring
Singapore har et valgsystem, der minder om det britiske, hvor den kandidat, der får flest stemmer i en valgkreds, vinder kredsens plads i parlamentet.
Valget var den første popularitetstest for PAPs leder Lawrence Wong, der overtog posten sidste år efter den mangeårige leder Lee Hsien Loong, som selv havde overtaget efter sin far, landets første statsminister, Lee Kuan Yew.
12 måneder siden
-
10:13
IFU fordobler Afrika-investeringer
Fra 2023 til 2024 fordoblede Investeringsfonden For Udviklingslande (IFU) sine investeringer på det afrikanske kontinent til 560 millioner kroner. Investeringerne skete blandt andet i vedvarende energi, landbrug og sundhed.
Det skriver IFU i sin nye årsrapport for 2024.
I samme periode voksede IFUs samlede investeringer med 80 procent til 2,4 milliarder kroner. IFU spiller en voksende rolle i Danmarks udviklingspolitik, der i stigende grad har fokus på at skabe udvikling og jobskabelse via investeringer. 12 måneder siden
-
13:18
Regeringen lancerer ny handlingsplan for kvinder og piger i konflikt
I dag lancerer regeringen en national handlingsplan om Kvinder, Fred og Sikkerhed. Med handlingsplanen vil Danmark styrke indsatsen for kvinders fulde, lige og meningsfulde deltagelse i arbejdet for fred og sikkerhed, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Ifølge regeringen er kvinders deltagelse i fredsprocesser langt fra stor nok, blandt andet fordi at fredsprocesser, der involverer kvinder, er mere holdbare, viser forskning. Dertil kommer, at konfliktniveauet i verden er på sit højeste siden Anden verdenskrig.
“Arbejdet med kvinder, fred og sikkerhed er en mærkesag for Danmark som medlem af FN’s Sikkerhedsråd. Med den nye handlingsplan går Danmark foran og styrker arbejdet for at sikre kvinder og pigers grundlæggende sikkerhed og ret til deltagelse i freds- og sikkerhedsindsatser,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
På det konkrete plan vil Danmark ifølge den nye handlingsplan blandt andet støtte indsatser mod konfliktrelateret seksuel vold og menneskehandel.
Læs også: Direktør: Forebyggelse af vold mod kvinder bør være en del af vores sikkerhedspolitik
Handlingsplanen er den femte af sin slags, siden Danmark i 2005 blev det første land i verden til at udarbejde en sådan for Kvinder, Fred og Sikkerhed.
-
10:58
Fond giver 1,9 milliarder kroner til FN’s flygtningeorganisation
Med en donation på 300 millioner dollars, som svarer til cirka 1,9 milliarder kroner, fra Mastercard Foundation håber FN’s organisation for flygtning, UNHCR, at kunne hjælpe mere end en halv million unge afrikanske flygtninge med at gennemføre en uddannelse. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Donationen fra den canadiske fond udmøntes over fem år og skal også hjælpe 200.000 unge med at få et arbejde med værdige forhold og løn.
Partnerskabet mellem UNHCR og Mastercard Foundation er en del af fondens mål om at give 30 millioner unge adgang til værdigt arbejde inden 2030 som en del af Young Africa Works-strategien.
Omkring 45 millioner mennesker er på flugt i Afrika. Nogle af de værste flygtningekriser i verden findes i Sydsudan, Sudan og Den Demokratiske Republik Congo. Partnerskabet vil fokusere på disse hårdest ramte områder, men samtidig give UNHCR fleksibilitet til at reagere på den grænseoverskridende karakter af fordrivelse.
-
9:57
FN’s generalsekretær besøger Danmark
FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, besøger Danmark i slutningen af næste uge. FN har lagt sit interne ledelsesmøde, forårsmødet for alle de øverste organisationschefer, i Helsingør.
Ud over at deltage i alle FN’s egne møder, skal generalsekretæren besøge FN-byen i Nordhavn i København og tale til alle de ansatte dèr. Senere følger møde i Statsministeriet. Og samtlige FN-chefer er inviteret til middag med kongeparret på Kronborg.
Der er tradition for at lægge et af de to årlige chefmøder i et medlemsland, og der er glæde i FN-Byen over, at det blev Danmark i år. FN-byen huser mange organisationer og medarbejdere, men har ikke status af hovedkvarter. Man vil gerne ses.
For Danmark regnes besøget af især generalsekretæren for en politisk gevinst. FN er traditionelt en hjørnesten i dansk udenrigspolitik, og fylder endda 80 midt i denne turbulente tid.
12 måneder siden
-
14:35
Iran: Havnebrand med 70 omkomne skyldes sløseri, siger minister
Eksplosionsulykken, som lørdag ramte Shahid Rajaee-havnen i den iranske by Bandar Abbas, har nu kostet mindst 70 mennesker livet og kvæstet mere end 1.000, skriver britiske BBC.
Myndighederne er fortsat i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder, men efter de første undersøgelser siger landets indenrigsminister, Eskandar Momeni, at årsagen til katastrofen er sløseri med sikkerheden.
Først mandag lykkedes det at slukke brandene helt.
Fra virksomheden, der driver havneterminalen, lyder det, at der opstod brand i en eller flere containere, hvis indhold var deklareret forkert. Ifølge nyhedsbureauet AP modtog havnen i sidste måned en ladning af det kemiske stof natriumhypoklorit, som er blevet håndteret forkert – og det skal have ført til eksplosionen.
-
13:49
Farvel til tobakken på (nogle af) Cook-øerne
Indbyggerne på øerne Mitiaro, Atiu, Mangaia og Mauke, som er en del af ø-nationen Cook-øerne, får snart meget langt til nærmeste butik, der sælger tobaksprodukter. Fra den 31. maj bliver det ulovligt at sælge tobak på de fire øer, skriver Radio New Zealand.
Samtidig med det nye forbud sætter landets sundhedsministerium gang i en kampagne, der skal opfordre indbyggerne til at stoppe med at ryge. Formålet er at komme rygning og brug af andre former for tobaksprodukter blandt især ungdommen til livs.
Når forbuddet træder i kraft, bliver det også ulovligt at ryge på offentlige steder – i hvert fald på skoler, i forsamlingshuse og i kirker. Der er også planer om at gøre arbejdspladser røgfrie.
De fire øer har tilsammen omkring 1.400 indbyggere og udgør altså under ti procent af landets befolkning på 15.000. Men næste skridt i den nationale rygestop-kampagne er at gøre øerne Rarotonga og Aitutaki røgfrie i 2030. Rarotonga er landets hoved-ø, og den huser omkring to tredjedele af befolkningen.
-
12:59
BRIKS-lande drøfter fælles svar på Trumps toldpolitik
Udenrigsministrene fra BRIKS-landene mødtes mandag i Rio de Janeiro for at tale om et modsvar til USA’s hårde toldregler.
BRIKS-samarbejdet består blandt andet af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.
Baggrunden for mødet er, at USA’s præsident Donald Trump har indført en ekstra told på 145 procent på kinesiske varer. BRIKS-landene arbejder nu på en fælles udmelding om handelsforhold, hvor de understreger behovet for dialog og internationale spilleregler. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Selvom BRIKS-landene tidligere ikke har haft konkrete fælles handelsaftaler, er interessen for tættere handelssamarbejde vokset siden Trumps genindsættelse. Det skyldes blandt andet ønsket om at mindske afhængigheden af dollaren og at stå stærkere samlet over for amerikansk handelspolitik.
Trump har også truet med nye toldsatser, hvis BRIKS begynder at bruge en fælles valuta i stedet for dollaren. Brasilien, som lige nu har formandskabet for samarbejdsorganisationen, har dog trukket sig fra idéen om en fælles valuta, men vil stadig finde måder at handle mindre i dollar.
Ministrene diskuterede desuden også klimafinansiering op til FN’s klimatopmøde i Brasilien senere i år.
12 måneder siden
-
9:46
Tidligere indholdsmoderatorer fra Ghana forbereder sag mod Meta
Meta bliver nu indirekte ramt af endnu et massesøgsmål fra et af de afrikanske lande, som virksomheden i høj grad bruger til at udlicitere den psykisk krævende opgave med at moderere indholdet på deres sociale medier, Instagram og Facebook.
Det skriver The Guardian, der sammen med Bureau of Investigative Journalism har undersøgt forholdene for medarbejdere i virksomheden Majorel, der har indgået kontrakt med Meta om at moderere indhold.
En række indholdsmoderatorer fra Ghana forbereder sig på en retssag mod Majorel. De hævder, at de har lidt af depression, angst, søvnløshed og stofmisbrug som en direkte konsekvens af det arbejde, de udfører med at kontrollere ekstremt indhold på de sociale medier, herunder videoer af mord, ekstrem vold og seksuelt misbrug af børn.
Majorel menes at beskæftige omkring 150 personer i Ghana.
Søgsmålet er det andet af sin slags, efter at mere end 140 Facebook-moderatorer i Kenya i 2023 sagsøgte virksomheden Sama, som også løste opgaver for Metas platforme. De blev diagnosticeret med alvorlig posttraumatisk stress forårsaget af de billeder, de er blevet eksponeret for på deres arbejde.
12 måneder siden
-
9:45
Første fælles erklæring om at arbejde mod våbenhvile i DR Congo
DR Congos regering og en koalition af oprørsgrupper i den østlige del af landet, inklusive M23-oprørerne, er blevet enige om at arbejde hen imod en våbenhvile efter fredsforhandlinger i Qatar tidligere på måneden. Det meddeler begge parter i en fælles erklæring, skriver nyhedsbureauet AP.
Udtalelsen er blevet lagt på internettet af talsmand Lawrence Kanyuka fra M23-oprørerne og bekræftet over for lokale medier af regeringens talsmand Patrick Muyaya.
Læs også: Forsker: Nok ikke tilfældigt, at Rwandas oprørsvenner angreb lige efter Trumps indsættelse
Ifølge erklæringen er parterne blevet enige om at “arbejde for at indgå en våbenhvile”, samtidig med at de bekræfter deres forpligtelse til “en øjeblikkelig afslutning af fjendtlighederne”. Der har tidligere været tilsagn om en våbenhvile fra de enkelte parter, men dette er første gang, ambitionen bliver fremsat i fællesskab.
Den årtier lange konflikt, som har kostet millioner af mennesker livet, eskalerede i januar, da M23 rykkede frem i Kivu-regionen og erobrede millionbyen Goma og efterfølgende også Bukavu.
12 måneder siden
-
12:17
International styrke har ikke hjulpet Haiti – mere kaos truer
Da de første politifolk fra Kenya landede i Haiti i sommeren 2024, var der håb om, at de og deres kollegaer fra blandt andet flere caribiske nationer kunne hjælpe det haitianske politi med at genoprette ro og orden. Men det er ikke sket.
Ifølge Maria Isabel Salvador, der er FN’s særlige repræsentant for Haiti, står landet overfor et point of no return i sin kamp mod den tiltagende bandekriminalitet, som i årevis har gjort ikke mindst hovedstaden Port-au-Prince til et helvede for indbyggerne.
”I takt med at bandekriminaliteten spreder sig til nye områder af landet, føler haitianerne sig mere og mere udsatte og bliver mere og mere skeptiske over om staten er i stand til at opfylde deres behov. Haiti kan stå overfor totalt kaos,” sagde hun ifølge Al-Jazeera under et møde i FN’s Sikkerhedsråd.
”Jeg bønfalder jer om at fortsætte jeres engagement og reagere på befolkningens presserende behov,” sagde hun videre.
Haiti er det fattigste land i det vestlige hemisfære, som strækker sig fra Canada i nord til Argentina i syd.
12 måneder siden
-
14:48
Aktivister bag større klima-aktioner vinder prestigefyldt pris
Dette års Goldman-prisuddeling er løbet af stablen og har fundet sine syv vindende modtagere af prisen, for dette års klima og miljøaktivisme. Det oplyser The Guardian.
Goldman-prisen bliver givet hvert år til almindelige mennesker, der igennem deres aktivisme og kampagner tager ekstraordinære skridt til at beskytte planeten mod forurening og ødelæggelse af økosystemer.
En af dette års vindere er tunesiske Semia Gharbi, der både forsker og underviser i klima og miljø. Gharbi vandt prisen for sin rolle i en sag, der igennem en aktivistisk kampagne kastede lys på et organiseret kriminelt netværk, der deponerede almindeligt husholdningsaffald til en større losseplads i Tunesien. Netværket lod som om, der var tale om genbrugsplastik. Hendes kampagne endte med, at 40 personer blev anholdt, inklusiv 26 offentlige ansatte.
Tre modtagere af Goldman-prisen er igennem tiden blevet dræbt. Det er eksempelvis vinderen fra 2015 og Berta Cáceres, en miljøforkæmper, der i 2016 stod bag en afbrydelse af et internationalt finansieret dæmmningsprojekt.
-
12:06
WFP stopper nødhjælp til 650.000 kvinder og børn i Etiopien
Tørke, konflikt og generel ustabilitet gør at stadig flere mennesker lider af sult og underernæring i Etiopien, advarer Verdensfødevareprogram (WFP) i dag, hvor organisationen er tvunget til at droppe store indsatser i det østafrikanske land.
“WFP er tvunget til at standse behandlingen af 650.000 underernærede kvinder og børn i maj på grund af utilstrækkelig finansiering. WFP havde planlagt at nå to millioner mødre og børn med livreddende fødevarehjælp i 2025,” skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Læs også: Disse otte lande rammes hårdest af Trumps bistandsstop
Som direktøren for WFP’s nordiske kontor, Andreas Hansen, tidligere har fortalt til Globalnyt er organisationen efterladt med store huller i finansieringen efter særligt USA’s enorme beskæringer i landets udviklingsprogrammer, men også på grund af at flere store europæiske donorlande har skåret ned.
Organisationen oplyser, at der lige nu er 3,6 millioner mennesker, der risikerer at miste WFP’s hjælp, hvis ikke nye finansieringskilder opstår.
1 år siden
-
13:51
Musk vil have USA ud af FN – selv har han tjent på FN
USA har nu rettet kikkerten mod selve FN. USA’s udenrigsministerium skal spare halvdelen af sit budget, blandt andet ved dramatiske nedskæringer på bidragene til FN, FN’s programmer og særorganisationer, NATO og andre internationale enheder, skriver nyhedsbureauet AP.
AP understreger dog også, at det er planer, som administrationen i Washington kan få mere end svært ved at få gennem kongressen.
En af dem, der har presset på for at få USA til at trække sig helt ud af FN, er Elon Musk. Men på trods af det, synes Musk selv at være meget aktivt engageret i en del af det multilaterale system, nemlig i den Internationale Telekommunikationsforening (ITU), der koordinerer satellitters kredsløb og styrer radiofrekvenser.
Via sit firma SpaceX ejer Musk to tredjedele af de cirka 10.000 aktive satellitter, der er i kredsløb om jorden. Og derfor spiller SpaceX også en central rolle som medlem af ITU i forhandlingerne der, skriver Geneva Solutions.
Kapløbet om rummet går hurtigt, og der er mange penge på spil i det, der engang var en konkurrence mellem stater, men som nu domineres af private tech-giganter. SpaceX har i ITU sikret sig ret til 30.000 satellitter. Musks virksomhed har sikret sig mere radiosignalplads i USA, SpaceX fungerer som rådgiver for en masse lande og mindre virksomheder, og har gennem FN bidraget til et projekt om at få alle skoler på internettet. Alt sammen tiltag, der er med til at cementere SpaceX’ førerrolle og indflydelse, og som kun efterlader lidt plads til konkurrenterne.
-
12:18
Ny WHO-aftale skal sikre globalt svar til fremtidige pandemier
Efter tre års forhandlinger har WHO’s medlemslande fået en aftale på plads global strategi for fremtidige pandemier. Det meddeler Al Jazeera her til morgen.
WHO har siden COVID-19 pandemien i 2021 arbejdet på at få en aftale på plads. Aftalen afspejler et ønske fra medlemslandene om en global strategi for respons og koordinering i forbindelse med fremtidige globale sundhedskriser.
Sydafrikas ambassadør, Precious Matsoso, som har været den centrale drivkraft bag aftalen, mener, at en global strategi vil “beskytte fremtidige generationer fra lidelser og tab, som vi oplevede under COVID-19-pandemien.”
Aftalen skal blandt andet fremme teknologi- og vidensdeling og mobilisere en multidisciplinær global strategi for nødhjælpsarbejde.
“Viruser respekterer ikke landegrænser, ingen kan føle sig sikre fra en pandemi, før alle kan føle sig sikre,” udtaler Matsoso.
Organisatione har ellers befundet sig i modvind den seneste tid, da store lande som USA og Argentina har meldt sig ud. WHO’s direktør Tedros Adhanom Ghebreyesus fortæller, at aftalen er et tegn på, at “multilateralisme stadig er i live og i velbefindende.”
-
9:37
Stort diplomatisk tilbageslag i krigen i Sudan
Det lykkedes ikke at etablere en mæglergruppe af lande til at lette våbenhvileforhandlingerne i Sudan mellem de stridende parter, da det internationale samfund var samlet til fredskonference i London tirsdag. Det skriver The Guardian.
Egypten, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, der alle er dybt involveret i konflikten og støtter forskellige parter i den, nægtede at underskrive et fælles kommuniké.
Sammenbruddet i forhandlinger er et stort diplomatisk tilbageslag for bestræbelserne på at afslutte to års borgerkrig i Sudan, hvor mere end 13 millioner mennesker er drevet på flugt, og som beskrives som den værste humanitære katastrofe i verden lige nu.
Håbet om en forhandlet afslutning på konflikten svandt yderligere ind sent tirsdag, da lederen af de paramilitære Rapid Support Forces (RSF), Mohamed Hamdan Dagalo, erklærede etableringen af en ny regering i opposition til den som støttes af landets hær, The Sudanese Armed Forces (SAF).
“På dette jubilæum erklærer vi stolt etableringen af regeringen for fred og enhed, en bred koalition, der afspejler Sudans sande ansigt,” sagde Dagalo i en erklæring på Telegram.
1 år siden
-
15:47
“Kære Trump – lad nu de allerfattigste være”
Økonomiske rivaler har bestjålet, røvet, voldtaget og udplyndret USA gennem uretfærdige handelsmetoder, siger USA’s præsident Donald Trump. Det er derfor, han vil skabe balance i samhandlen med sine toldsatser, skriver The Guardian.
FN’s organisation for handel og udvikling har svært ved at se, hvordan verdens fattigste lande kan true verdens største økonomi. UNCTAD opfordrer præsidenten til at undtage de svageste og de mindste for de høje satser, der allerede har skabt kaos på verdensmarkedet.
Der er særligt 28 lande, som er blevet udvalgt til en langt højere toldsats end de 10 procent, der er blevet bundlinjen. For eksempel kan Lesotho se frem til en toldsats på 50 procent, Laos 48 procent og ludfattige Madagaskar 47 procent. Det selv om deres bidrag til USA’s handelsunderskud opgøres i hundreddele af en procent.
Det, de primært har en lille eksport af til USA, er særlige landbrugsprodukter. Der er ikke mange arbejdspladser at trække til Nordamerika. Men det er ødelæggende for Madagaskar, hvis der skal lægges 50 procent oven i prisen på en stang vanille.
En del af de lande, der nu bliver udsat for de høje rater, har siden 2000 haft toldfri adgang for deres varer til USA’s marked gennem udviklingsprogrammet, African Growth and Opportunity Act.
-
14:04
EU’s penge er væk, og asylansøgere sulter i Grækenland
Seks børn er blevet dianosticeret med akut underernæring i en lejr for asylansøgere i Grækenland. Det er organisationen Læger uden Grænser, der advarer om børnenes tilstand.
Der er tale om seks børn i alderen fra et halvt til seks år i en lejr på øen Samos. Men ifølge mediet ”The New Humanitarian” så er der mangel på de mest grundlæggende fornødenheder som mad og rent drikkevand i mange lejre i Grækenland.
Den aktuelle lejr bliver i princippet drevet efter de bedste retningslinjer med kontantudbetalinger til beboerne. Mange asylansøgere har bare ikke modtaget nogen penge siden sidste sommer, selvom de har ret til kontanthjælpen ifølge græsk lov.
Lejren på Samos er opført for EU-midler og skulle have været et godt eksempel for andre lande. Det er også EU, der finansierer kontantudbetalingerne. Men der er ikke udbetalt noget siden oktober 2024, da asylansøgerne modtog raterne for maj og juni, skriver en gruppe NGO’er i The New Humanitarian.
De vil ikke gætte på, hvor mange millioner euro, der er forsvundet.
-
11:04
Klimaforandringer giver flere kvælende sandstorme i Irak
I det sydlige og centrale Irak gør en voldsom sandstorm det meget svært at trække vejret. Mindst 1.800 mennesker er indlagt med åndedrætsvanskeligheder og næsten 700 personer er blevet indlagt, da de var i fare for at blive kvalt, rapporterer nyhedsbureauet AFP.
Lufthavnene i storbyerne Basra og Najaf har også været nødt til at indstille flyvningerne på grund af dårlig sigtbarhed, skriver flere lokale medier ifølge The Independent. Flere steder har stormen også givet afbrydelser i strømforsyningen.
“Jeg har aldrig set en sandstorm som den her,” skriver en lokal mand ved en video på det sociale medie X. Og det kan der være noget om.
Flere eksperter peger nemlig på, at klimaforandringerne gør sandstormene værre, blandt andet på grund af mindre regnfald og øget ørkendannelse. Tal fra Iraks miljøministerium viser, at omkring 70 procent af landets agerjord er påvirket af ørkendannelse, og at yderligere 10.000 hektarer bliver golde hvert år.
1 år siden
-
13:50
Ny tysk regering varsler nedskæringer i udviklingsstøtte
Tysklands nye regering varsler nu officielt nedskæringer i landets udviklingsstøtte. Det er i hvert fald en del af koalitionens nye regeringsgrundlag, skriver det amerikanske medie Devex, som har gennemgået den 144 sider lange aftale.
“[P]å grund af nødvendigheden af at styrke budgettet, skal der ske en passende reduktion af ODA-andelen,” lyder det blandt andet i regeringsgrundlaget.
I et lækket udkast fra tidligere på måneden havde det socialdemokratiske parti SPD ellers lagt op til at opretholde den officielle udviklingsbistand (ODA) på 0,7 procent af landets bruttonationalindkomst, som også er FN’s mål for OECD-landene. Centrum-højre-partiet CDU, som den kommende forbundskansler, Friedrich Merz, står i spidsen for, foreslog omvendt nedskæringer. Det endelige regeringsgrundlag nævner ikke målet om de 0,7 procent.
I 2024 var Danmark, Sverige, Norge, Luxembourg og Tyskland eneste lande, som levede op til FN-målet.
Tyskland var i 2024 verdens næststørste bidragyder til ODA efter USA.
Læs også: Mens USA foretog sit blodbad, har Europa udført en stille massakre
-
13:47
Kontroversiel præsident genvalgt i Ecuador
Søndag aften stod det klart, at den siddende præsident i Ecuador, Daniel Noboa, får fire år mere i landets mest magtfulde embede. Med 92 procent af stemmerne optalt havde 37-årige Noboa sikret sig næsten 56 procent af dem, mens udfordreren Luisa González havde fået omkring 44 procent, skriver AP.
Daniel Noboa har været præsident for det sydamerikanske land med omkring 18 millioner indbyggere siden 2023. Her vandt han også over González, efter daværende præsident Guillermo Lasso gik af og udskrev lynvalg. Dengang var den konservative milliardær-arving fra et banan-dynasti en nybegynder i politik, der kun havde siddet i parlamentet siden 2021.
Under sin første og korte periode som præsident har Noboa markeret sig på at slå hårdt ned på den organiserede kriminalitet, som plager Ecuador. I januar 2024 erklærede han undtagelsestilstand for at kunne sætte militæret ind. Præsidenten kom også i diplomatisk modvind, da han gav tilladelse til en politirazzia mod den mexicanske ambassade i hovedstaden Quito for at pågribe den tidligere og svindeldømte vicepræsident Jorge Glas.
