Liberia afholdt 2. runde af præsidentvalget juledag og i disse timer sidder vi og venter spændt på det endelige resultat: Bliver det den tidligere 51-årige fodboldstjerne George Weah, der vinder på en populistisk platform om forandring efter 12 års styre af den afgående præsident Ellen Johnson Sirleaf, Afrikas første valgte kvindelige leder? Eller bliver det den nuværende vicepræsident Joseph Boakai, der vil vinde valget med løfter om udvikling og fremgang?
(Torsdag blev det annonceret at George Weah vandt valget. Læs mere: George Weah bliver Liberias næste præsident (28.12.2017) )
Uanset udfaldet er valget en succes, fordi det er finder sted i en atmosfære af stigende tillid og med en forventning om, at uanset udfaldet, så vil det blive accepteret af begge parter.
Anden valgrunde blev udskudt syv uger, fordi der blev stillet spørgsmålstegn ved gyldigheden af den første valgrunde, men alt tyder på, at anden valgrunde trods et mindre fremmøde er gennemført så godt man kan forvente i et ludfattigt land.
Det vil forhåbentlig og formentlig ikke føre til uroligheder og konflikt. Og det er vigtigt i et land, der har gennemlevet en blodig borgerkrig frem til 2003 med mere end 250.000 tabte menneskeliv.
Vi véd, at konflikter kan bryde ud igen i et land, der fortsat er splittet og mangler forsoning. Liberia har fortsat brug for at skabe fred og forsoning hver eneste dag for at overkomme de konflikter, der fortsat latent ulmer i landet.
Født i slummen
Weah er født i slummen i hovedstaden Monrovia og har ført en valgkamp på at være ’en af jer’, en af folket, og ikke mindst repræsentere en opposition til den traditionelle magtbase i landet hans modkandidat og den afgående præsident kommer af.
Liberia er grundlagt som en koloni for frisatte amerikanske slaver, der har fået tildelt land i Liberia.
Denne lille gruppe af tidligere slaver er en minoritet i Liberia i forhold til den oprindelige befolkning, men de har traditionelt haft den økonomiske og politiske magt i landet, mens de oprindelige folk har været delvist politisk marginaliseret og ikke haft gavn af den sparsomme økonomiske udvikling i et af verdens fattigste lande.
Weah har på en populistisk platform om ’forandring’ formentlig vundet valget, men står nu med den enorme udfordring at skabe forandring i et land, der er gennemsyret af korruption, svage politiske institutioner og en økonomi, der er baseret på eksport af råvarer som gummi, jern og i stigende grad palmeolie.
En økonomi, der særligt er ramt af faldende råvarepriser de sidste år og har haft en negativ økonomisk vækst.
Og som først er ved at komme sig over den ebola-epidemi, der ramte landet for tre år siden.
Tre store udfordringer
Når jeg taler med Oxfam IBIS’ afgående landechef Morris Gbessagee nævner han tre store udfordringer for den nye præsident: ”Fortsætte forsoning og forening af landet, bekæmpe den omsiggribende korruption og sikre god uddannelse til alle”.
Forsoning og fredsskabelse skal tage udgangspunkt i at give unge, kvinder og marginaliserede grupper en stemme og indflydelse på forandringerne.
De skal høres og inddrages direkte, lokalt og nationalt. Et centralt element er et opgør med den omfattende vold mod kvinder.
Men også at tage alvorligt, at Liberia har en meget ung befolkning, og deres stemme og interesser skal tilgodeses.
Det er derfor vi i Oxfam IBIS støtter kvindegrupper og ungegrupper, der holder deres lokale ledere ansvarlige, siger fra over for korruption og kræver gennemsigtighed og ansvarlighed.
Korruption er ødelæggende for et samfund og rammer altid de fattigste uden ressourcer og magt hårdest.
For at gøre op med korruption søger vi at fremme lokalt demokrati og sikre ansvarlighed og gennemsigtighed, både i demokrati og økonomi.
Særligt har vi i Oxfam IBIS øje på den omfattende korruption omkring miner og skovhugst, hvor politiske ledere og store selskaber i en uskøn samdrægtighed plyndrer landet for ressourcer uden at der falder meget af til landet i form af ordentlige arbejdspladser, skatter eller udvikling.
Uddannelse er helt afgørende for Liberia. Lige nu får særligt piger alt for lidt og alt for ringe uddannelse.
I gennemsnit har folk under fem års uddannelse bag sig, ofte af elendig kvalitet. Vi véd, at uddannelse er nøglen til at skabe både økonomisk udvikling, men også til at nå en række af de andre Verdensmål vi globalt har opstillet.
Når piger får uddannelse får de det første barn i en højere alder og får færre børn.
De tjener flere penge til familien og øger sundheden. Og pigers og kvinders inddragelse i beslutninger er direkte sammenhængen med længden af uddannelse.
Læs også: Et år efter: Kampen om Liberias skolesystem (5.12.2017)
Ingen donor-darling
Desværre er Liberia ikke et af verdens donor-darling lande. Danmark og andre donorer prioriterer ikke støtte til Liberia.
Der kommer ikke mange migranter og flygtninge til Europa, der er ikke mange udenrigspolitiske eller økonomiske interesser i landet.
Så betyder det mindre for donorerne at landet er blandt verdens fattigste og i den grad har brug for en økonomisk indsprøjtning for at tage et udviklingsspring.
I Oxfam IBIS vil vi fortsat prioritere at finde midler til at støtte Liberia og dets befolkning i at komme videre på en fredfyldt og demokratisk vej, hvor uligheden i landet bliver brudt og kvinder, unge og marginaliserede får del i fremgangen.
For grundlæggende er Liberia en positiv historie om et land, der efter alt at dømme er godt på vej ud af krig og konflikt og på vej mod en mere demokratisk og inklusiv udviklingsmodel.
Lars Koch er vicegeneralsekretær i Oxfam IBIS
